Jeg…
– har fået ny telefon og har derfor mistet min gravid app og nu ved ikke hvor langt jeg er henne. Gad vide hvordan man var gravid i gamle dage.
– har slet ikke lavet noget fødselsforberedelse endnu. Lige om lidt sker det.
– er overbevist om at jeg føder på Lørdag. Sikkert på køkkengulvet lige midt i en opvask.
– kan slet ikke overskue hvor dårlig service man får i Magasin. Seriøst. Lortedårligt opdragede, arrogante ekspedienter fra helvede formerer sig big-time derinde. Orker ikke mere.
– skal få noget andet at gå op i.
– har optur over appen Too good to go. Man får billig mad og slipper for madspild! I Søndags hentede vi 3 rugbrød, 3 surdejsbrød, 3 foccacia og 2 croissanter fra Emmerys for 40 kr. Vælter mig i ristede kulhydrater.
– opgiver snart at finde ud af hvilke stofbleer jeg skal købe til min baby. Det er seriøst den vildeste jungle og jeg er én forkortelse a la LL og OS AIO fra at stocke max op på Libero New Born.
– gør min hofte ondt på helt samme måde som den gjorde ugen inden jeg fødte Kurt.
– aner ikke hvad vores nye barn skal hedde. Som i: No clue!
– glæder mig helt åndssvagt meget til Roskilde. Har købt endagsbillet og flere gange om ugen står jeg mentalt foran Orange med en stor fadøl, solbriller og en virkelig flad mave.
– hører den her på repeat
3 Comments
Inden app’en var der jordmoderen … den udvikling gælder mange andre områder af livet:)
Fik mega god service hos Aesop i Magasin, men kan ikke bruge deres produkter, for de dufter for meget til at skærme mig fra en skilsmisse fra parfumeallergikeren.
Og Magasins kioskpersonale er også helt i top + enkelte af deres medarbejdere, bl.a. en, der engang uopfordret gav mig en guided tur i hele Mad & Vin under temaet, hvad har vi af glutenfri produkter.
Skammeligt nok handler jeg mest tøj fra to små netshops, Lygyms.dk og Ankerliving.dk kombineret med COS. Den bedste fysiske COS-butik er i mit lokale Frederiksberg Center. Jeg har en defekt, hvor jo mere tøj, der i en butik, jo hurtigere bakker jeg opgivende ud.
Du skal nok stole på din hofte i spørgsmålet om timing, mine slidgigtramte ditto har altid ret. De fortæller mig ofte, at jeg har spist noget, der lige om lidt bliver til et reelt allegisk anfald, fordi de gør ondt, når jeg hæver op p.g.a. allergianfaldet.
Held og lykke med lørdag inkl. opvask m.v.:)
Jeg glemte helt http://www.stromstore.dk og nuecph.com. Hjælp, jeg er langt mere kompliceret end jeg troede:)
Jeg er helt enig! Kælderen i magasin er faktisk virkelig god og den allerøverste etage også. Det er som om det går galt et eller andet sted i midten. Helt galt! 🙂 Kh Ida – Og fedt at høre fra en fellow hoftesandsierske. Vildt at de sådan kan sladre – Og lidt af en magisk superpower vi går rundt med 🙂