Havde lige glemt det. At grunden til, at det ikke er alle som blogger ved siden af deres job, er fordi at det jo er umuligt at nå.
Hvornår. Blogger. Bloggerne? Seriøst. Jeg forstår det ikke.
Bortset fra det, så går det virkelig godt, det der med at gå på arbejde, uden at blive fyret. Jeg får faktisk nærmest en fornemmelse af at de er glade for mig. I hvert fald er jeg blevet tilbudt 2 ugers forlængelse (med – wait for it – LØN!). Hvis jeg siger ja, vil jeg så have cirka en uges tid til at få styr på vores shit herhjemme på fjerde inden babyen kommer. Det kan vi jo sagtens nå:)
Forøvrigt har jeg nu i 2 uger, testet konceptet 30 timers arbejdsuge, og jeg må sige, at jeg er virkelig fan. Selvom det er noget nær umuligt at gå allerede kl. 15.00, så er bare tanken om det, virkelig afstressende. Kurt er glad, mor er glad. Alle vinder.
Jeg er så træt at jeg er skeløjet og nu har jeg taget mit alt dyre karrieretørklæde af, og vil snart sove. Jeg håber bare at jeg ikke får mareridt, ligesom i nat, om at lægge mellem Birgitte og Martin fra Gift Ved Første Blik, på deres bryllupsnat. Puh. At se de gamle par i GVFB er lidt lige som Scream-filmene: Man tænker at nu kan det umuligt kan blive værre, men år efter år, giver de alligevel gåsehud og krumme tæer på helt nye måder. Bedst som man lige var kommet over Frank og Pia, ik? Av, for et limousinetantekys.
Kh Ida
3 Comments
Det lyder jo godt med det du laver lige nu.
Når jeg blogger for tiden, så er det bl.a. for at dokumentere for mig selv, at jeg ikke sidder 14 timer ved mit arbejdsbord hver dag, så jeg tager mig tid …
Men jeg har heller ikke børn, er ikke gravid, men bare opslugt at mit arbejde på et ikke så sundt niveau – arbejder for mig selv og er en utrolig brutal arbejdsgiver:)
I hvilket job har man karrieretørklæder …
“…bare opslugt af mit arbejde” er jo – i min verden – det sejeste man kan være! Men uanset om man arbejder for meget eller for lidt (=mig mens jeg har været på barsel de sidste 1000 år), skal man jo helst have det godt. Utroligt at den balance kan være så svær. Kom til at tænke på den her stribe fra The New Yorker – måske kan du relatere ;)? Det kunne jeg i hvert fald.
Karrieretørklædet er forøvrigt ikke påkrævet, men bare mit alt for dyre empowered bitch face silketørklæde, som jeg tager på når jeg lige skal føle mig ekstra voksen.
Åhhh, hvor er den sjov:)
Megasjov, så sjov, at jeg lige kom i tanke om alle de gange sidste år, hvor jeg stadig har siddet i nattøj foran min computer, når min mand er kommet hjem 8 timer senere. Uden at have fået så meget som en kop te, men dog efter at have fået min allergi- og astmamedicin og fået børstet tænder … For der er jo niveauer af ynk, som man ikke vil synke til … dvs. niveauet, hvor man hoster som sindsyg, fordi man har glemt astmamedicinen.
Til gengæld har jeg de dage arbejdet hårdt og glemt alt andet, så kattevideo’er lader jeg Føljeton om at dele med mig i dagens nyhedsbrev:)
Nu går jeg i bad samtidig med min mand, husker at gå en lille tur, og tager nu endda tid til at se streamet tv om aftenen, fordi jeg ellers får ballade for ikke at lade op eller holde weekend for den sags skyld – bare en af dagene eller en halv.
Men man kan altså arbejde fint ved siden af et lille vindue øverst i venstre hjørne af skærmen med et tv-program, når han sidder og ser sit eget. Man kan læse artikler, skrive noter, rydde op i noter …
Og når jeg så ikke kan genfortælle handlingen i dagens Antikduellen, så bliver det virkelig, virkelig pinligt:)
Mit tøj bliver af og til tjekket og godkendt, når jeg skal noget vigtigt mødehalløj, for at jeg bruger alt det meget fine og voksne tøj, som jeg faktisk har, på en måde, så det ser “voksent” ud:) Og det er jo også vigtigt at vise respekt overfor sine omgivelser … Så husk, det er ikke kun for din egen skyld det tørklæde, hvilket giver frit lejde til indkøb af flere tørklæder:)
Du må have en meget afslappende weekend!