Var på Statsbiblioteket hele dagen i dag. Der var kloge mennesker overalt og piger med vandflasker og cyklehjelme. Har altid undret mig over hvad alle de cyklister i Århus havde så travlt med, men nu ved jeg det! De skal på læsesal.
Da jeg var lille hang der forøvrigt en krøllet huskeliste på vores køleskab. Jeg fandt den i går, og den er meget bedre end jeg husker den, så nu hænger jeg den op igen.
- Del alt.
- Vær fair.
- Lad være med at slå de andre.
- Læg ting tilbage, hvor du fandt dem.
- Ryd op efter dig.
- Lad være med at tage ting, som ikke er dine.
- Sig undskyld, når du har gjort nogen ondt.
- Vask hænder, før du spiser.
- Husk at trække i snoren.
- Varme småkager og kold mælk er sundt.
- Lev med balance – lær lidt og tænk lidt og tegn og mal og syng og dans og leg og arbejd lidt hver dag.
- Tag en eftermiddagslur.
- Når I går ud i verden, pas på trafikken, hold hinanden i hænderne og hold sammen.
- Læg mærke til mirakler. Husk det lille karsefrø i æggebakken: rødder går nedad og planten går opad, og ingen aner hvordan eller hvorfor, men sådan er vi allesammen.
- Guldfisk og hamstere og hvide mus – de dør alle sammen. Og det gør vi også.
- Og husk så dine billedbøger og det første ord, du lærte.
- Det største af dem allesammen: SE.