Mit afgangsprojekt skal handle om hvorfor jeg køber så meget tøj og alligvel aldrig har noget at tage på. Med andre ord skal det handle om (over)forbrug af tøj (jeg blev f.eks. for 1800 kr. suuuper trendy i forgårs), forbrugerbevidsthed, vedligeholdelse af tøj og om hvad vi skal gøre af alt det vi ikke gider gå i mere.
Jeg har længe været interesseret i den “snack trend” der hersker indenfor highstreetfashion: Diverse highstreet modeblogs opmuntrer os til at konsumere nyt tøj uden så meget som at blinke. Jeg er ofte vidne til min egen (og alle mine ellers så økoagtige hippievenner’s) uvidenhed omkring hvad det vil sige at købe en(dnu en) bomulds t-shirt i H&M, samtidig med at jeg i stilhed vender af øjne af folk der køber buræg. Som om der var forskel. Eller er der egentlig? Jeg er flov over min uvidenhed og tror ikke jeg er alene.
Det skal lige siges at jeg virkelig elsker tøj. Billigt tøj og meget af det. Indtil for nyligt tænkte jeg overhovedet ikke på at det tøj jeg i hvert fald 2 gange om måneden kaster indenbords faktisk både har en forhistorie og en baghistorie.
Fik denne parfume i julegave og kom til at tænke på hvor tit man bør vaske sit tøj. Det slider jo helt vildt både på tøj og miljø at gøre det. Om aftenen kaster jeg alt for tit pr. automatik mit sammenkrøllede tøj direkte i vasketøjskurven i stedet for at lægge det sammen og på plads. Men jeg tager også tit en sniffer på mine brugte trøjer og afhængig af materiale kan de snildt kan bruges 3-5 gange før vask. Meget af mit yndlingstøj har jeg faktisk aldrig vasket. Er det så posedame-gross eller øko-hipt? Aldi eller Irma?
Hot or mega snot?
Dagens post it:
Jeg så dokumentaren Inside Job i går, som jo er helt fantastisk (forstod ca. hver 3. sætning – det er jeg ret tilfreds med). I filmen var der en mand uden tænder som boede i et telt fordi han ikke kunne få noget arbejde.
Vi har lige haft om finansialisering (syyyygt ord som vist er opfundet af direktøren for Cevea Kristian Weise. Man kan læse en lille let introduktion til begrebet her) og økonomi på Cevea, og jeg er ufatteligt nok blevet ret fascineret af økonomi og hvordan den vækst alle går og snakker om påvirker vores miljø og os selv.
No Comments