Småt brandbart fra en stillekupé

Undskyld, men er DSB’s Snack Bag en joke? Eller en oprigtig, inkarneret fuckfinger til alle passagerer? “Ja, vi har desværre lige lukket 50% af vores kiosker og billetsalg på stationerne. Tilgengæld er der heller ikke længere en madvogn med ombord. Eller en kaffeautomat. Eller en chokoladeautomat. Men hey, en gang imellem, ik. Så kan du altså købe en mikroskopisk pose chips og et marcipanbrød for 30 kroner. Såmenøh… God tur fra Brønderslev til København!” Suk.

Har lige været på modeljob for et tøjmærke der laver graviditetstøj. Og jeg havde virkelig glædet mig til at arbejde for dem. Og da jeg så resultatet var jeg bare så …gravid. Kæmpestor faktisk. Mine lår har virkelig taget røven på mig (som man siger). Øv.

Trøstespiser træstamme lige nu, og min baby går amok. HELT amok, altså. Kan en ufødt baby godt få for meget sukker? (…don’t answer that).

Burde virkelig lave min nye hjemmeside. Virkelig. Men. Jeg. Gider. Ikke. Overskriften på min process indtil videre kalder jeg “WordPress er fra Mars, Ida er fra Venus”.

Jeg har sovet med den samme hovedpude, siden jeg flyttede hjemmefra som 18-årig. Det er 14 år og 5110 nætter siden. 41.000 timer har jeg haft mit hoved på den pude. Måske man skulle ønske sig en ny.

Om en uge har jeg fødselsdag og jeg aner ikke hvad jeg skal ønske mig. Udover en million kroner og en ny hovedpude. Og noget Aesop. Og en telefon der ikke går ud efter 10 minutter. Og en printer. Andre bud?

Jeg orker hverken at se Trumps pressemøde eller Obamas afskedstale. Det er for deprimerende det hele.

Månen är full ikväll.

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply