Det der med børn som blikfang…

Apropos mit indlæg forleden vil jeg lige dele lidt musikminder jeg faldt over, da jeg læste en artikel i Information i går som hed Med børn som blikfang.

I år er der 20 års jubilæum for Nirvanas verdenskendte cover. Drengens far fik vist 200 $ for at låne sin søn ud til billedet. Efterfølgende har drengen så lavet coveret igen for en lidt større pengesum. Forståeligt.

Det er faktisk Tim Christensens mormors søster der pryder deres debutalbum fra 1994. “Vi syntes, det kunne være sjovt at have en pige på coveret som en form for maskot eller logo på bandet, og hun måtte gerne være lidt mystisk.”

Men Scorpions’ cover fra 1976 tager sgu prisen (Terry Go home!) Jeg vil afslutte med et citat af bandets tidligere guitarist Uli Jon Roth der i 2006 udtalte til Blabbermouth.net: “Når jeg ser på det billede i dag, krummer jeg tæer.” og “…Dengang var jeg for umoden til at se det. Det skammer jeg mig over – Jeg skulle have gjort alt, hvad jeg kunne, for at stoppe det.”

Det skal lige siges at den nøgne præpubertære pige dog blev erstattet af dette lidt mere politiske korrekte mesterværk af et bandbillede.

God weekend!

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply