I går blev jeg kandidat i interaktionsdesign. Så nu er jeg sgu designer. Og pt arbejdsløs. Begge dele overraskende dejligt.
Jeg snakkede fanden et øre af til bedømmelsen, og husker nærmest dagen som omhyllet i en tåge, hvor jeg skiftesvis tudede og grinede. Mærkeligt.
Det har virkelig været nogle intense dage op til eksamen, så desværre kein blogging. Tilgengæld spiser jeg jer nu af med endnu et sammendrag:
Fortrængeren til Distortion
Klippeklister
Undtagelsestilstand
Toppen af nedernhed. Men åbenbart nødvendigt med den hofte jeg holder mig. So long spinning ass
Min redning
Da det gik op for mig at det var sidste chance for at prøve at sove på skolen – som ellers er meget forbudt (og derfor, i mine øjne, noget så sejt) – blev jeg siddende på min plads helt alene med uhyggen, og fandt til sidst jeg en lille kasse at falde i søvn i, klokken kvart over fire, med en bankende fuld blære (turde ikke gå på toilettet af frygt for at starte alarmen).
As good as it gets på min studieplads dagen før præsentationen.
(Er det forøvrigt god vegetarstil når man piller salamien af kærestens pizza før man spiser den og NYDER de tilbageblevne kødsafter?)
Den pæneste kandidatgave man kunne ønske sig.
Ren lykke i sofaen med fire fine roser som jeg fik af verdens bedste familie og min wingman som er så søde, omsorgsfulde og stolte på mine vegne.
7 Comments
HURRRAAAAAAA og tillykke ^_^
Tillykke! 😀
TILYKKE SKØNNE IDA!
Super tillykke, det er stort og rodet er da minimalt i forhold til presset:-)
Må jeg spørge lidt til din hofte? Hvor pludseligt kom det?
Jeg har selv haft slidgigt i hofterne siden jeg var 8 år gammel og er nu 44 år. Mine hofter blev tilbudt udskiftet i starten af 90'erne fordi brusken var væk, men jeg sagde nej tak. Jeg klarer mig med omtanke og godt med rigtig lange gåture, af og til en romaskine og nu også almindelig cykling (ingen spinning til mig, for kedeligt). Medicin er heller ikke nødvendigt og har aldrig været det, om det er fordi jeg er mindre plaget end dig eller fordi jeg abstraherer ret effektivt fra smerte lader jeg være usagt. Men jeg kan da godt blive lidt panisk af at se krykker og piller i det omfang. Ikke at det skal afholde mig fra at læse med på din fine blog:-)
Jeg håber, at du finder en god løsning på din utilpassede hofte, men det var godt den ikke fik krammet på dig under din eksamenslæsning.
Stine, C og Therese: TAK TAK TAK!!
Liselotte: Tak for de pæne ord:) Min slidgigt er i følge lægerne faktisk "kun" begyndende slidgigt. Jeg mener de sagde, at hvor man normalt har 7 mm brusk mellem lårben og hofteskål, har jeg i højre hofte kun 4 mm tilbage. Slidgigt defineres vist ved 3 mm. Fordi min hofte altid har været usmidig, fik jeg den tjekket for halvandet år siden. For 2-3 måneder siden kom smerterne (det er mere sådan uro – ikke smerter som sådan). Og for 1,5 måned siden oplevede jeg så for første gang at jeg ikke kunne gå på den. Det er kun nogle gange jeg ikke kan gå. I går dansede jeg til min kandidatfest! Så det skifter heldigvis meget:)
Jeg får faktisk ikke rigtig spist de der smertestillende piller, for jeg synes ikke de hjælper, og jeg er ikke rigtig pillefan. Det er ikke smerte-smerte, det er mere bare at jeg fysisk ikke kan støtte på benet. Men pillerne har gjort at jeg ikke vågner så tit om natten pga hoften mere. Jeg har hørt ingefær skulle hjælpe hvis man har smerter/uro…
Hvordan kan man dog få slidgigt som 8-årig? Var det hoftedysplasi? GODT du sagde nej til nye hofter hva 🙂 ?!
Stort tillykke !
Håber også det går bedre med hoften.. 😉
Tak Sophie! Det går desværre overhovedet ikke bedre med den åndsvage craphofte… Men jeg skal opereres om en måned, og så håber jeg virkelig, at jeg kan komme i gang igen (rent bogstavligt "i gang" Glæder mig så meget til at kunne gå – Så kommer træningen forhåbentligt også stille og roligt igen:))