Monthly Archives

december 2012

Hurra, Mig, Slidgigt, Tanker, Uncategorized

2012 : En Status – 2013 : Et par løfter

I år blev jeg:

– Færdig med at gå i skole
– Opereret for slidgigt 
– Uddannet meningsdanner (whatever that is) fra Cevea
– Sådanen der tager billeder af mig selv på instagram
– Beboer i ny dejlig lejlighed med udsigt over hustage og poppeltræer i baghaven
– Enig med mig selv om at jeg goddammit bare elsker at bo i Jylland, selvom familie og (gravide) veninder ind i mellem føles umådeligt langt væk
– Fan a serierne Breaking Bad og Game of Thrones 
– Klogere på dagpengesystemet og de folk som er i det
– Medejer af en dejlig, skimmelsvampramt båd 
– To kilo tungere ((r)øv)
Tilgengæld er jeg ikke blevet: 
– Særlig meget bedre til at rydde op
– Færdig med den seje, flotte hjemmeside jeg har snakket om i to år
– Færdig med den seje, flotte sweater jeg har snakket om i to år
– En der laver hofteøvelser hver aften
– En der ikke drikker af mælkekartonen
– En med bløde, feminine fodsåler
– En der bruger tandtråd
– En der ikke spiser sovs af gryden når hun vasker op
Nytårsforsætter skal man passe på med, så jeg forsøger at holde mine på et minimum. 
Dog har jeg tre, jeg tror vil gøre mit 2013 endnu bedre:
– Sige mere nej
– Være mere tilstede
– Gøre mig mere umage
Godt nytår!
Mig, Uncategorized

Dengang der var færger til.

Inden afgang til mine bedsteforældres gård på Strynø, var jeg på julebesøg hos min farfar og hans kone.

Idag – på Strynø altså – så vi lysbilleder taget af min farfar og farmor, og her er mine to yndlings. De er taget i 1958. Det var dengang der var færger til, og det var dengang farfar var ung. Udover at min farfar var hip som bar’ pokker, var han amatørastronom og optiker og så kunne han bygge alt lige fra både til huse og observatorier. Da jeg forleden var ude ved ham kiggede vi i hans gamle astronomibøger som var streget helt til med logbogsnotater og matematiske annotationer i maginen. Det var så hyggeligt, og vi vrøvlede lidt om kap. Han fik konstateret parkinsons for et par år siden, og er nu lige så stille mentalt på vej til Mars. Men der falder stadigvæk guldkorn engang i mellem, og det er så hyggeligt at være sammen med ham: “Hvad leder du efter farfar?” “Jeg står lige og leder efter mig selv”.
Det kender man jo faktisk godt.

Glædelig jul derude.

Hurra, Mig, sved på panden, Uncategorized

Fyldte chokolader og karrysild.

Jeg er hjemme på julevisitter. Når man er andengenerationsskilsmissebarn, og derfor velsignet med to bonusbedsteforældre, to bonussøskende, en bonusmor og to nye forældrekærester, er det lig med mange besøg. Mange besøg er lig med mange pakkenelliker og mange pakkenelliker er lig med noget logistisk bilderbalder, som gør at jeg drysser mine ejendele rundt omkring i min omgangskreds. Således blev min højgravide veninde i går beriget med en skidelækker næsten ubrugt tandbørste. Jeg er ca. 130% sikker på at min mor i morgen bliver den lykkelige ejer af Projekt Honninghjerte som pt ligger stablet i halvvåde håndklæder i hendes køleskab.

Jeg elsker juleferie.

Arbejdsliv, sved på panden

At være eller ikke at være… iværksætter.

Hvad hvis nu man ikke rigtig har lyst til at være karrieremenneske? Bare helst vil have et job med kollegaer, kantine og kørselsordning – og fri i weekenderne. Sådanen arbejdsplads med rammer for ens kreativitet – og med et touch af tilpas afmålt crazyhed selvfølgelig.

Engang deltog jeg i et coachingforløb hvor man skulle vælge mellem to lapper papir. På den ene stod der “Jeg vil leve for at arbejde” og på den anden “Jeg vil arbejde for at leve”. Jeg følte mig som verdens mest visionsløse og dølle designer da jeg valgte lap nummer to. Tror endda jeg krydrede den med et billede af en trehjulet cykel … Duh!
Men sådan er det altså bare. Det kan jeg mærke. Og selv om at jeg kun er projektansat i 3 måneder, så føles det immervæk umådeligt rigtigt at være i fast arbejde. Så det er bare med at nyde det så længe det varer.

 

Uncategorized

Voksenliv med voksenblogs på voksentidspunkter.

Indimellem er jeg så træt at jeg kunne græde. Når man går fra at være ledig med et aktivitetsniveau i minus, til at være væk 13 timer hver dag, er det åbenbart det der sker for mig. Jeg troede virkelig jeg skulle dø forleden, da bussen igen var forsinket og Århus på magisk vis var blevet ramt af et arktisk temperaturfald overnight.

Nu holder jeg for første gang rigtig weekend (weekender tæller kun som weekend hvis ikke man er døden nær af tømmermænd), og jeg læser gode nye blogs som en veninde har fortalt mig om.

Jeg har en uvane med at læse blogs i sengen lige inden jeg skal sove. Tænk hvis jeg døede i løbet af natten. Så var det sidste mine øjne havde set pol.dk eller noget andet ligegyldigt metavirklighed. Mit nytårsfortsæt for 2013 er derfor at jeg ikke må have min mobiltelefon med i seng.

Tænker bloglæsningen må blive en del af aftenrutinen inden man skal i seng.

Blogs som fremover skal nås i løbet af een tandbørstning:

blogsbjerg.com
stinestregen.dk
Marensblog.dk
sneglcille.dk
http://omanne.blogspot.dk
http://mynewroots.blogspot.dk
http://artkind.blogspot.dk
http://www.denfri.dk/
http://www.idoart.dk/
http://bukdahl.blogspot.dk/
http://kjerkegaard.blogspot.dk

Jeg får sguda i hvert fald rene tænder. Og muligvis paradentose.

Uncategorized

The turkey has landed.

Jeg var til julefrokost på mit nye arbejde i går. Hvis jeg mod forventning, bliver inviteret med næste år, så skal jeg virkelig undgå bodytequilasessioner med granvoksne kollegaer.

Uncategorized

Jeg er blevet en rigtig dame.

Jeg er blevet en del af et netværk for unge århusianske kvinder der hedder Ladies First.
I den forbindelse var jeg så heldig at blive interviewet af en virkelig sød arkitekt, som til hverdag skriver gode ting her, i forbindelse med hendes kandidatprojekt.

Man kan læse interviewet med mig her.

Jeg har også været i Danmark i følge Bubber. Vi spiste flødeskumskage i mit køkken, og snakkede om skønhedsidealer. 
Under optagelserne blev jeg især bekræftet i tre ting:
Bubber er det Seinfield ville kalde for en close talker.
At være smuk i modemæssig forstand er ikke det samme som at være lykkelig.

Bubber kan som få få en til at føle sig som et fyrtårn. 

Nåeh ja. Og så har jeg fået et job sågu! Og jeg glæder mig usigeligt til det.