Så fik ens projekt lige lidt kærlighed fra pressen. Og pludselig havde jeg mega stress over hvorvidt alle mine facts og postulater nu holder stik.
Den artikel jeg snakkede om i går, var så i Politiken i dag, og det skal ikke være en hemmelighed at den tager sig umådelig godt ud, både på Tina Splidboels morgenbord..
..Ved min yndlingstegner Stine fra Stinestregen‘s arbejdsplads..
..Og henkastet ved et busstoppested i Århus (overkill? Moi?)!
Jeg var i forlængelse af den artikel, heldig at blive inviteret i P4 Østjylland i morges (det er vist kun journalister og nybagte mødre der ringer kl. 7.14 om morgenen og forventer klarhed i spyttet).
Man kan høre mit lettere nervøse og småspontane visit i studiet her.
Nu skal jeg op i DR byen igen, så jeg kan være lige så forvirret klog og sej i Pressen på P3 kl. 17.15.
4 Comments
Kære Ida
Det er et super indlæg du har skrevet til Politiken i dag. FANTASTISK idé med blog-udbredelsen og iøvrigt godt set at der er behov for denne debat, ikke mindst med modebranchen som afsender. TAK på verdens vegne.
De bedste hilsner fra
Christina
Kære Christina!
Tusinde gange tak! Jeg er så glad for at du skriver det – var nemlig meget i tvivl om hvorvidt bloggermediet var den rigtige vej at gå, og føler ikke jeg ved tilstrækkeligt om det.
Så et kæmpe ikke-alt-for-selvhøjtideligt selvtak – både til dig og verden;)
Mange hilsner Ida
Jeg synes at det er vildt fedt at dit projekt får så meget opmærksomhed!
Tak Cecilia – Det synes jeg også:)