Monthly Archives

april 2013

Hurra, Mig, Uncategorized, Vegetar

Nye veje! (næsten.)

Jeg er ikke særlig dygtig til raw food – hvorfor denne sunde mad blogpost nok overrasker en smule.

Jeg har bagt en rawfoodkage og lavet noget kål! Kagen var psykopatgod, meget nem at lave og fyldt med dejlige sunde ting. Så nu kommer der altså lige en opskrift (jeg lavede kun en halv portion og der var nok til 4 mennesker i 48 timers nonstop sukkerchok)

Ingredienser 

Bunden 
300 mandler eller pecannødder
1 teskefuld salt
200 dadler (det havde jeg ikke – rosiner fungerede fint)
Evt. en lille smule vand for at få konsistensen god

Fyldet
Blendet kød fra 4 modne avokadoer (ohhh yes lordy!)
150 g kokosolie
Indmad fra 2 hele vanillestænger
200 gram rå kakaopulver
Lidt salt
300 gram sukker (agavesirup, honning, rørsukker eller hvad man nu har)

Instruktioner 

Bunden
Blend det hele i en blender eller foodprocesser indtil ingredienserne har konsistens som en slags dej. Tryk massen i en smurt form (silikoneforme er godt, men alt kan bruges) og dæk med film. Put formen og fyldet i fryseren, så det kan stivne lidt inden fyldet skal i. Imens laver du fyldet.

Fyldet
Blend alle ingredienser sammen indtil massen er jævnt og dejlig. Smag eventuelt til med lidt ekstra sukker (eller også er det bare mig der har mærkelige smagsløg).

Hæld fyldet over i formen og stil tilbage i fryseren i 30-60 minutter. Så er kagen fast nok til at man kan skære i den.

Jeg pyntede min kage med frysetørret hindbær, usaltede pistachenødder og pufsukker. De rødde dimser on the side er bare lige lidt random vandmelon som er blevet infused med basilikumssirup i en vakuumpakker (ejmen det er næsten klamt).

Oooog (nu bliver det vildt) så har jeg opdaget noget totalt fantastisk og meget nyt for mig: Kimchi!  Man bliver totalt afhængig – Det smager for vildt med creme fraiche eller goma dressing på. Man kan læse min yndlings foodblogger skrive om det her (mine billeder er nemlig kun til blær).

(mens jeg har skrevet det her indlæg har jeg spist en halv pose lakridskonfekt. Ville jeg lige sige).
30. april 2013
4 Comments
Ugens stener, Uncategorized

Ugens stener #3

Ugens stener er hverken for begyndere eller sarte sjæle. Jeg har før nævnt både partynappen og billuren som i denne uges stener er kombineret i en såkaldt partybillur. Billedet er taget nytårsaften 2012 (bemærk den kække strop). Her er jeg faldet i søvn PÅ VEJ til festen. Klokken er 17.45 og jeg har skødet fyldt af østers og creme brules. Dette stunt kræver med andre ord års erfaring.

Ps. I Fredags, da jeg var i byen med virkelig gode mennesker, lykkedes det mig sågu at falde i søvn midt i en samtale med en person som jeg synes er både sej og sjov. Det hjalp lidt på pinligheden da jeg kiggede over på min søster som gjorde præcis det samme.
Det er første gang jeg har prøvet synkronsovning, men nok ikke sidste. (L)OL here we come!

22. april 2013
No Comments
Ugens stener, Uncategorized

Ugens stener.

Ugens stener er hverken for begyndere eller sarte sjæle. Jeg har før nævnt både partynappen og billuren som i denne uges stener er kombineret i en såkaldt partybillur. Billedet er taget nytårsaften 2012 (bemærk den kække strop). Her er jeg faldet i søvn PÅ VEJ til festen. Klokken er 17.45 og jeg har skødet fyldt af østers og creme brules. Dette stunt kræver med andre ord års erfaring.

Ps. I Fredags, da jeg var i byen med virkelig gode mennesker, lykkedes det mig sågu at falde i søvn midt i en samtale med en person som jeg synes er både sej og sjov. Det hjalp lidt på pinligheden da jeg kiggede over på min søster som gjorde præcis det samme.
Det er første gang jeg har prøvet synkronsovning, men nok ikke sidste. (L)OL here we come!

22. april 2013
No Comments
Købestop

Tænk hvis jeg sad på månen

For mig er den letteste måde, at opdage nye ting på, som regel ved bare at prøve det af. Derfor har jeg hele tiden haft en forhåbning om, at det her købestop kunne sætte nogle tanker i gang. Det har det heldigvis også gjort, hvilket nu skal gå ud over dig (run Forrest).
Allerede da jeg var et par dage inde i mit eksperiment, sagde en af mine veninder at jeg ved at stoppe med at købe nyt tøj var illoyal overfor samfundet, og at hvis alle gjorde det samme som mig, så ville vi aldrig få gang i hjulene igen. Det har jeg så gået og tænkt over. Som jeg ser det har vi lige nu tre store kriser hvoraf den økonomiske krise er en. Den er drønvigtig fordi vi jo skal have arbejdspladser (og helst også skabe nye) for at kunne fungere som samfund. Det er no fun at all at være ledig og afhængig af andres hjælp. Men den anden krise – klimakrisen – er simpelhen også vigtig. Jeg undrer mig ofte over at det automatisk er den økonomiske krise der bliver henvist til, når man snakker om “krisen”. Den tredje krise er den sociale krise og de tre kriser, den økonomiske, den klimamæssige og den sociale, hænger dælme bare uløseligt sammen. Vi kan ikke løse det ene problem uden omtanke for de to andre; Man blir nødt til at se det hele som eet samlet system, for verden består ikke af isolerede siloer. Så når nogen siger at vi skal vækste os ud af “krisen” så skal vi passe på ikke at vækste os endnu mere ind i en anden krise. Den eksplosive vækst i Kina er ved at stagnere nu, fordi der snart ikke ikke er flere råstoffer tilbage. På en måde ret vildt at jorden selv siger cut elly. Og tankevækkende at vi nu, efter at industrien for alvor begyndte at give den gas for små hundrede år siden, er ved at have nået grænsen. Kom lige i tanke om den der vittighed hvor to planeter møder hinanden ude i rummet. Den ene ser temmelig sløj ud, så den anden planet spørger lidt bekymret hvad der er i vejen. “I have homo sapiens” svarer den sløje planet. Den betænksomme planet svarer “Ah, don’t worry. I had that as well and it will soon dissappear”. Jorden skal nok sige stop – den er da ligeglad med os. Og det er –som jeg i hvert fald ser det-  der hvor den tredie, sociale, krise kommer ind i billedet: Det der med at huske at elske sin næste. Det gælder både at vi skal elske vores næste generation, men også at vi skal elske dem af os som bor i andre lande. Lande hvor klimaforandringerne smadrer huse og laver høje bølger. 
Så vidt jeg husker var der mild panik for nogle år siden, da kineserne havde opdaget hvor godt grisekød smager – og pludselig havde fået råd til at købe det. “Åhh nej! Kineserne må simpelthen ikke lære at spise grisekød hver dag, fordi så mange grise kan vi slet ikke producere!” Men nu er der altså heldigvis en voksende middelklasse og de vil -forståeligt nok- også gerne have kotelletter og rødvin. Så vi bliver nødt til at blive bedre til at dele.
But how? Jeg har så sindssygt svært ved at gennemskue politikernes vækstplaner og Europaparlamentets uenighed om CO2 kvoterne  – Det er imponerende at noget der i virkeligheden er så simpelt, kan være så komplekst at løse i virkeligheden. 
Så tilbage til mit lille købestop, som vel udspringer af en undring over hvad der mon sker hvis nu alle holdt op med at købe for en stund for lige at reboote og mærke efter på egen krop, hvad vi EGENTLIG har brug for. Sådan rigtigt og ægte. Hvad mangler jeg? Lidt som vores bedsteforældre opdagede under besættelsen. Min mormor gemmer jo sine sugerør (jaja, hun vasker og tørrer dem, selvfølgelig). Seriøst. Det er så fjernt fra min bevidsthed at man kan genbruge “engangsting”, at “mindst holdbar til” er vejledende og at jo mindre nyt man køber, jo gladere bliver man for det man allerede har. Jeg føler virkelig at jeg (vi) står midt i et paradigmeskift hvor vi skal lære at tænke på ‘bedre’ frem for ‘mere’ og fra at tænke ‘ejerskab’ skal vi i stedet opdage at det er helt fint bare at have ‘adgang til’ (F.eks. at mange af nu bruger Netflix og Spotify i stedet for at fylde 10 hyldemeter op med dvd’er. Fordi vi er flokdyr, så det føles egentlig ikke så slemt. Men vi er også vanedyr og det at købe nyt er for mig 90% ubevidst. Desværre kan man ikke rationalisere sig til nye vaner. I hverdagen kan jeg for eksempel være super voksen omkring det faktum at cigaretter er noget værre lort, men så snart jeg får et par gintonics, så har jeg bare så meget lyst til (faktisk nærmest BRUG for) en lille fin Carrie-agtig cigaret. Dér kan jeg mærke at mine vaner er noget fysisk og hvordan mine hjerneceller drøner rundt på små motorveje inde i hovedet som kobler G&T’s sammen med cigaretter, fridag sammen med café og vigtige fester sammen med nyt tøj. Markedskræfterne har vundet over min hjerne. Jeg er sgu en god forbruger, og selvom jeg for tiden ikke køber tøj, så køber jeg stadigvæk helt vildt mange kaffe latter og biografbilletter. Fordi jeg vil immervæk gerne leve livet, bruge mine penge og suge alle de dejlige ting mit samfund lokker mig med.
Jeg gider bare ikke købe lige så meget tøj som jeg har gjort indtil nu. Både fordi jeg ved at det alligevel ikke får mig til at ligne dem fra streetstylebloggene, men altså også fordi vi -på den ikke hippieagtige måde- altså kun har en lille bitte blå jord at gøre godt med. Det er det der gør  deleøkonomi er så drønspændende. Hvis der er nogen som kender nogle bøger eller initiativer, så skal man lige sige til. Jeg vil gerne finde ud af hvordan jeg kan være en god og aktiv del af samfundet uden at skulle købe alt muligt crap, jeg i virkeligheden ikke har brug for. 


Ps. Det her blogindlæg er vist ret naivt og garanteret heller ikke særlig korrekt. Verden er så stor og svær at forstå. Jeg føler mig altid som en på syv når jeg prøver.

21. april 2013
5 Comments
Ugens stener, Uncategorized

Ugens stener #2

I Ugens Stener skal vi kigge nærmere på endnu en klassiker indenfor powernapping: Den private billur. Med mindre timingen eller selskabet gør luren ekstraordinært upassende (f.eks. hvis man selv kører bilen) er denne lur grænsende til fantasiløs og bør så vidt muligt suppleres med savl.

14. april 2013
2 Comments
Ugens stener, Uncategorized

Ugens stener.

I Ugens Stener skal vi kigge nærmere på endnu en klassiker indenfor powernapping: Den private billur. Med mindre timingen eller selskabet gør luren ekstraordinært upassende (f.eks. hvis man selv kører bilen) er denne lur grænsende til fantasiløs og bør så vidt muligt suppleres med savl.

14. april 2013
2 Comments
Uncategorized

Dét sker når man tager sine galaksegamacher på.

Jeg var til festival af den visionære slags i Fredags. Mere præcist Aarhus Sustainability Festival på Godsbanen. Under velkomsttalen listede en ældre herre sig hen til den tomme plads ved siden af mig. Det var Michael Braungart – bedre kendt som grundlæggeren af Cradle To Cradle. Så var stilen ligesom lagt. Efter Ida Auken’s tale var det så blevet min tur. Jeg var nemlig i vanlig småspontan stil, kommet til at skrive en ansøgning til ‘Aarhus’ bæredygtige iværksætterpris’ for mit afgangsprojekt om at gentænke forbruget af modetøj på en sjov og aktiverende måde. Og med juryen, Århus borgmester og en vis miljøminister på front row, behøver jeg vel ikke sige at jeg var smånervøs?
Men det gik godt! Og det var faktisk dejligt at fortælle om mine garderobeudfordringer. Så det gjorde (næsten) ikke noget at Svampesyndikatet, som kan finde ud af at gro gourmetsvampe på kaffefabrikkernes kaffegrums, vandt. Det er alligevel ret sejt.
Jeg fik til gengæld lov til at hilse på hele juryen, Borgmesteren og Ida A. og kunne derfor næsten flyve til Strynø.

Her sidder jeg så nu i en lyserød sofa og venter på at resten af huset vågner. Vi skal spise blødkogt æg med orange blomme og gøre vores båd helt klar til at komme i vandet.

14. april 2013
No Comments
Uncategorized

Hjælp!

Jeg har jo det der jävle købestop. Det betyder at jeg ikke må købe sko, tøj, neglelak mm.
Nu har jeg så et spørgsmål. Da jeg startede på mit arbejde var jeg nemlig sådan en der fik en stor MacBook Pro af en arbejdscomputer. Mega fedt, bortset fra at den ikke kan være i min gamle fjällräv rygsæk. Derfor har jeg de sidste par måneder slæbt computeren frem og tilbage i poser, skuldertaske, rejsetaske, northface sportstaske og what not. Og nu gør det altså efterhånden ondt i skulder og hofte at bære den der silverfox rundt mellem Århus og Kolding i alskens crappy tasker.

Så what to do? Kender jeg nogen der har en rygsæk med plads til en stor bærbar computer? Eller må jeg købe en eller hvad? Hvis jeg må købe den, skal den så være brugt?

Ahh… Some people have real problems.

Man kunne også bare flytte til Sydfyn.
10. april 2013
3 Comments
Ugens stener, Uncategorized

Ugens stener #1

Jeg har en særdeles veltrænet magic power som gør mig i stand til at falde i søvn så godt som alle steder. For tiden praktiserer jeg den i stor stil til mine omgivelsers store fornøjelse. Og du, min gode gamle blog, skal sgu ikke snydes for et par små visuelle guldkorn.

Tillad mig derfor at præsentere den første i en række af veltimede snapshots taget af den dygtige  fotograf Matias Bager… Ugens stener:

Vi lægger blødt ud med noget så uskyldigt som den velkendte Partynap. Hvis man gerne selv vil i gang med narkoleptiske udfoldelser, er den her god for begyndere: Stjæl eventuelt en af de andre gæsters trøje og find så et soft spot. Hvis det er din første partynap, så find en afsides seng i et mørkt lokale, men så snart du er kommet i træning, så tøv ikke med at lægge dig et mere centralt sted i forhold til festen, f.eks. en sofa.
De rigtig hardcore vælger så – som i dette tilfælde – at falde i søvn til sin egen fest.

7. april 2013
No Comments