Monthly Archives

November 2015

– At alt der ligger på gulvet, principielt kan samles op med fødderne. Det er et spørgsmål om vilje, en god balance og is i maven.

– At de sidste 10 kilo helst skal tabes langsomt.

– At vi ikke tager det så tungt med bakterier herhjemme.

– At vi ikke tager det så tungt med hårvask herhjemme.

– At Panodil Zapp og Panodil Junior ikke er det samme. Det første skal man ikke give sin 5 uger gamle baby.

– At den her undersøgelse er sand.

– At det er til grin så tørstig man bliver, i samme mikrosekund babyen begynder at sutte når man ammer.

– At min passion for bækkenbundskugler dengang jeg var i start-tyverne, er grunden til at min læge i dag da hun skulle tjekke om jeg havde lavet knibeøvelser (øh, nej), med to fingre i mig, gav mig disse bevingede ord med på vejen: “Det er du da meget god til”.

– At min baby har arvet min dårlige smag. Lamaze fører fælt over Camcam.

– At man godt med tiden kan blive rødhåret selvom man er født med mørkt hår – Ikke?

– At jeg pt sjasker alt og alle ind i mælk og derfor gør det bedst i løse mønstre og mørke farver. Hvis nogen har en vandtæt poncho tilovers, så sig lige til.

– At ikke alle får store Pamela boobs når mælken løber til. Indsæt skuffet smiley (ikke mig).

– At jeg alligevel ikke var typen der skrev dagbog, læste 100 bøger i minuttet og malede akvarelle når babyen sover.

– At man derimod med lidt god vilje og en soveglad baby er 8 uger om at bingewatche 3 sæsoner Rita, 1 sæson Sense8 og 1 sæson The 100.

2. November 2015 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest