Monthly Archives

august 2012

Til min store skræk har jeg opdaget at mine sidste posts her på bloggen er skrevet (en lille smule) uden kærlighed. Måske er det især i lyset af Jennys seneste indlæg at jeg får lyst til at skrive et ærligt indlæg om mine udfordringer med at overføre de bæredygtige tanker til praksis Not as easy as I thought!

Det er præcis et år siden jeg blev vegetar og besluttede mig for at al æg og mælk jeg køber skal være økologisk. Efter flere års tilløb var det Jonathan Safran Foers “Om at spise dyr” som fik mig endeligt ud over kanten. Dog spiser jeg stadigvæk fisk, og jeg ville ønske jeg var bedre til at undersøge præcis hvilke mærker og arter som er bedst/værst at spise.
I starten var jeg flov når jeg fortalte at jeg var vegetar af etiske årsager. Jeg elsker kød, og det er udelukkende for at redde verden at jeg ikke kører stenalderstil med store bøffer hver dag. Derfor frygtede jeg lidt omverdens reaktion på at jeg nu var en del af the treehugging crowd. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere tilpas befinder jeg mig i kategorien. Det er egentlig sjovt at man kalder de økologisk bevidste for ‘hellige’ når det i virkeligheden er de mest realistiske af os alle sammen.

Et eller andet sted har det været ret nemt at tænke bæredygtighed ind i mine madvaner. Der er bare ikke så meget signalværdi i en mælkekarton som der er i en ny frakke. Tilgengæld har jeg enormt svært ved at implementere min bæredygtige overbevisning i mit forhold til mode og tøj. Ud over at pudse glorien med mit arbejde i Danske Modeller og mit afgangsprojekt, synes jeg helt ærligt ikke jeg er særlig god til at praktisere bæredygtighed i modeafdelingen. Mit tøjskab bugner stadigvæk af tøj jeg ikke rigtig går med, og de sidste tre ting jeg har købt har ikke været bæredygtige. Tilgengæld har jeg lovet mig selv kun at købe langtidsholdbart tøj (altså tøj som jeg realistisk set forestiller mig at bruge i 10 år).

Skrædder Sten Martin fortæller om begreberne modedetoxing og garderobefedme på sin blog, og lige så meget som jeg kan se mig selv i hans beskrivelser, lige så lidt ved jeg hvad jeg skal stille op med mit særdeles overvægtige klædeskab. Under min Wardrobe Challenge opdagede jeg at jeg sådanset godt kan lide at have alt mit tøj på (næsten), men alligevel går jeg i de samme 5-6 par bukser, og jeg kan ikke få mig selv til at sende de resterende 20(!) til genbrug. Jeg er totalt samlermanisk og ville virkelig være en dårlig buddhist med alle de emotional attachements.
Min veninde tager jævnligt på messer som Mega Kup og sælger ud af sit tøj og får en hyggelig dag ud af det. Hun køber næsten alt sit tøj i de andre boder, og hun ser altid irriterende godt ud. ‘Byttecentraler’ som Mega Kup, Trendsales og Resecond i Jægersborggade er da også et virkelig godt alternativ til brug-og-smid-væk kulturen. Måske jeg bare skulle tage at komme ind i brug-og-byt kampen – for det er vel bedre end puds-glorien-og-køb-inwear-når-ingen-kigger mentaliteten som jeg har praktiseret de sidste to måneder (altså jeg har i alt købt tre stykker tøj siden jeg stoppede min challenge i maj måned, så det er jo ikke helt skidt – But still). Hvad hulen skal man gøre med alt sit tøj? Hvad gør andre?

Jeg lader lige Jenny få de sidste ord omkring kompleksiteten ved at bryde med så samfundscementerede normer som paradigmet omkring at forbrug = godt (men læs hellere hele indlægget – hun siger det altså bedre end mig):

“This is all about taking responsibility for my actions, something my generation is so incredibly bad at. The scary thing is I already know this, but still I have had a hard time remembering it. I think it is because it is not normal in our society and I am not constantly reminded that I should think about how I spend my money. Instead I am constantly reminded that if only I get this new thing I will be “it” and I will be happy. It is quit disturbing realizing how “easy” a human being one can be. This is the psychological aspect of this case, but I just have to remind myself, and surround myself with others who can remind me. For instant R.I.P. Elin Kling, Columbine Smille, Luxury Shoppers, Vilde Kaniner, Fashion Toast, Northern Light, Blame it on Fashion and everyone els who are, when you start to think about it, very unscrupulous about constantly spending money on material possessions, and their blogs are only about what new things they have just bought, (trust me it is not about style as I was fooled to believe, it is a guide on how to buy the right things so that people think you have style.) But also hello to new blogs like FashionMeGreen, Ida’s Ide (not new, but she is definitely one to be mentioned here), and also blogs like The Sartorialist, Garance Doré, Emma Elwin, Capture the Castle and Milk/Signe (and Tumblr is a good source too) for providing inspiration without giving me the feeling that I should rush out and buy whatever they just bought, because they don’t showcase their spending habits.”

28. august 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
IMG_3612.JPG

I Fredags blev jeg endelig opereret i min hofte (mine to faste læsere ved godt hvorfor).
Skal vi lige starte med at snakke om hvor sindssyg en oplevelse det er at være i narkose! Først bliver man rippet for alt det der kendetegner en. Man vasker sig, fjerner neglelak, smykker, make-up og pakker håret ind i en særdeles ufiks blå badehætte. Så tager man noget meget grimt og stort hospitalstøj på, der kommer en læge og sætter et kryds på den hofte der skal opereres (very comforting). Man er reduceret til en krop og et personnummer når man bliver ført ind på operationsstuen hvor en dame putter elektroder på ens brystkasse, imens en utrolig flink narkoselæge lægger drop og sprøjter sovemiddel ind i ens hånd. Og så kan man ellers bare vinke farvel til verdenen. Jeg tror jeg fik mumlet en blanding af “God arbejdslyst” og “Gør jer lige uma….”.

Og efter hvad der føles som to minutter, vågner man så med forbindinger to the max og et skridt på størrelse med Himmelbjerget. Jeg vidste godt de skulle hive benet (citat:)”lidt af led” for at komme til inde i mellem lårbenet og hofteskålen, men når man er følelsesløs i fjappi (pardon my french) på 3. dagen begynder man at få bange anelser. Det stod der sgu ikke noget om i folderen.

De beholdte mig i hvert fald natten over og min respekt for hospitaler er ikke blevet mindre. Jeg synes altså de er rockerseje. Samtlige sygeplejesker, læger, sekretærer, ja selv min vestjyske fysioterapeut er så dygtige og fik mig til at føle mig i de bedste hænder.

Operationslægen fortalte at han havde kunne ordne en hel masse inde i leddet, så forhåbentlig er jeg up and …well, walking igen indenfor en måned. Men desværre fortalte han også at det stod seriøst sløvt til med bruskmængden. Hvilket betyder at det der med slidgigt ikke længere blot er en bange anelse (som jeg -indrømmet- brugte lidt til at score nemme medlidenhedspoint), men rent faktisk er for real.

Hej slidgigt. Vi skal nok få det sjovt sammen.

Ps. Det gode er at jeg sammen med 16 andre er nomineret til Dansk Design Centers Talentpris, at jeg er udvalgt ambassadør for Røde Kors’ Online genbrugs butik (som man forøvrigt lige kan like på Face) og tilmed har fået lov til at skrive et bidrag til en publikation om hvad Danmarks fremtid skal bygge på (for det ved jeg jo – hvis nogen var i tvivl).

Nåeh ja, og så holdt vi altså den bedste generalforsamling i Danske Modeller nogensinde! Folk i foreningen er så engagerede for tiden, og jeg er virkelig glad for at de synes jeg skulle nuppe to år mere som formand.

20. august 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
IMG_3415.JPG

Så blev man da lige rusket op til dåd, af en modeuge. Jeg har været verdens sløveste blogger, men dem er der jo nok af, så det gør nok ikke så meget.

Danske Modeller har været rundt og dele spørgeskemaer og goodiebags ud, snakke med modeller, modelbureauer og medier. I denne omgang blev det vores aktiviteter og holdninger dækket i:

  • Endnu en artikel af DR Tværs om DaMo’s arbejde med Model-til-Model møder, T-shirts aktionen og vores backstagetjek: Ida passer på modellerne under modeugen (Jeg prøvede at få overskriften ændret til “Danske Modeller passer på modellerne”:))
  • Et besøg hos Radio24syv, hvor næstformand Lykke og jeg, fortæller om hvorfor det vil gavne hele branchen (bureauerne især), at alle siger nej til gratis arbejde under modeugen: Hør klippet 2:35:54 inde: Her
  • I går – Lørdag – var jeg live i TV2 News og fortælle om hvad vi specifikt har lavet under den her modeuge. Jeg har desværre ikke klippet. Hvis der er nogle der ved hvordan man henter klip fra TV2, må I meget gerne lige skrive

I dag holder vi generalforsamling, og da vi skal have ændret lidt i hele bestyrelsesstrukturen glæder jeg mig ret meget. Desuden skal jeg faktisk genvælges, fordi jeg allerede har siddet i 2 år. Gisp.

Vi har instagramet den ret hårdt (jep, jeg er sgu kommet med på en vogn jeg eller havde forsvoret jeg ville give mig i kast med). Hvis man har lyst til at kigge med hedder jeg idaburchardi og foreningens billeder ligger her: #danskemodeller

Lykke i Radio24syv’s tjekkede gæstelounge.

Goodiebags pakkes.

Tusinde tak til VILA, PNT Trykkeri og Dansk Artist Forbund for hjælp med T-shirts, klistermærker og flyers!

Totalt optur transportform, når man har gået med krykker i 1,5 måned. Glæder mig virkelig til at få opereret min hofte på Fredag! 

Jeg elsker at jeg har gået på hold med Kolding Designskole’s nyudklækkede modedesignere, som laver det sjoveste og mest innovative mode jeg ved!

12. august 2012 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest