Monthly Archives

april 2017

Hvorfor har ingen forældre sagt noget?!

I går var jeg alene hjemme, for første gang siden vi blev en familie på 4. Virkelig skitzofren oplevelse. Første halvdel af dagen var som rullet ind i een stor pastelfarvel camcam-printet barselboble. Sende storebror og mand afsted og så bare chille rundt med hjemmeprojekter, hjemmelavet latte og Peer Gynts Morgenstimmung på fuldt drøn for mit indre øre.

Nå. Men så skal man jo hente sit barn. Så tager den lille i strækvikle og går i raske skridt mod Kurts vuggestue med vores gigantiske tvillingebarnevogn. Turen hjem går faktisk fint nok og Kurt og jeg får os en ekstra dyb snak om fugle, kraner og biler. Leg i gården går også helt okay.

Klip til: Baby vågner og vil amme. Sådan nu. Kurt er på ingen måde færdig med sin trehjulede motorcykel. Det er koldt og sjatregner og jeg kaster et hurtigt blik på legehuset og tænker lige kort

Men. Måske er det alligevel her, jeg lige skal være den voksne, som ikke ammer i et legehus. Så jeg bestemmer at vi skal gå op på 4. sal. Med poser. Og baby. Og pissesur 1,5 årig i flyverdragt. Som laver sit nyeste move: The Flitsbue. Kombineret med skrig. Mens jeg slæber 1,5 årig, poser og baby i vikle messer jeg højt noget med pandekager og hindbærsyltetøj. Shit. Der. Er. Langt. Op. På. 4. Sal.

Han endte med at spise købepandekager kolde og direkte fra posen.

Nå, det var så Mandag. Tjek. Og hejhej. Vi ses om 1 år.

 

Løgne man fortæller sig selv i IKEA

– Okay, vi skal bare lige have den der smarte vasketøjsspand. Og en taburet. Og måske en plante. 

– Vi kommer ikke til at bruge over 1000 kr. 

– Det lyserøde ryatæppe vil klart klæde vores hjem. 

– Der er sikkert ikke mikroplast i den her. 

– Så tynd er ad lib sodavanden da heller ikke. 

– Køber lige de her 3 plastspande, så vi for alvor kan komme i gang med at affaldssortere. 

– Køber lige det her ispindesæt, så vi kan komme i gang med at lave hjemmelavede veganske frugtsmoothieispinde. 

– Man kan aldrig få for meget opbevaring (Jo, man kan). 

– Vi kan altid bare komme tilbage og bytte den, hvis det ikke lige er noget alligevel. 

-Vi er jo medlem af IKEA Family. Så vi sparer faktisk penge. 

IKEA

Vi skulle bare have en vasketøjskurv

Tivoli er åben!

(Faldt lige over det indlæg jeg lå og skrev, da mit vand gik, for ret præcist 3 uger siden. Det handlede om noget der var sket aftenen inden, og jeg kan huske, jeg tænkte at jeg nok hellere måtte vente med at trykke på “udgiv”, hvis jeg nu rent faktisk skulle til at føde. Det skulle jeg…) 

Så skete det 

Det jeg har ventet på i ca. 9 måneder.

Forberedt mig på (ikke nok, men hvornår er man egentlig nogensinde helt klar?)

Hørt så mange berette om, men aldrig troet på, ville ske for mig.

Jeg pissede i bukserne.

(Ja, så det ramte gulvet, sgu da)

Så er weekenden ligesom skudt i gang.

7 ting om det med barsel

Påskeferien har med sine institutionslukkedage, givet os mulighed for lige at smage på livet med 2 børn med 2 forskellige behov. Pyh-to-the-ha!

Kurt på 19 måneder er for vildt i trodsalderen, og vi skal lige trække vejret, når han med dyb øjenkontakt og skæve smil hælder alverdens ting på gulvet eller laver flitsbuen, hvis man så meget som antyder en tandbørste-situation.

Heldigvis er han også en kæmpe fest, han er begyndt at snakke og sødhedsbarometeret svinger virkelig ud til hans fordel, når han sidder helt alene ude i køkkenet og skræller kartofler, trøster sin lillebror eller hver gang han andægtigt råbehvisker “REJE!”, når vi foreslår at sætte Onkel Reje på (hvilket sker forholdsvist tit).

Lidt over to ugers barsel er gået. Niklas har fri en uge til, og så er jeg alene med lille Jan. I løbet af de sidste uger har jeg kun grædt 2 gange, hvilket er en gevaldig forbedring i forhold til min sidste barsel, så derfor tænker jeg det er helt på sin plads, at give mit fortidsjeg et par visdomsord med på vejen.

7 ting jeg ville fortælle mig selv, hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden til min første barsel

1. Det roder helt sindssygt at have børn. Væn dig til det. Selvom det er svært, så prøv at grin lige så hånligt af bunkerne, som de griner af dig. Sæt dig ned og drik et glas vin med din kæreste (undtagen om lørdagen hvor I rydder hardcore op og vasker gulv og alt det der, imens du hører lydbog – fx “Mesterlære” af Peter Bastian).

2. Tag tøjet af din baby og læg dig ind på sengen med ham i tide og utide. Pust ham på tæerne og kig på verdens mindste øreflipper og de fine dun på skuldrene. Lige om lidt er de væk.

3. Apropos ovenstående, så køb et ordentligt kamera og et par gode linser og tag rigtige billeder i sprødt, hvidt dagslys. Dem blir du glad for.

4. Mens jeg har skrevet det her, er mit køkken smadret fuldstændigt til igen. Det er så uendeligt meget nemmere at være kæk omkring pkt. 1 når man lige har ryddet op. Hvordan et køkken blir smadret på så kort tid er en gåde. Det køkken er seriøst kun pænt om natten.

5. Nogle gange står man ude i badet og græder fordi man ikke har vasket hår i 2 uger, og det føles som om at hver gang man gør noget for sin egen skyld, er der en der begynder at græde. Husk at det bare er følelser. De må godt være der. Og de går over.

6. Gør det du gerne vil, uanset hvad alle andre har af holdninger og historier. Hvad enten du drømmer om at prøve kræfter med stofbleer, vikler, babystimulastik (yes, det er et ord), en hjemmefødsel, at donere din brystmælk eller at opkalde dit barn efter Ernest Hemingway, så fyr den af. Det er din baby og din krop og du bestemmer.

7. Når barnet sover til middag, så skal du kun sove hvis du har lyst. Hvis du hellere vil læse avis eller Eurowoman og lave en kop kaffe fra bunden, farve øjenbryn eller stå som frosset i et vindstød og stirre apatisk ned i dit facebookfeed, så gør bare det. Når det kommer til det der med søvn, er du alligevel screwed.

❤️

barsel

Krøllehjerne, ammehår og romkuglelår – Status med en 12 dage gammel baby

Ammehammeren har for alvor ramt mig og for tiden foregår hele mit liv i slowmotion og med 0,5 sek forsinkelse. Det harmonerer ret sjovt med at vi her i feriedagene vælter os i barselsbesøg. Heldigvis er alle søde og forstående og medbringer de dejligste gaver i genren blomster, mad og Libertyprint.

Her er en status i det eneste jeg kan magte. Punktform. Åh, du milde punktform.

Klar, parat, punkt.

– Det er sygt svært at navngive sit barn, når man er et senmoderne individ. Bodeganavnene er ligesom for brune. Og alle de andre er enten for hippe, for påtagede eller for opmærksomhedskrævende. Argh! 

– I mellemtiden har mine veninder navngivet min baby Jan. Måske vi bare ender med at nuppe det. 

– Nej, nej, da…

– Det der amning kører sgu – Hurra! Drengen spiser og tager på og jeg ligner noget Løvernes Konge har slæbt ind. 

– Da jeg var barn, var Jan faktisk mit yndlings mandenavn. Det hed min mors mystiske kæreste nemlig. Så i stedet for at lege “mor, far og børn” legede mig og Lotte altid “Sussi og Jan”. Så blev ikke meget bedre. 

– Hvordan kan det være at baby nr 2 er meget nemmere end baby nr 1? Han sover, spiser og skider. Det er helt genialt. 

– Moderne stofbleer. Det er et kæmpe og virkelig tidskrævende projekt! Jeg er snart Le Stofble Ekspert. Og måske blir jeg også fan. Men forleden havde jeg mareridt om Neohippie, så måske det er tid til en pause fra stofble-land. 

– Men kan vi bare lige hurtigt snakke om moderne stofbleers navne? Imsevimse. Curly Purly. Little Lamb. Totsbots Teenyfit. Og jeg kunne sagtens fortsætte ud i det uendelige landskab af pussenussede, babydaby dobbeltbobbelt sprogdibogdi-navne. Men så må i godt lige skyde mig først. 

– De sidste 15 kg har stadigvæk en fest på min røv. Og jeg er ikke inviteret. 

– Til gengæld ligger der noget og knirker på mig. Og det blir man faktisk både ligeglad og lykkelig af. 

Glædelig påske🐣

3 dage efter fødslen – En status

Disclaimer: De næste mange indspark her på adressen, blir usammenhængende og navlebeskuende og kommer til at handle om livet med en nyfødt baby. Jeg ved godt at der er både X-Factor finaler og EU kriser, men det må nogen andre sørge for. Og kan I ikke også lige sige noget til Inger? 

Nå. Nu til det vigtige. 

Overmodig ammeopstart

Jeg har en dreng på 1,5 år som stadigvæk bliver ammet et par gange i døgnet. Derfor har jeg hele tiden tænkt, at det der amning bare ville køre automatisk, når den lille nye kom.

May I just say: Ha!

Allerede dagen efter fødslen var jeg klar til at smide Lilleny i ammeposition i viklen så jeg “…jo bare kan amme ham, imens jeg gør rent/leger med Kurt/vasker tøj/går på loftet/maler bagtrappen/renoverer taget/løser alt i verden” (citat: Ida, overmodig 2. gangsfødende).

Så han røg i vikle og jeg havde en fest med familiebesøg, gåtur i solen og fejring af vores lille nye menneske.

Det er ikke sådan man får mælken til at løbe til, kan jeg så afsløre.

To dage efter fødslen, Søndag, fik vi for første gang besøg af en Jordemoder. Hun var som trådt ud af et Dea Trier Mørch linoleumstryk og med sin autoritære, 80’er agtige Suzanne Brøgger stemme, fik hun fortalt mig at moderne medier er noget lort, at vi alle sammen er stressede og nu skulle jeg tage et isbind på og gå ind i sengen med min baby.

Overmodig 2. gangsfødende: “Øh, jaja, hej hej og tak for i dag (og kom aldrig igen)!”

Selvom der måske findes 3. dags blues, vælger jeg, at give hende skylden for at jeg resten af dagen følte mig som en kæmpe opvask.

Representing Havregrød

Nå ja, fik jeg egentlig nævnt vores nye permanente kunstværk i køkkenet? Det er sådan et af de der organiske værker, hvor delelementer konstant bytter plads men udtrykket forblive det samme.  En kæmpe bunke af tallerkener, indtørrede madrester, fedtede gryder, gammelt blomstervand, brystpumpeelementer, thekopper og stempelkander. Det hele blandet sammen i et sælsomt syn.

Påståelig jordemoder: “Og det skal du bare lade stå”.

Step away from the pileflet!

Jeg så første afsnit af DR’s nye temaserie om Danmarkshistorien, og det er mig en gåde hvordan vi har formået at formere os her på matriklen i 15.000 år uden et sundhedssystem til at fortælle all the mamas, om nedløbsreflekser, lanolin og at man ikke skal så meget som overveje at kigge på en opvaskebørste når man lige har født (tro mig, den kiggede først!)

Zen og kunsten at vedligeholde en baby

Dog vil jeg slutte af med at give hende Sundhedsdamen fortjenesten for at jeg fik lagt mig ind i sengen med min baby, og set på inaktivitet som en aktiv handling.

Måske er der en grund til at vores bedstemødre var sengeliggende en uge efter fødslen. Jeg havde jo bare lige glemt hvor meget arbejde det er at sidde stille og amme.

Fra nu af ligger jeg bare lige her og ligner noget, nogen har tisset på.

ammeopstart

Godnat:)

Nogen kom med det gode vejr

Fredag morgen klokken lidt i ni kom vores lille forårsdreng til verden i et fødekar i stuen.

Imens snakkede jeg i bydeform, min søster shufflede fornemt mellem Sanne Salomonsen og Savage Rose, og min kæreste holdt kolde klude for min pande. Kurt og min mor nåede ikke at komme ud af døren, så de sad i køkkenet og legede løver og spiste havregrød.

Den lille fyr har ikke noget navn, men tilgengæld masser af hår. Og så vejer han 4030 gram og er 51 cm lang.

En dag skriver jeg en rigtig fødselsberetning. Men vi skal først lige have styr på det der amning – og måske sove en lille lur.

Hjemmefødsel