Monthly Archives

June 2012

Jenny, som vandt min Blogger Wardrobe Challenge, var i forrige uge tre timer i Mott Skrædderi på Østerbro. Her er et lille foto-udpluk fra dagen taget af Matias Bager.

Fra venstre: Skrædder Karina Mott, studerende Anne Sophie, mig selv og Jenny Ærthøj. 
Vi var alle sammen ret imponeret over hvor stor forskel en enkelt lille forandring på et stykke tøj, man ellers aldrig går med, kan gøre. 
Karina havde sit at se til, da ingen af os var gæve sypiger. I stedet sprættede vi op til den store guldmedalje.
Det eneste vi ikke nåede var en hvid kjole der skulle have lynlås i, og et crash course i at fastsy selvmordslysnte knapper. Den hvide kjole beholdt Karina, og om en uge kan Jenny, for 200 kr, hente den igen. Fikst. 

Karina, som har haft Medina, Stine Goya, Ole Yde, Moonspoon Saloon og Caroline Fleming på kundelisten, fortalte bl.a. hvad man kvalitetsmæssigt skal kigge efter når man køber tøj. For eksempel hvordan man tyder trådretning, maskestørrelse og ujævnheder i en uldfrakke, da de faktorer siger en masse om kvaliteten af de råstoffer som er blevet brugt:

“Når en trøje begynder er fnuldre er det fordi fibrene i garnet er dårlig kvalitet. Jo længre fibrene i garnet er, jo bedre kvalitet. Jo korter fibrene er, jo hurtigere bliver stoffet trævlet. Hvis det for eksempel er uld, afhænger kvaliteten bl.a. af hvornår i kartningen man tager ulden fra, og hvor mange fibre man ligger ved siden af hinanden. Til sidst ender man op med en masse små rester, koger det sammen og putter noget lim i… Men det er i grunden bare et biligere biprodukt.” 


Vi lever i et samfund baseret på viden og information, og derfor talte Karina meget om kvaliteten i at have forståelse for håndværk. Vi er blevet så adskilte fra de ting vi omgiver os med, fordi de er produceret på den anden side af kloden (eller somme tider ombord på et tankskib på vej hertil), og så er det svært at forholde sig til, at vores indkøb faktisk har en utrolig lang forhistorie.
Som Jenny bemærkede: “Hvordan skal man spotte den dårlige kvalitet hvis der ikke direkte står i tøjmærket: ‘Denne trøje er lavet af garn med korte fibre’?” 

Vi som forbrugere er ikke gearet til at spotte kvalitet og ordentligt håndværk. De kapitalistiske kræfter har lullet os (i hvert fald mig) ind i en opfattelsen at tøj er en midlertidig ham, der udskiftes så snart den næste kollektion rammer butikkerne.
Branchen gør meget for at uddanne os forbrugere,  men vi må også selv tage en tørn. Jeg har i hvert fald stadigvæk meget at lære.

11. June 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Har tømmermænd så tunge som et ondt år, og tror forøvrigt at jeg har taget ca. 5 kg på i eksamensperioden (min lille RAW eskapade blev jo hurtigt erstattet med nærende færdigretter fra Dr. Oetker, Ristorante Pizza Speciale og Princip). Lidt dum timing i forhold til den der forfærdelige bikinisæson – Hurra for kvindebadebroen på den permanente.

Jeg har været hjemme på Sjælland og blev fejret i bedste Hokus-pokus-jeg-er-i-fokus-stil. FanTAstisk!

Min gamle far diskede op med en fin pendant til min Wardrobe Challenge hvor limpistol, blomster og gamle byggedimsedutter blev forvandlet til mærkværdige månemænd og andre fikse sager. 
Nå. Nu skal jeg på burgerbar. I morgen begynder jeg at spise ordentligt igen. Jeg mener det.

10. June 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

I går blev jeg kandidat i interaktionsdesign. Så nu er jeg sgu designer. Og pt arbejdsløs. Begge dele overraskende dejligt.

Jeg snakkede fanden et øre af til bedømmelsen, og husker nærmest dagen som omhyllet i en tåge, hvor jeg skiftesvis tudede og grinede. Mærkeligt.

Det har virkelig været nogle intense dage op til eksamen, så desværre kein blogging. Tilgengæld spiser jeg jer nu af med endnu et sammendrag:

Fortrængeren til Distortion

Klippeklister

Undtagelsestilstand
Toppen af nedernhed. Men åbenbart nødvendigt med den hofte jeg holder mig. So long spinning ass
Min redning

Da det gik op for mig at det var sidste chance for at prøve at sove på skolen – som ellers er meget forbudt (og derfor, i mine øjne, noget så sejt) – blev jeg siddende på min plads helt alene med uhyggen, og fandt til sidst jeg en lille kasse at falde i søvn i, klokken kvart over fire, med en bankende fuld blære (turde ikke gå på toilettet af frygt for at starte alarmen).

As good as it gets på min studieplads dagen før præsentationen.

(Er det forøvrigt god vegetarstil når man piller salamien af kærestens pizza før man spiser den og NYDER de tilbageblevne kødsafter?)

Den pæneste kandidatgave man kunne ønske sig.
 
Ren lykke i sofaen med fire fine roser som jeg fik af verdens bedste familie og min wingman som er så søde, omsorgsfulde og stolte på mine vegne. 

7. June 2012 7 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2