Passing the baton!

Som nogle måske kan huske deltog jeg i forrige uge i Copenhagen Fashion Summitog det gav mig en idé om at forsøge at skabe et sjovere og mere handlingsorienteret fokus på hvad man kan gøre og ikke hvad man ikke kan gøre, når snakken falder på det fortærskede begreb “Bæredygtig mode”.

I samme ombæring håber jeg, vi kan udfordre den kommercielle tanke om det at “forbruge sig til bæredygtighed”.

Derfor har jeg i løbet af den sidste uge strikket en stilmæssig udfordring sammen til 10 af mine yndlingsbloggere og lavet en lille konkurrence.

Hvis nu konkurrencen rent faktisk var strikket, ville den være mindst lige så flot som Ziggys dragt. Hør bare her:

Udfordring

I en uge må deltagerne kun have tøj og sko på fra den del af deres garderobe, de ikke har haft på det sidste år. De må altså kun iklæde sig i det tøj de ikke længere betragter som en del af deres nuværende garderobe.
Enkelte velbegrundede undtagelser (eksempelvis overtøj) er der plads til, så længe det noteres.

Ved hver dag at poste et ‘gammelt’ outfit på deres blog:

1) Viser de at god stil ikke er noget man altid behøver at købe nyt for at få.

2) Opfordrer de til ansvarsbevidst handling.

3) Bliver de en del af den bevidste bevægelse som man bla. kan opleve til modeugerne i Berlin, London og Paris.

Vinder og Præmie

Vinderen:
Designeren Trine Wackerhausen, som står bag det succesfulde danske mærke Wackerhaus, gennemgår personligt alle indsendte outfits og udvælger derefter det bedste som vinderen.

Præmien:
Mott Skrædderi på Østerbro er et innovativt skrædderi, som bla. har haft Medina, Stine Goya, Ole Yde
og Moonspoon Saloon på kundelisten. Her smelter kærligheden for beklædning, historie og håndværk sammen.
Vinderen får 3 timer i skrædderiet, hvor man får professionel rådgivning i at customize,
vedligeholde og skabe ændringer på sit tøj. Derudover vil Karina Mott fortælle om de forskellige tekstilkvaliteter og syteknikker, samt hvad man kvalitetsmæssigt kan kigge efter i butikkerne.

Sammen med en fotograf vil jeg lave en artikel om vinderen og arbejde hårdt for at få den udgivet. (Præcis hvordan den slags foregår er mig ikke bekendt, men satser på at det går :))

De seje og modige deltagere skal man følge her:

http://sneglcille.dk/  (Cecilie på Sneglcille)

http://visualiteter.blogspot.com/ (Mette på Visualiteter)
http://artkind.blogspot.de/ (Jenny på Art Kind)
http://www.fredesblog.dk/ (Frederikke på Fredes Blog)
http://katrineknudsen.blogspot.com/ (Katrine på Og i øvrigt mener jeg…)
http://johannekohlmetz.dk/ (Johanne på Johanne Kohlmetz)
http://kongemor.blogspot.com/ (Therese på Kongemor)
http://www.stinestregen.dk/ (Stine på Stinestregen)
http://www.desperatemakeup.blogspot.com/ (Jørgen på Desperate Makeup Blog – JEPS, Der sneg sig sgu lige en enkelt herre med i konkurrencen!)

http://ithefoundling.blogspot.com/ (Astrid og Benedicte på I The Foundling)

Jeg er mega glad for at så mange gode mennesker vil deltage, og poster selvfølgelig også en masse good stuff om det her 🙂
Previous Post Next Post

6 Comments

  • Reply Anonym 14. maj 2012 at 9:11

    Go Jørgen! My all time favorite Queer!

  • Reply Betina, Styled Our Way 15. maj 2012 at 7:40

    Jeg er absolut betaget af denne udfordring, som jeg med glæde havde deltaget i, havde jeg haft kluns liggende til at klare den, men jeg skaffer mig simpelthen af med hvad jeg ikke bruger.

    Jeg vil dog give den et par ord med på vejen, på min egen blog.

  • Reply Ida 15. maj 2012 at 11:10

    Tusinde tak Betina! Fedt at du vil sprede ordet – Det betyder så meget.

    (Jeg (og min kæreste (og min lejlighed)) ville virkelig ønske jeg ejede din evne til at smide ud/give væk, så nu har jeg bestemt mig for at jeg KUN vil have yndlingstøj i mit skab. Men jeg aner bare ikke hvordan… Hvordan plejer du at vælge hvad du smider ud og hvad du beholder?

  • Reply Betina, Styled Our Way 15. maj 2012 at 15:06

    Jeg kan mærke når jeg er "færdig" med et stykke tøj, og så bliver det solgt eller givet til genbrug/en veninde. – og jeg fortryder aldrig. Det handler vel egentlig bare om kun at beholde det, som netop er yndlingerne.

    Indlægget er i øvrigt på bloggen nu – mange gange held og lykke med det 🙂

  • Reply Ida 15. maj 2012 at 21:16

    Jeg skal helt sikkert lige ind og suge lidt inspiration på din blog! Må jeg spørge.. Hvor meget tøj har du? Altså fx hvor mange par bukser, hvor mange trøjer og hvor mange t-shirts?

    Bare så jeg har lidt rettesnor når jeg skal til at pendle til genbrugsbutikken her den næste måned:)

  • Reply Betina, Styled Our Way 16. maj 2012 at 8:34

    Tusind tak, hvor er du sød.

    Jeg synes faktisk jeg har en del tøj, men absolut ikke så meget som før i tiden. Jeg går mest i kjole, så jeg har kun tre par bukser (hvoraf kun ét er i brug), omkring 20 kjoler, 10 nederdele, 30 par sko, 10 cardigans/ indendørs-jakker, 10 bluser + diverse basistoppe. Hvis jeg skal give et bud. Jeg synes det er absolut rigeligt. Jeg kan ikke overskue mere tøj lige nu.

  • Leave a Reply