Det ville jeg godt have vidst om at være gravid…

– at det ikke bare sådan lige er noget man blir. Det er MEGA røv heldigt og et gigantisk verdensvidunder hver eneste gang det lykkes en lille sædcelle at finde vej op til vores spejlæg. Og alle der påstår andet lyver. Jeg var 9 mrd om at blive gravid med Kurt. Og selvom det ikke engang var særlig lang tid, følte jeg mig så ene og alene i verden, fordi alle andre så ud til bare lige *hovsa* at blive gravide med alle deres skide lykkelige scanningsbilleder på Facebook. Åh!

– at når det er sagt, kan man så åbenbart godt blive gravid selvom man ammer, sover sammen med en baby og nærmest aldrig orker at knalde, 9 måneder efter man har født. Wåps.

– at kroppen optimalt set skal bruge mere end ovenstående 9 mrd, før man blir gravid igen. Kæft, jeg synes det mit kadaver knager den her gang.

– at åresprængninger. Faktisk bare åresprængninger. Over ALT på mine ben. Seriøst, hvad sker der!? Skrid!!

– at man får lyst til at spise hele tiden. Rosiner, chips, kiks, kolde ris, juice, rugbrød, pærebananyoghurt, nasty pølsepose risengrød… You name it, I’ll eat it! Og dem der siger at man ikke har plads til særlig meget mad i maven pga babyen, de lyver forøvrigt også.

– at alt der har med fordøjelse at gøre i den grad får sine 15 minutes of fame, mens man er gravid. Jeg har fået et helt nyt forhold til mit tarmsystem. Især når det lige tager til genmæle på offentlige toiletter. Hej heeej…

– at man (apropos lorteoplevelser) for alt i verden aldrig skal tage til scanning hos ‘Copenhagen Fertility Center’. Vi tog en tidlig scanning derude, og i samme sekund som vi fik at vide at fosteret ikke havde nogen hjertelyd, blev døren flået op af en 25-årig som trampede tværs gennem lokalet og afbrød vores læge med et “Hvem har du herinde?!” efterfulgt af en lang monolog om at lægen havde glemt at notere at vi var kommet. Jeg ku skrive så meget mere, men vil nøjes med: Don’t go there!

– at selvom den her graviditet måske ikke var lige så planlagt som Kurt, så blev vi grundlykkelige, da vi en uge senere (på en anden ultralydsklinik) fik øje på et lille sorthvidt hjerte som dansede for os.

– at man nærmest ikke behøver noget graviditetstøj. Seriøst, skal vi ikke snart slappe lidt af med alt det overforbrug af tøj? Nogle lange  toppe, et enkelt par gravidbukser og et par gode kjoler med stretch har fået mig mere end fint igennem de sidste 35 uger.

– at Ali Wongs ‘Baby Cobra’ show på Netflix eksisterer. Jeg græd af grin. Flere gange. Se den!

– at B som i Boxershorts. Min kærestes. Jeg er nemlig vokset ud af mine egne. Ha!

Previous Post Next Post

8 Comments

  • Reply Liselotte 26. februar 2017 at 14:53

    Sikke nogle klaphatte hos scanningsbiksen … må være det rigtige navn for dem!

    Graviditetstøj er også lidt noget, man formentlig bliver træt af?

    God snarlig barsel med benene oppe:)

    • Reply Ida 26. februar 2017 at 15:32

      Heeelt vildt! Til det hele

  • Reply Mie 26. februar 2017 at 22:26

    Queen B!!!

  • Reply Lykke 9. maj 2017 at 11:21

    Ej men åh hvor du rammer med det første punkt, hvorfor er der aldrig nogen der har sagt noget om hvor lang tid det tager at lave et barn og hvor ulykkelig man bliver i mellemtiden, mand.

    • Reply Ida 9. maj 2017 at 14:18

      Ja, det er som om lige dén del af kagen ofte blir noget så fælt fortiet. Nu ved jeg ikke hvor langt du er, men jeg kan anbefale bloggen Rockpaperdresses fine tanker om det.

  • Reply Heidi 24. september 2017 at 12:46

    Kan slet ikke genkende din oplevelse hos Copenhagen Fertility Center. Vi var igennem 3 års fertilitetsbehandling hos dem og MANGE skanninger, og har kun oplevet er fantastisk, imødekommende og engageret team, der var ked af det på vores vegne, da det ikke gik og jublede da det endelig lykkes…

    • Reply Tina 24. september 2017 at 15:34

      Jeg kan tilslutte mig dine positive oplevelser. Jeg har absolut kun den største ros til Copenhagen fertility center!

    • Reply idabida 25. september 2017 at 6:13

      Det er jeg glad for at høre Heidi:)

    Leave a Reply