Rejse

10 ting jeg savner ved Århus – en slags Guide

Da jeg var 20 år boede min bedste veninde i Århus. Og hver gang jeg besøgte hende derovre, føltes det som at være på ferie. Jeg havde det ellers ret godt i København: Boede i Valby, læste på RUC og arbejdede som model. Men det var ligesom for stort for mig. København. Tror jeg. Der var by og mennesker over det hele og lidt vel meget rundsave på albuerne. Hver gang jeg var i Århus, sank mine skuldre. Så en sommerdag i 2005 pakkede jeg alle mine ting og flyttede til Århus. Og mærkeligt nok forstsatte feriestemningen, selvom Århus blev hverdag. Det hele var så nede på jorden. Mit jyske modelbureau ringede og spurgte på syngende århusiansk om jeg “mon ku ha lyst til a ta et par timer for Føtex i morgen?”. Og sådan var det. I 8 år blev jeg hængende i smilets by. Selvom det er 4 år siden jeg flyttede derfra, er listen over ting jeg savner ved Århus virkelig lang.

Her kommer 10 af de ting jeg savner mest ved Århus

1. Et øde søndagsstrøg. Bare slentre en tur op og ned og kigge på alle de lukkede butikker og alt er så rent og stille.

2. Den Permenente Badeanstalt. At cykle derud langs togskinnerne, med vandet på den ene side og skoven på den anden, og lægge sig ud til de nøgne kvinder på “damebadebroen” på sit vattæppe (ellers får man splinter i røven), smide alt tøjet og spise vindruer, læse bog og nøgenbade helt til solen går ned. Måske min yndlingsting i hele verden, faktisk.

Århus

3. At alle gå-ud-steder ligger i gå-afstand af hinanden. Så du møder helt sikkert nogen du kender, uanset om du spiller bordtennis på Shen Mao, ser en indie-film i Paradis Bio, spiller backgammon på Gemmestedet, danser på Den Sidste eller drikker fadøl på Peter Gift.

4. Nærheden, igenigen. Århus er jo en lille lækker bouillonterning i forhold til København. Du kan gå til det hele og hvis du alligevel insisterer på at cykle, så gør det for himlens skyld på en mountainbike. Næsten alt der ligger udenfor centrum, kræver nemlig at man forcerer en eller anden form for bakke.

5. At spise en peberbøf på Klassisk 65 i Jægersborggade. De flamberer den ved bordet! Heldigvis har ejerne åbnet en fiskependant med næsten lige så god bistro stemning og fabelagtige østers. Den hedder Klassisk Fisk og ligger i Nørregade. Og bagefter kan man passende lige nuppe en is i Danmarks allerførste paradisis-bod som ligger lige ved siden af.

Århus

6. Skoven. Både Riisskov, som er lille og overskuelig og mest af alt minder om en stor park, men Marselisborgskoven ude på sydsiden, kan virkelig også noget. Dyrehaven og Moesgaard Museum er bare en cykeltur væk. Man er kort sagt omringet af skov og vand. Og DET savner jeg. Og hvis man har en bil kan man også tage på fantastiske en-dags-roadtrips til Djursland (hvor jeg stalkede Bonderøven big-time, back in the day).

7. Aros. Jeg havde årskort og boede tæt på, så sad der ret ofte med en tegneblok og var skødesløs og selvbevidst som kun twenty-something girls kan være det. På et tidspunkt fik jeg mareridt om natten, fordi jeg havde hørt så meget på lydsiden til Bjørn Nørgaards Hesteofring. Der hvor hans kone messer “LILLE HEEEEST, LILLE HEEEEE-EEEST” samtidig med at de slagter en hest. Skidehyggeligt.

Århus

På toppen af Aros for 10 kilo og et pandehår siden…

8. At færdes i trafikken. I Århus er det faktisk bilerne og ikke cyklisterne man er bange for at blive kørt ned af (I know. Crazy). Hvis man er faret vild, kan man desuden spørge om vej, uden folk kigger på dig som om du har afbrudt deres liv’s vigtigste jobsamtale. Til gengæld får du onde, onde hvad-FANDEN-har-du-gang-i-øjne hvis du vover på at snige dig over for rødt.

9. Alle de hyggelige arbejdscaféer. Jeg skrev nærmest hele min bachelor og hele min kandidat på Street Coffee i Brammersgade og Lynfabrikken i Verstergade. Efterfølgende er det væltet op med gode kaffesteder (med pæne hipstermænd bag disken, fortæller mine kilder mig) ved Graven.

10. Åen og havnen. Selvom jeg virkelig ikke er meget for de nye gigantiske og grimme bygninger (ja, Bestseller jeg kigger på dig!) på havnen, så kan DOKK1 (udtales forøvrigt Dokken – Du er jo i Århus), det nye bibliotek med mageløs udsigt, virkelig noget. Så at spise overpriced pizza på Grappa med et glas hvidvin, og så gå videre langs åen ned til DOKK1 og sidde der og glo ud på Molslinjen og crossfittyperne der jerner rundt på parkeringspladsen.

Dét savner jeg.

Århus

Småt brandbart

50 Shades of Søvnløs

Det her voksenliv ikke? Hvor muter man det? Eller trykker pause? Der er jo seriøst hele tiden noget man skal tage stilling til. Og man har ca. 1 time om aftenen til at organisere hele balladen. Tusinde ting hober sig op, og det eneste jeg rigtigt gider (i den der ene freaking time der), er at se HBO. Det skal jo også passes.

Så her er et kuld af småt brandbart fra den vindomsuste landsby, som er min hjerne.

• 50 Shades of Kobberspiral. Som jeg skal have sat op i morgen (hej svigermor!) fordi jeg seriøst ikke kan overskue at være gravid igen nogensinde lige nu. Men jeg kan til gengæld heller ikke overskue den 40 cm lange æske med “livmorinnlegg” jeg lige har hentet på apoteket.

• 50 Shades of Ligtorn. Sådan en har jeg åbenbart siddende på min ene fod (som om en kunstig hofte ikke var mormor nok?). Den mandlige hudlæge, som fortalte mig det, havde ikke behøvet være  pæn. #jegfinderselvud

• 50 shades of Whitney. Jeg må, må, må se Can I Be Me. Og virkelig helst ikke i en babybio.

• 50 Shades of Morgensur. Jeg er åbenbart en kælling før klokken blir 16.00. Og derefter er jeg bare træt. Så jeg er rigtig sjov at være gift med for tiden.

• 50 Shades of @linejensen_illu. Hende skal man altså følge på instagram. Især hvis man også ligger i apatisk ske om aftenen og beder sin kæreste fortælle om hvordan det var, dengang man mødte hinanden.

• 50 Shades of International Breastfeeding Week. Fortæller internettet mig at det lige har været. Og hvem skulle have troet at jeg faktisk ville blive lidt ramt i hjertet af et plat Ryan Gosling meme? Fordi jeg stadigvæk ammer Kurt, selvom han blir 2 år næste måned. Og det er helt ærligt ikke med min gode vilje. Men han blir bare så sur og ked af det, når jeg prøver at stoppe. Og så blir han omvendt tryg og glad, når jeg så giver ham lov. Uanset hvor meget jeg prøver at owne det, kan jeg ikke lade være med at føle mig som hende dronningen i Game Of Thrones der ammer sin skoleknægt. Så deeet… Men det vil jeg altså prøve at lade være med fra nu af. Fordi Ryan siger det.

• 50 Shades of Blogger? Selvom jeg egentlig har haft den her blog siden 2010, så er det først her det sidste halve års tid jeg har fået en rutine med at skrive, og en stemme som jeg føler, faktisk er mig. Og jeg er virkelig blevet glad for det. At skrive. Men jeg er nærmest blevet endnu gladere for at læse hvad andre skriver, både i kommentarsporet, i private beskeder og evt. på jeres egne domæner. Det gør mig virkelig glad og jeg kan så godt lide at krydsbestøve hjerner på tværs af tid og sted, som jo er det sociale medier kan. Derfor tænker jeg en del på om jeg ville kunne kombinere det her skriveri med det faktum at jeg d. 1. december er uden et arbejde. Det var bla. derfor jeg var virkelig forpustet på vej til et møde forleden. Jeg ved stadigvæk virkelig ikke hvad der skal ske.

• 50 Shades of Otto. Min lille baby er sgu blevet 4,5 måned. Han spiser grød! Og griner og er blevet skrevet op til vuggestue og whatnot… Jeg føler nærmest, at han skal på efterskole i overmorgen.

Ingen ved hvor tiden blir af.
50 Shades of søvnløs

Bæredygtighed

Jeg er forbruger, så er man da noget

En af mine veninder sagde engang, at det at få sit første barn er så identitetsomvæltende, at man skal til at finde ud af hvem man nu er. Hvem er man avec barn? Identitetskrise – Det shit er der penge i.

Da jeg fik mit første barn for 2(!) år siden, fandt jeg f.eks. ud af at Ida Con Kiddo er en rigtig Proenza Shouler type. Og typen der også ræddi godt kan lide smykker fra Ladyfingers. Og tøj fra Stine Goya. Og helst også alt fra Flock. Og skal have stofbleer til sin baby. Og Sana’s jakke i SKAM. Og en espressomaskine i køkkenet!

Ikke at det at blive mor er en undskyldning for mit overdrevne behov for forbrug de sidste par år – Men en forklaring, måske? For hold kæft hvor kan vi (drømme om at) bruge penge hjemme hos os. Med mig on-off på dagpenge bliver langt det meste selvfølgelig ved dagdrømme, men åh de der behov. Som føles så åndssvagt autentiske.

Tag bare de praktiske ting. Indtil nu har vi klaret os fint med vores almindelige cykel og så et cykelsæde, men efter lang tids overvejelse, har vi endelig bestilt en ladcykel. Oh, the joy! Bare en Christiania med det hele, på beløbet tak. Og jeg er overbevist om at jeg vil få mere tid og et bedre liv, så snart vi får cyklen. ÅH, alle de skovture vi nu skal på!

(mit overjeg)

Nå. Men undervejs i cykeldrømmen, faldt snakken jo så på en bil. På at vi jo alligevel på et tidspunkt får brug for en. Og nu føler jeg nærmest, at vi ikke kan undvære en bil: At de 1,5 timer jeg bruger i en bus, på at tilbagelægge den 12 km strækning der er fra mine svigerforældre (og ja. Som jeg jo snart kan cykle på min nye fucking luksus el-cykel… I know, Mufasa), den tid får jeg jo aldrig igen. Hvis bare jeg liiige får en ladcykel, en ny bogreol, en dims til min blender, en bil, en farveprinter, en Celiné taske, et par sko, en gasgrill, et kolonihavehus, en tur til Thailand… Det. Stopper. Aldrig.

Og løbende smider jeg selvfølgelig det hele på Instagram og Bloglovin, så mine bordplader, lyskæder, sko og morgenmad kan agere identitetsmarkører og kulturelle koder. Som så kan få andre til at drømme om de ting jeg køber. Det er så forbandet godt tænkt.

Nye sko, ny cykel, ny taske, ny flæseskjorte (og en gammel cykelhjelm, som man heldigvis ikke kan se)…

Det er her løsningen skulle komme ikke? Opråbet, initiativet. At jeg tager en shopping detox eller noget i den stil. Det kommer ikke. Jeg er der ikke helt endnu. Måske tager jeg engang endnu et år uden shopping. Men så blir det altså først i 2018 😉

Indtil da vil jeg i stedet shut the blog up, som man siger, og gå en lang tur med min 8500 kroners tvillingebarnevogn – Jeg trænger vist til noget Gnags i ørene imens.

Ja, jeg kan gå på mine fødder
Jeg er fodgænger, så er man da noget
Jeg kan gå igennem byen
Koster ikke noget, så har man da råd

Byen strækker sig for mine fødder
Lyde bliver til lyd, dechifrerer:
Fodgænger igennem byen

Det MORsomme liv

Og jeg spillede altså seriøst meget Keen som barn

Kan I huske der i The Beach, hvor Leo løber rundt ude i junglen i et computerspil?

Det er mig på barsel.

I Fredags havde jeg et møde* kl. 11.00. Sådan her gik det med at nå derhen.

Jeg står op og tager mit pæneste, nystrøgede tøj på og har god tid til at komme ud af døren. Klokken 10.10 vågner baby. Og er sulten. Amme en enkelt gang. Løbe ned af bagtrappe med baby, skrald og blepose. Få Kærestepoint (hjerte). Smide skrald og blepose (ikke baby og ikke nøgler i hånd) ud i container. Placere baby i vogn, låse gigantisk abus lås op, løbe til metro. Tage elevator ned, tjekke ind. Lægge rejsekort i lift, så jeg husker at tjekke ud, men også diskret så det ikke blir stjålet. Få Ammehjernepoint (hjerne). Hvor skal jeg egentlig hen? Flintholm. OK. Baby brokker sig. Baby i vikle. Smile, dikke. Få Babypoint (babykluk). Ud af metro på Flintholm. Ind i elevator. Få voksen-skæld-ud i elevator af gammel dame, over barnevogn. Skælde gammel dame tilbage. Give sig selv indre highfive. Få Integritetspoint (knuckles). Ind i S-tog.

Baby er stadigvæk sulten. Analysere om man kan nå at amme på 5 stop. Amme diskret. Få Babypoint (gylpklat) Skrive kækt og overskudsagtigt til forlagsmand. “Tror jeg blir lidt forsinket:)” Fuck, det er Ryparken næste gang! Baby i barnevogn. Ud af S-tog. Baby har skidt. Mødet starter nu. Miste 50 Voksenpoint (buhråb). Skifte ble på Ryparken station i regnvejr. Få lort på hånden. Lede efter håndsprit. Ikke finde håndsprit. Tørre lort af med Kongens Sløjd dynebetræk. Hvordan fanden i helvede krydser man Lyngbyvej?! Tjekke Google Maps. Løbe ned ad smadret barnevognsrampe til viadukten under Lyngbyvej. Løbe under Lyngbyvej. Skubbe barnevogn op ad smadret barnevognsrampe fra viadukten under Lyngbyvej. Få træningspoint (sved)

Gå sukkerkold. Vælge mellem: Banan og få hjernepoint men til gengæld miste tidspoint? Skrælle banan, spise banan, smide bananskræl i hæk. Det begynder at regne. Løbe gennem haveforening. Få øje på en hestetransport og være fucking stedforvirret. Få øje på meget moderne pige på cykel med bluetooth hovedtelefoner. Tænke at man så nok alligevel er på rette vej. Dreje af. Få Ammehjernepoint (hjerne).

Sover baby? Yes? YES! Få 100 Voksenpoint (klapsalve) Det regner meget. Løbe hurtigt. Blodsukker daler. Få øje på bygning. Adrenalin stiger. Løbe ind i bygning. Slå telefon på lydløs. Få barnevogn ind i minielevator. Køre op på 2. Melde ankomst i reception. Bane slut.

Computerspil

*når voksne mennesker mødes og snakker sammen.

Modella

Hvad jeg i virkeligheden mener når jeg snakker med mit modelbureau.

Det jeg siger, når jeg er på besøg hos mit modelbureau med en 4 mrd gammel baby: “Jeg var bare lige i området og tænkte jeg ville komme op og sige hej” (indsæt stor, stiftsmilende smiley – den helt forpint-desperate facebookversion, du ved)

Det jeg mener, når jeg er på besøg hos mit modelbureau med en 4 mrd gammel baby: “Min krop er så småt begyndt at ligne en krop igen, og så har jeg ikke spist morgenmad i dag (RETTELSE: i et år), og mine åresprængninger er også næsten væk og jeg trænger bare virkelig til penge og en undskyldning for at komme i bad. Og til at nogen gir mig make-up på og nusser mig lidt i håret. Og til at komme lidt ud. Ik? Okay, bare glem det med pengene så. Fik du lige set mine bryster? Hva? Kunderne vil elske mig! I kunne jo bare give mig et lille bitte job. Et lille bi.. Nej, vent ikke gå.. (synger)“…Din mund sir’ nej Men hjertet siger: ja” … Please?”

Rejse

Med snuden hjem.

Jeg var ret skeptisk da min kæreste, for et par måneder siden, bookede flybilletter til Spanien midt i højsæson. Har aldrig forstået hvorfor nogen vil væk fra den danske sommer. Men eftersom juli officielt har lagt sig med kronisk pms, har den her ferie været endnu mere genial og tiltrængt (fyi tog vi vores del af tørnen rent vejrmæssigt, da vi var på ø-lejr med 2 børn under 2. I telt. I regnvejr). 

Spanien, sol og 30 grader? Øh, ja tak. 

Indrømmet, det var nok lidt overmodigt at tage afsted 3 vennepar med 7 børn under 6 år. Men en stor swimmingpool, plads nok, billig sprut, en million jahatte og fælles indsats i diverse ulvetimer har gjort, at vi faktisk har haft det – tør jeg sige det? – ret fantastisk. 

Om dagen har børnene ultimativt sat dagsordenen med udgangspunkt i de 3 i’er: iPopupis iPool og iPad. Men hver aften, når de var lagt, har de voksne altså haft minifest på altanen. Med lun brise, kolde drinks, chips og musik – Oh, the joy.  Når 95% af aftenerne derhjemme foregår i selskab med Netflix, og det er et hyr at mødes med sine venner, har det virkelig været en kæmpe luksus at have gode (og lige så socialt desperate) venner lige dér, så snart solen gik ned. 

Jeg vil ikke hjem. 

Kh Kæmpekrabben Ronaldo

Småt brandbart

Apropos ingenting #9 (ferie edition)

– Har Otto altså FoMo. Han er i en alder af 4 mrd, det vildeste partymonster jeg kender. Han gider bare ikke at sove. 

– Er han heldigvis altid glad.

– Fungerer en baby bedre end faktor 50 når det kommer til at moderere sin solbadning. Seriøst. Vi har været i Spanien i en uge og jeg er ikke blevet rød endnu. Kan ikke finde ud af om jeg er lidt skuffet. 

– Har jeg tilgengæld røget to (meget forbudte, I know) cigaretter ved poolen efter putning. Et eller andet skal jeg jo smadre mig selv med. 

– Vandt Aperol Spritz mit hjerte på vores første feriedag hernede. Og den holder det stadigvæk fast i benlås. Gen-i-al sundowner.  

– Er vi 6 voksne og 7 børn i alderen 0-5 år i den her villa, og det er ved at gå op for mig at børnene tror at vi er de voksne. 

– Har jeg besluttet mig for at beholde de sidste 10 graviditetskilo. Mest så jeg kan ryste røv og være lige så sjov som @celestebarber er på Instagram. Men også fordi Jamón Iberico. Og Sangria. Og hvidt brød. Og oliven. Og aioli. 

-Er Kurt ved at blive ret gode venner med poolen. Det er så hyggeligt. 

– Var jeg uden tvivl blevet astronom, hvis jeg havde været bedre til matematik. Som teenager var astrofysikeren Anja C. Andersen ubestridt mit største idol. Jeg var i praktik på Niels Bohr Instituttet, havde Hestehovedtågen og Buzz Aldrin hængende på mit værelse og sad klistret til skærmen når hendes tv-programmer “Kosmos” blev vist. I går kommenterede Anja på et af mine blogindlæg. Hvad er den matematiske formel for starstruck i 2. potens? 

– Nåmen det var det Sangria vi kom fra. Jeg har nemlig fået opskriften på en perfekt sangria af min ven Christian. Den går sådan her: 

1 flaske rødvin

1 dl cognac

2 dl cava

1 dl appelsinjuice

Skåret dåsefrugt m. frugtjuice

1 citron i tern

1 appelsin i tern

1 æble i tern

Is 

Hældes i en stor kande, røre, røre, røre og ét voila! Drikkes af dit flotteste glas🍹

Skål fra varmen, poolen og ipaderne😘

Celeste Barber

Det MORsomme liv

6 råd, som har gjort livet med små børn meget dejligere for mig

Jeg har aldrig rigtig forstået mig på børn, opdragelse og den slags. Det har ikke sagt mig det store, og efter jeg har fået børn, hører jeg nok stadigvæk til ovre i den afslappede forældrekategori. 

Her et par tricks jeg har samlet op gennem tiden. De er måske banale, men jeg bruger dem hver dag, mens jeg famler mig vej igennem børnefamilielivets skovbryn.

De kommer her. 

1. Med mindre der er en god grund til at sige nej, så sig ja / Hvad-er-det-værste-der-kan-ske-reglen 

Det var min fars motto gennem min barndom. Og selvom det nogle gange blev lidt ekstremt (ikke alle 10-årige behøver nødvendigvis at kunne betjene en motorsav eller at kravle rundt oppe i vindmøller), så kan jeg godt lide tanken: At man skal have en god grund til at sige nej, og at man grundlæggende har jahat på overfor sit barn og alle dets tossede idéer.

Sidder barnet f.eks. og har det lol og pop over 3 tomme coladåser så tænk: Hvad er det værste der kan ske? Kan han blive kvalt? Brændt? Få skåret fingrene af? Nej vel. Kan han drikke 2 dråber cola og mærke at hullet er lidt skarpt i kanten? Kanon! Godkendt. Weiter gehen!

2. Børn er kun til låns / Lineal-reglen

Den her tænker jeg rigtig, rigtig tit på når jeg har en(dnu en) evighedsputteseance og sidder ved tremmesengen og drømmer mig tilbage til 20’ernes frihed med lambrusco, bytyre på Chokoladefabriken (go-to sted nr 1 i Århus, da den her mamasita var ung) og uendeligt lange weekender, hvor det eneste man skulle, var at pleje sine tømmermænd og knalde spise brunch i sengen.

Hvis vi er heldige har vi ca. 100 år at rutte med her på jorden, ikke?Forestil dig en lineal på 1 meter. Hver centimeter = 1 år. Med mine 32 år er jeg altså godt 1/3 gennem løjerne. De næste 3-5 centimeter er den tid mine børn er små og putteagtige. Seriøst. Det er jo ingenting! En lille bitte tegning i det store billede. En lille boble, som jeg en dag vil sidde og drømme mig tilbage til, med præcis samme længsel, som jeg for tiden sukker efter frihed og dans på bordene med.

Børn er nogle vi låner, indtil de lige pludselig en dag er blevet deres egne.

3. Et barn vil allerhelst bare være en del af flokken / Forsker-reglen

Har jeg lært af min mor, og bruger jeg f.eks. når jeg skal lave aftensmad og Kurt er mega opmærksomhedskrævende. De gange jeg har sat mig ned og leget med ham, blir jeg oftest bare indebrændt og vi får ikke aftensmad. Men når jeg i stedet sætter ham op ved køkkenbordet og gir ham en sløv smørekniv og en gulerod og viser ham at jeg stoler på ham, og giver ham ansvar i en helt begrænset opgave, så sidder han jo faktisk bare og hjælper mig med at lave aftensmad. Og det er – mærkeligt nok – det han helst vil: At sidde som en lille forsker og undersøge vores (og hans) liv og hverdag, én åndet dimsedut ad gangen. For mig er det bedste ved at have fået børn faktisk at se ham kopiere os voksne i al stilfærdighed. Jeg får så meget respekt for hans udvikling når han bare sidder og koncentrerer sig med en kartoffelskræller og er med. 

4. Arbejd dig ud af stressen / Det-skal-ikke-være-godt-det-skal-være-færdigt-reglen / TILFØJELSE: (nu har jeg nemlig fundet det helt rigtige navn) Husk-at-sjusk-reglen

Lidt misvisende navn på den her regel, da hovedpointen faktisk er at det er okay at gøre tingene halvt. Så længe man bare gør noget

Ammehjernen er en sælsom størrelse. Alle de tanker der flyver rundt, mens man sidder helt handlingslammet med en baby på armen. Det må man acceptere. Samtidig må man acceptere, at man ikke nødvendigvis når at færdiggøre noget som helst, i de der små mellemrumslure barnet tager i begyndelsen (i hvert fald ikke hvis man også skal nå at vaske hår, stene og slappe lidt af – og det skal man altså). Så bare gør tingene halvt. Og gør dem dårligt. Mange bække små, du ved. Støvsug et enkelt rum ad gangen (den kan forøvrigt fint lige tage de værste krummer på bordet, nu man er der, jævnfør regel 6). Skal man have skrevet en svær mail, så skriv en kladde. Sæt en hurtig uldvask over. Tag løbesko på (måske gider du løbe om en time, og så er skoene i hvert fald på). Smid hele den spredte tøjbunke ned i vasketøjskurven. En enkelt solhilsen er også yoga. Bare husk: Du må godt lave sjusk. Det kan have sin særegne charme at lave lave mad med benspændet: Du har 2 løg, en halv pose gamle gulerødder, nogle fiskepinde og et hoved spidskål. Og du har et kvarter til at lave noget mad ud af det. Kør! 

5. Børn kan det man tror de kan / Tro-på-det-reglen 

Den her er den sværeste regel. Den handler nemlig om at tro på det. Tro på at man er den største, klogeste og stærkeste. Og at man derfor er den der bestemmer. Jeg har lært den af en veninde, og man må også godt sige det højt (mest til sig selv). Ahem: “Nu skal du sove” [barn flipper skråt ud] “Nå, det siger du? Men jeg er større, stærkere og klogere end dig og derfor er det mig der bestemmer”. 

Barnet tror at det vil have is/syltetøj/iPad/whatever. Men i virkeligheden vil det faktisk mega gerne i seng. Det blir så glad, når man så putter det og læser bog og aer. Udenpå råber og skriger det selvfølgelig som om du kastede glødende kul efter det. Men indeni er det roligt og trygt, fordi det ved at der er en voksen, der kender dets behov bedre end det selv gør. 

Men altså. Sygt svær regel. 

6. Clean as you go / Så-lærte-man-da-noget-af-at-arbejde-et-halvt-år-på-Mc’en-reglen 

Som 21-årig slog jeg mine folder på Mc. Donalds på Hovedbanegården. Der måtte man aldrig forlade et sted, uden lige at scanne det man forlod for affald eller snavs. Bære papkrus med, lige tørre bordet, fjerne en fedtfinger eller hvad det nu kunne være. Alt tæller og intet er for småt. 

Det var også her jeg lærte at overhøre stive teenageres tilråb, når deres big mac menu ikke lige var klar, i samme sekund vi åbnede klokken 5.30: “Hey Røde, tag dig fucking sammen!” Men jeg tænker – trods alt – at der lige går et par år, før dét blir aktuelt…


Rejse

Status fra Costa Del Solcreme: UV dragter, drukneangst og børneidyl’ish

Selvfølgelig snoozede jeg da vækkeuret ringede i går morges kl 3.30. Primært fordi det eddermanme er et sindssygt tidspunkt at stå op på. Sekundært fordi jeg efter 200 år på barsel åbenbart har glemt, hvordan man står op efter et vækkeur [indsæt arbejdsløs smiley]. 

Et par timer senere sad vi, mod al forventning i et fly mod Alicante. Kernefamilie in spe på jomfrutur! Med sygt meget leverpostej i håndbagagen. 

Turen gik faktisk okay: Otto skreg sig kun til en enkelt blodkarsprængning, og så snart vi havde stocket op på jamon, ost og San Miguel, var det faktisk bare at hoppe i poolen. Jeg gik dog kold med Otto, mens nogle på magisk vis sørgede for aftensmad til børnene. 

Da de (børnene alså) lidt senere var gået omkuld, drak de voksne rødvin på altanen og hørte heartbeats og cikader. Det var sådan cirka totalt perfekt. 

Status indtil videre: Børneferie med venner er sgu helt igennem okay. Men vi skal nok lige lande helt her i Casa Del Badedyr, før jeg vil vove at kalde det afslappende. 

PS. Hvorfor bade når man kan amme?

Småt brandbart

Apropos ingenting #8

– må det være virkelig mærkeligt at bo på Hven. Har lige været afsted på endagstur og det sted er jo Woodstock for pensionister: Jeg så en enlig mand drikke en hel flaske rosé til frokost. #partylikeits1935

– glæder jeg mig afsindigt til ikke at amme længere. Jeg har fandme enten ammet eller været gravid i 2,5 år. Give – Me – A – Break. Og et job, tak. 

– Havde Niklas og jeg en fantastisk dag på Roskilde Festival. Vi fik drukket 12 øl, inden vi nåede indgangen af festivalpladsen. 3 mand. Desperate endagsbillettyper?

– kunne jeg til gengæld godt have undværet den film på min tlf, hvor min udmalkede mælk går på omgang oppe i Jägermeisterbaren. Nogen brøler “DET SMAGER AF PINA COLADA!” og andre forsøger at overtale bartenderen til at mixe en drink ud af det (det gad han ikke). 

– var jeg lidt skuffet over musikken. Følte at jeg gik rundt inde i P3. Hvor blev den der world scene af? Flere ansigtsmalede sitarspillere!   

– er der vist hedebølge i Spanien lige nu. Google siger 47,3 grader og varmerekord. Og der skal vi ned med 2 små børn i næste uge. Hahaha… Hvor blir det sjovt.

– tager jeg heldigvis bare Lindas opskrift på iskaffe med. Kæft den smager godt med sødmælk. 

– var jeg til en magisk Erykah Badu koncert i Tivoli i fredags og ønsker mig nu brændende en turban lavet af dynejakke. 

– er jeg en lille smule hundeskruk. Bare en lille bitte ruhåret hønsehund?

– er jeg startet til crossfit på et såkaldt mom-hold. 2 ud af 3 gange har træneren stået og kigget i sin telefon, mens vi smadrer rundt med vores utrænede kroppe: Man strækker ikke ud. Man blir ikke holdt øje med. Jeg er ikke sikker på, at det sted er noget for mig.

– ser jeg GLOW på Netflix for tiden. Hvis man er til sen 70’er nostalgi a la “Hault and catch fire”, og trænger til en serie hvor folk ikke hele tiden dør, er den et sikkert hit.

– er mit ammehår nået til et stadie hvor jeg faktisk vil sige, at jeg har fået pandehår. Uden at klippe det.