Slidgigt, sved på panden

Historien om en hofte del 1.

En kold decemberdag 2013 fik jeg en ny hofte. Min krop er 28 år gammel, har altid dyrket motion og fået nogenlunde sund mad. Så hvorfor skulle jeg allerede have et implentat som skal skiftes ca. hvert femtende år resten af mit liv? Fordi jeg har hoftedysplasi (= nogen har sat mine ben forkert på) og det har så ført til slidgigt som har gjort at jeg har vraltet rundt på smertestillende de sidste 3 år.

Jeg har lavet en lille fotodagbog fra hospitalet og den efterfølgende måned, hvor jeg genoptrænede derhjemme. Jeg advarer om semiklamme billeder af knogler og ar.

Mild nervøsitet kort før operationen

Det der 12 timers faste bliver jeg aldrig fan af. Det eneste man får er helt klar væske der smager udefinérbart dårligt.

Tilgengæld er man iført verdens ultimativt sejeste underbukser.

hofteoperation

Betryggende lige at blive enig med lægen om hvilket ben de saver i.

hofteoperation

Jeg var vågen under operationen, som føltes lidt som en tur til tandlægen x 10. Lige inden operationen fik jeg en rygmarvsblokade (det lyder værre end det er) og så dopede de mig ellers løbende, så jeg ikke kunne mærke noget.

Inden operationen havde jeg bedt om lov til at se den knogle som har forvoldt så irriterende meget smerte og immobilitet de sidste par år. Og her er den så, den lille satan. Pakket godt ind og klar til at blive pulveriseret og doneret som knoglepulver.

hofteoperation

Efter operationen kom jeg til at kigge op på min operationslæge, Dovydas, som seriøst lignede Dexter. Der var også blod på lamperne. Wait, what!?

Man må selv vælge, om man vil i fuld narkose eller om man vil være vågen under operationen. Jeg er så glad for, at jeg valgte det sidste. Det føles som om man er skæv og jeg brugte derfor 30 minutter på at forstå, hvorfor jeg ikke kunne høre noget af den musik som ellers spillede på min iphone. Så satte jeg høretelefonerne i ørene. Altså. Man ER skæv! Ud over at det i sig selv er lækkert, er det også dejligt ikke at have så meget kvalme på opvågningsstuen, at man tror at man skal dø. Jeg lå højst og følte mig som Uma Thurman, da hun vågner i bilen i Kill Bill og prøver at vrikke med sine tæer mens hun hvisker “Move. MOOOOVE!”.

Sidste gang jeg blev opereret (i fuld narkose), kunne jeg slet ikke rejse mig uden at besvime/kaste op/tro at jeg skulle dø. Denne gang kunne jeg 5 timer efter operationen gå med gangstativ.

ny hofte

Den der protese på bordet blev banket fast i mit lårben… No wonder der var blod i loftet.

røntgen af hofte

De bedste gaver fra de bedste venner og søster, som tegnede mig om til robocob og gav kager og blomster.

Jeg havde enestue og min mor fik lov til underholde mig hele aftenen. Jeg sov på hospitalet to nætter.

ar før og efter operation

Arret efter 2 uger og efter 5 uger.

træningscenter amager

“Hej genoptræningspatient. Du kan da umuligt være under 70 år” Øh jo, det ku jeg godt. Men tak, hjælp mig da endelig med at blive bedre til at “færdes på gaden” og “finde livsglæden”. Suk…

Efter 4 uger i kommunelimbo, fik jeg endelig lov til at starte på et genoptræningsforløb i Amager Genoptræningscenter. Her lavede jeg sammen med 10 andre +60 hoftepatienter øvelser 2 gange om ugen.

Jeg nåede heldigvis kun at være der 4 gange, fordi jeg havde søgt om et 3 ugers genoptræningsophold på Montebello i Spanien og freaking FIK det! Læs mere om mit ophold i “Historien om en hofte del 2”.

Flødeflødeboller og slidgigt

Midt i det hele havde jeg fødselsdag. Det blev fejret med to af mine yndlingsting i verden: Fløde og dans. Og jeg kunne faktisk danse på mine ben! Helt uden smertestillende.

dans

Det var ikke Shakira, det var bare, du ved, dans. Og det var fabelfabelfabelagtigt.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

18 Comments

  • Reply Linda 19. februar 2014 at 11:21

    Du er edderrøvme sej, Ida!!

    • Reply Ida 2. februar 2017 at 12:43

      Tusinde tak Linda! På en eller anden måde føles det bare utrolig dejligt, at få det at vide.
      Jeg håber din nabos hund opfører sig ordentligt:)

  • Reply Heidi Møller 19. februar 2014 at 12:24

    Der er klamme billeder. Jamen Ida for pokker. Du er total sej! Knus

    • Reply Ida 2. februar 2017 at 12:37

      Tak Heidi!

  • Reply Anonym 19. februar 2014 at 12:57

    Jeg synes du er sej Ida!. Jeg er 32 år og står til at skal gennem samme skæbne som dig i maj i år. Jeg har udskudt operationen nogen gange de sidste par år, da det har været svært for mig at forholde mig til en ny hofte 🙂 Jeg har haft gigt siden jeg var 11 år og har fået en omgang led slidgigt i hoften!
    For 1,5 år siden mødte jeg en dame, der lærte mig, at jeg kan heale mig selv. De sidste 1,5 år har jeg healet mine ulidelige smerter gennem min kost og meditation og er blevet stort set smertefri. Tænk at det kan lade sig gøre, så nu har jeg aftalt med min læge helt at droppe min operation.
    Tak fordi du deler din historie og hvis det skulle komme dertil, at jeg skal have en ny hofte har du virkelig skabt en god energi omkring dette. Tak 🙂
    Jeg håber du oplever en fornyet energi efter din operation.
    <3

  • Reply soffi 19. februar 2014 at 13:29

    Det er en sej historie, dejligt for dig.
    Hvor ville jeg gerne have kontakt med den dame, hvis det er muligt.
    Venlig Hilsen Sophie

  • Reply Anonym 19. februar 2014 at 15:00

    Jeg er lige kommet hjem fra genoptræning – fik ny hofte for 2 uger siden! jeg har det sidste 1½ år ledt efter "unge" med erfaring med ny hofte/slidgigt – og her er du!!! 😀
    KH
    Sia

    • Reply Ida 2. februar 2017 at 12:43

      Jeg er lige blevet medlem af en gruppe på Facebook der hedder FNUG og den virker faktisk meget god. Jeg er sikker på at der mere end plads til dig også:) Kh Ida

  • Reply Anonym 19. februar 2014 at 15:04

    Jeg kan se vi er nogen stykker der er forholdsvis unge der deler din skæbne. Hvis nogen er interesserede, må I gerne kontakte mig på Facebook
    KH
    Sia Gudmundsson

  • Reply Ida 19. februar 2014 at 23:05

    Mange tak Heidi! Håber du overlevede klammoriet:)

  • Reply Ida 19. februar 2014 at 23:08

    Kære Anonym. Tak for din historie. Den healer lyder som lidt af et es i ærmet! Kan hun mon kontaktes? Jeg håber du forbliver smertefri – livet er så meget sjovere på den måde 🙂 Kh Ida

  • Reply Ida 19. februar 2014 at 23:09

    TIllykke med hoften!! Jeg håber du bliver lige så glad for den, som jeg er for min 🙂 Har du overvejet at ansøge om en plads på Montebello genoptræning i Malaga. Det kan virkelig anbefales.

  • Reply Ida 20. februar 2014 at 8:54

    Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

  • Reply Dorthe 31. marts 2016 at 10:17

    Hej Ida,
    Hvor rart at finde din hjemmeside og læse om en anden ungs erfaring med en ny hofte. Jeg har ligesom dig fået konstateret hoftedysplasi og slidgigt efter 3 år ned smerter, som bare er blevet værre og værre.
    På onsdag i næste uge skal jeg have en ny hofte. Har svært ved at der skal sættes sådan et nyt monstrum ind i min krop. Men håber på at den kan bedre mine daglige smerter og forhåbentlig gøre det muligt at blive mere aktiv. Lige nu får jeg smerter på en gåtur og en løbetur har været bandlyst i de sidste 3 år. Hvordan går det med din hofte? Er du stadig glad for den og hvor aktiv kan du være med den?
    Kh. Dorthe

    • Reply Ida 2. februar 2017 at 12:42

      Hej Dorthe,
      Hvor spændende med den nye hofte! Hvordan er det gået?
      For mig var det en helt vidunderlig gave at få. Jeg blev efterfølgende tildelt et genoptræningsophold på Montebello og efter 2 måneder var jeg smertefri og fuld funktionsdygtig. Jeg har ikke haft problemer med min hofte, udover enkelte smerter en sjælden gang i mellem. Jeg har gennemført en normal graviditet og fødsel, bor på 4. sal og lever et helt normalt og aktivt liv med cykling, yoga, pilates og jeg kan endda løbe en tur engang imellem.

  • Reply Unknown 29. september 2016 at 8:43

    Hej Ida
    Fedt at læse din historie. Jeg er 22 og har coxa vara, der minder lidt om hoftedysplasi og har døjet med smerter i tre år nu (dog i meget forskellig grad, i mine bedre perioder har jeg kunnet gå ture på 1 km uden at få ondt, andre gange har jeg brugt krykker for at gå på toilettet). Jeg er meget nervøs, men også håbefuld omkring muligheden for en ny hofte engang, men lægerne råder mig til at vente så længe så muligt, gerne til jeg er 30. Det sidste år har det været jævnt dårligt, og nogen råder mig til at prøve at få operationen snart, men jeg synes jeg er meget ung og føler at det måske var bedre at vente og se om træningen kan hjælpe (som den har gjort tidligere). På den anden side virker det dumt at gå og have smerter hvis det kan undgås. Har du et råd? Hvad var dine lægers tanker omkring din alder? Du er en af de yngste jeg kender der har fået operationen. Venlig hilsen Klara

    • Reply Ida 2. februar 2017 at 12:41

      Jeg blev også rådet til at vente. Men efter 3 år på smertestillende og 2 år på (periodevise) krykker, blev det for meget, og jeg besluttede mig for at alt andet ville være et bedre alternativ til kroniske smerter. Alle forløb er individuelle, men for mig personligt, var det den allerbedste beslutning bare at “hoppe ud i det med begge ben” som man siger 😉

  • Reply 50 Shades of Søvnløs - Idabida 15. august 2017 at 20:03

    […] 50 Shades of Ligtorn. Sådan en lille satan har jeg åbenbart siddende på min ene fod (fordi en kunstig hofte ikke var mormor nok). Den mandlige hudlæge, som fortalte mig det, havde ikke behøvet være […]

  • Leave a Reply