Det er utroligt at man kan blive SÅ nervøs. Men det kan man altså (med man mener jeg jeg). Jeg fik da vist også startet ca. en snes sætninger med et kløgtigt “Jamen” under mit besøg i Pressen på P3 i går. Men trods koldsved og mumlestress, er jeg faktisk svært tilfreds. Man kan høre udsendelsen her (spol frem til 1:12:30).
I dag lå der en fin gave i min postkasse, som tak for at have skrevet artiklen i Politiken.
Gaven var fra Susse, der sammen med Charlotte, står bag projektet Earthcoin, hvis formål er at inspirere til handling og omtanke for miljøet. Earthcoin er et smykke produceret af genbrugssølv i Danmark, og når man køber det, går hele beløbet ubeskåret til klimaforbedrende formål. Det var en god gave at få.
1 Comment
Kære Ida
Vi siger også tak til dig
Gode hilsner fra Earthcoin
Susse