Kæreste date – nailed it!

I Torsdags tog jeg min kæreste på date. Vi var lidt udfordret på gå-afstand, penge og min generelle fantasiløshed, men det endte, helt ærligt, med at blive ret godt. Ida vs max date pres 1:0! Om cirka en uge har vi 2 børn under 2 år, så det var ligesom nu eller aldrig…

Så. Hvis man skal på date og har ca. 2000 kroner (neeej, det har man aldrig, men det har man jo lidt alligevel – Og det er billigere og sjovere end parterapi), er her en genial måde at bruge dem på:

1 – Start med at spise brunch! Og få samtidig flashback til 2001 og bugt med et af de Bellevuegavekort som har ligget på dit natbord i 2,5 år. Vi fik indisk brunch på Café Munk og det var faktisk nogenlunde okay. Mens vi spiste, fik Niklas lov til at vælge mellem biograf eller at se kronjuvelerne. Han valgte – surprise – biografen.

2 – Gå i Dagmar og græd gennem hele Lion

3 – Kom til hægterne ved at dele en stor fadøl på Gammel Torv i spæd, fin forårssol

4 – Tag i Samadhi Spa og få 2 timer med massage, boblebad, chokoladefondue, bodyscrub og et glas bobler for 1500 kr. (de har tilbud hele marts). Hvis man er til pink lys og buddhafigurer, så er det her sted fantastisk. Og virkelig sød betjening.

5 – Tag på Karma Sushi og del en Douglas menu og opdag at klokken er blevet 21.00. Whaaat…

6 – Gå hjem, kram, spis pandekager og fald i søvn til Gift Ved Første Blik

 

Et voila! Det er hverken fancy, moderne eller new nordic, men det er virkelig tres romantic!

Samadhi Spa

(2 sekunder senere, hoppede nogen ombord og oversvømmede hele Samadhi Spa)

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply