Monthly Archives

januar 2013

Købestop here I come(‘ish)!

Det viste sig at købestop, fødselsdag og udsalg er en helt ufatteligt dårlig kombination.

I’ve been bad. Jeg har købt nye ting for mine fødselsdagspenge i weekenden. Og det var fantastisk! 
I dag blev jeg interviewet til en avis om min Wardrobe Challenge og min kulsorte cashmerebehængte samvittighed nagede som en sten i skoen. Damn, der er langt fra mig og til en perfekt bevidst forbruger. Tilgengæld ejer jeg nu en voksenpung (DSB vil være mig evigt taknemmelig) og jeg har øreringe i for første gang i flere år (hej Maria Black. Jeg elsker dig). Nåeh ja, og apropos den der baby alpaca sweater fra Marc f’** Jacobs… Ehm. Den vil jeg jo bruge hver eneste dag i mindst 30.000 ÅR! (host)

Men. HVIS nu jeg – rent hypotetisk – hoppede med på det der Købestop. Fra, say, i morgen for eksempel. Så kunne reglerne jo måske meget vel se nogenlunde ud som følger

I perioden fra. d. 29. januar 2013 – 29. januar 2014:

1. Må jeg ikke købe tøj, sko og neglelakker – heller ikke fra genbrugsbutikker.
– Undtagelse 1: Sorte strømpebukser og hudfarvet undertøj til arbejde.
– Undtagelse 2: Evt et par flip flops (de går jo ALTID i stykker!) og evt. et par Converse (Jamen. Shh. Det er mig der laver reglerne, jo).

2. Må jeg sy / reparere og strikke så tosset jeg vil. Faktisk skulle jeg mene at denne indsats burde give bonus i forhold til punkt 5.

3. Må jeg godt købe tøj til andre.

4. Må jeg godt bytte tøj hos f.eks. Mega Kup eller i Resecond 

5. Må jeg godt lindre shoppingabstinenser med uhæmmet binging i Kristian F. Møllers Boghandel og Irma.

Hvis nogen har lyst til at være med, så kunne det virkelig være sjovt. Ja? JAH!

 

Det var så den sidste (og første I might add) købeting i år.

Kh Ida (som nu er 28 år)

Another year older..

..Om lidt har jeg fødselsdag. Og om lidt er det et år siden jeg fik et flip med at gå i gammelt tøj.
Det var, med andre ord, perfektet timet da Metroexpress i dag smed en stor artikel om købestop lige i mit trætte face. Jeg tror det kunne være sjovt at springe med på vognen og lade være med at købe nyt i et helt år. Tror jeg. Eller… Den skal nok lige kringles. Men tænker umiddelbart, det må være lidt som at løbe. Der er vel en grund til, de fleste vælger at løbe marathon sammen med andre.

I don’t know. Kunne I?

Om usikkerhed

Hvis der er noget jeg virkelig bliver konfronteret med i mit nye arbejdsliv, så er det immervæk min psykopatagtige idiot usikkerhed (så er vi sgu i gang. Det må være the sunday blues).

Jeg er så nervøs for at dem der har ansat mig, snart finder ud af at jeg er mega dårlig til at være designer. Hver gang jeg går i kantinen sender jeg pålægsmaskinen stjålne blikke og tænker at det jo er bag ved den, jeg burde stå. Det er dumt, irrationelt og min logiske sans ved jo godt at jeg har startet en forening som har 600 medlemmer, gennemført en uddannelse og alt det der. Men JEG ved tilgengæld at det jo bare er fordi folk ikke kan se at jeg i virkeligheden er både dum og fed, har åresprængninger overfucking alt og generelt bare snylter jeg mig gennem livet.

(Det var så lige min indre djævel. Goddag.)

Forleden så jeg Myginds Mission. I programmet sidder den meget pæne Mathilde Norholt (som jeg har set sidde frontrow til utallige shows under modeugerne) med tårene løbende ned af kinderne og fortæller at når man er blevet mobbet i folkeskolen, så vil man altid tvivle på om man er god nok.

Jeg skiftede, som så mange andre, skole fordi jeg ikke havde det godt i min klasse. Jeg kan da godt huske at nogle kaldte mig “rødhåret pik”, men hvem blev ikke drillet i folkeren?
I hvert fald har jeg aldrig tænkt at det at være blevet mobbet som barn, kunne være årsag til at være blevet en usikker voksen. Men nu tror jeg, at jeg ombestemmer mig. Egentlig giver det jo ret god mening at det er svært at være sig selv, hvis man altid har opført sig som en anden for at passe ind.

Når man så oven i købet har arbejdet 8 år som model, hvor man konstant spiller en iscenesat rolle, så gør det det ikke nemmere pludselig at sidde i et rigtigt job hvor man (som jo er mig. Gulp. Kører altså lige pronomenstil her) af dygtige folk er blevet givet en kæmpe chance – De har jo vist enorm tillid ved at vælge lige præcis MIG til det stykke arbejde, der skal laves. Så dur det altså ikke at jeg flere gange dagligt overvejer at copy paste hele verden ind i det jeg laver.

I dag kom jeg til at tænke på et brev jeg skrev til mig selv da jeg var 10 år. Jeg bad min mor om at passe på det indtil jeg blev 25 år, hvor jeg så endelig måtte åbne brevet. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men blev alligevel rørt over at mit fortidsjeg havde skrevet præcis det, jeg havde havde allermest brug for at høre :

“Jeg synes jeg er så dum. Altså jeg kan ikke forstå noget som helst og Stine driller mig også meget og det hader jeg. Jeg prøver altid at være nogle andre fordi jeg syndes jeg selv er pinlig. Og så er der ingen der kan lide mig fordi alle mennesker har noget spechalt og det går i stykker hvis man prøver at være en anden.”

Det er fandeme et note to self from self. Jeg prøver at huske på det og indtil jeg bliver overbevist, er det rart at vide at man ikke er den eneste. Se bare modellen Cameron Russell’s TED talk om usikkerhed (tak til Jenny for at dele)

IB

Jeg har altid været glad for mit navns initialer. I dag fandt jeg ud af at det må være fordi, det jo gør mig til en slags navneven med Ib Spang Olsen. Tænk at have været Ib! I dag har jeg set Det er med hjertet man ser, som er hans søn’s gode portrætfilm om ham.

Hvad faen er det med mig og gamle for tiden? Ville ønske, jeg kunne sige at det bare er fordi det har været jul, men det er det altså ikke. De sidste par år har jeg skrevet utallige mails med min farmor og været meget optaget af at besøge alle mine bedsteforældre så ofte som muligt og tage billeder og optage alle deres historier med min telefon. Jeg er nok bare bange for at deres historier og viden forsvinder. Jeg troede det ikke, men meget af det de fortæller, bruger jeg hver dag. For eksempel:

Hvis man vil være lykkelig, f.eks. i sit parforhold, så skal man lade være med at forvente at andre gør noget af sig selv. Så bliver man så glad, hver gang der er en der gider tømme opvaskemaskinen.

Noget andet jeg også bruger tit er at når man har gået så langt, at NU kan man ikke gå mere, så har man kun gået halvdelen af det man i virkeligheden kan.

Og, nåeh jo! Hvis man drikker meget vand, får man åkander i maven. Det er rigtigt. Det er meget, MEGET bedre at drikke saftevand eller juice, fordi det også er vigtigt at få nok sukker. Ellers får man gulsot.

Seje Ib