– bruger jeg stadigvæk CS4 pakken, som blev installeret, da jeg startede på designskolen. I 2007. Som i: Til at løse arbejdsopgaver på.
– befinder førnævnte CS4 pakke sig på en computer som har 10 års jubilæum i år #hergårdetgodt.
– besluttede jeg mig for at give de der stofbleer en chance. Og jeg strikker dem sgu selv.
– er ordet “slimprop” efter min mening for gravide, hvad “lort” er for børn: Nedværdigende og ulækkert. Nyt forslag: Dræbersnegl. “Wauw, tror du virkelig du har rigtige veer? Er dræbersneglen gået?” #selvtak.
– blir jeg nødt til at melde mig ud af de der hjemmefødselsgrupper på facebook. Som min mor tørt konstaterede: “Det der? Det er så 12-talspigerne har et sted, de kan blære sig med deres 12-talsfødsler”.
– er min vægt nu på 90 kilo. Jeg har det overraskende fint med det.
– har jeg lige googlet “Hvad er Gruppeliv forsikring?” (…og følger der en værge med i prisen?).
– er de sidste 3 nætter blevet brugt på at have sex for at sætte gang i fødslen læse Papmachéreglen af Hella Joof – grinte faktisk med lyd på under dynen imens. Og er nu helt klar og positiv. Med glimmer på.
5 Comments
Haha! Oh! Oh til det hele! Sådan et ohhoh-oh-du-er-sjov-oh. Vil også læse Joof.
Du skal læse Joof! Så læser jeg Aidt. Så tror jeg at vi begge to går cirka i nul.
Niks, der følger ikke en værge med, men forhåbentlig en masse mennesker med et langt, trygt og sundt liv:)
Din computer og software er heroisk vedholdende. Hvis jeg forsøger at gøre alt, hvad jeg skal – på en gang -på en meget dyr Macbook Pro med 8 Gb ram fra efteråret 2012, så har jeg det meste af tiden 20-30 Mb ram til overs …
Så jeg har fået en stor iPad til det skriveprogram, som jeg ikke vil slippe. Overvejede at skifte til et Windows-kompatibelt skriveprogram, men hvor det jeg har, tog 10 minutter at lære at bruge, var indholdsfortegnelsen til brugermanualen til det andet på tre tætskrevne sider, suk.
Til gengæld har jeg fået en skærm, der kan holde til at blive tørret af for, hvad der nu rammer en skærm (når vi er ved det mindre delikate, nys, snøft). Det kan den dyre retina-skærm på Macbook Pro’en ikke og jeg er på nummer to skærm.
Jeg vejede på et tidspunkt 89 kilo til 176 cm. Det var en uopdaget hvedeallergi + Cøliaki. 21 kilo lettere vil jeg sige, at det er en del sjovere at købe tøj og at gå op af trapper. Men du taber nok også nogle af dine kilo lige om lidt i en 12-tals pigemanøvre:)
Klog mor, du har dig!
Haha! Tak Liselotte! Hvis bare jeg kan tabe ca. 3400 gram af de der preggokilo i en 7-tals pigemanøvre, helst indenfor en uges tid, så er jeg glad;) Hvad er det for et skriveprogram der er så godt, at man investerer i en iPad for at bruge det?
https://ulyssesapp.com/
Det er er alt det, som jeg ledte efter og ikke mere. Det sidste er vigtigere, end man lige tror.
Der er en grænsende til sandsynlighed for, at du har tabt nogle af de kilo og vundet en baby indenfor kendt tid, dvs. et par uger. Men jeg forstår godt, at du venter og venter og venter – og at det har du gjort meget længe allerede:)
God ventetid og -manøvre, når du når dertil:)