Monthly Archives

maj 2017

Hint. Mit barn deler nu fornavn med……En Brandenburg, der gav den gas i 90’erne som sømand med Papegøjen Bounty i min barndoms yndlingsjulekalender, Skibet i Skilteskoven. …En Wichterle, der gav den gas som kemiker i Tjekkiet og bl.a. har opfundet kontaktlinserne. …En ‘Den Store’, der gav den gas som tysk-romersk kejser og baksede med noget katolsk missionering og et par ungarnske bøller.

…Og ikke mindst de her to flotte mænd med efternavnet Leberecht Burchardi. Her står de i Magdeburg i Tyskland, inden familien flyttede til København, hvor faderen slog sig ned som bogholder. Sønnen blev tobakshandler. Og cirka 10 år senere, fik han min farfar.

Det blev, med andre ord, en vaskeægte Otto.

Hurra!

7. maj 2017 3 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

… At ryge en (halv!) cigaret på sin altan. Klokken 22.45 til lyden af fyrværkeri på Christianshavn og en knirkende baby i den slyngevugge, jeg ellers have forsvoret at tage i brug. Og imens drak man verdens tyndeste gin&tonic og stod der i sine bare tæer, næsten uden at fryse.

Det må man godt, når man lige har været til lagersalg i Ringsted med en nyfødt. Og så en tur i Tivoli. Og så fik man bakset en 3 personers sofa op på 4. sal. I ulvetimen. Med trætte børn, lunken cola og fiskefrikadeller ud over det hele.

Og nu sidder vi her og kæmper med søvnen, i verdens uden tvivl mest perfekte sofa.

6. maj 2017 0 comment
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

– har vores yngste barn stadigvæk ikke noget navn. Men han hedder ikke Jan. Og heller ikke Johnny.

– er jeg blevet virkelig skrap til at enhåndsbetjene min iPhone.

– har HBO’s interface lige præcis til sæsonstart på Twin Peaks d. 21. maj, til at tage sig ret seriøst sammen.

– opdagede jeg Boozt-appen, en aften jeg følte mig ekstra overvægtig. Virkelig skidt for min grønne samvittighed. Hvornår blev det  let at shoppe?

– går det til gengæld overraskende godt med de der stofbleer.

– har jeg brugt alle vores børnepenge på voksenting i Plantorama og Ikea.

–  var jeg lige ved at skrive voksenlegetøj, men det klingede lidt forkert.

– blev jeg så befippet over Karolines seneste post på fabelagtige I Carried A Watermelon (og de medfølgende nye følgere) at jeg kom til at skrive et langt indlæg om fagforeninger. Undskyld.

– er det sgu en sælsom oplevelse at amme en nyfødt og en 1,5 årig (der samtidig skriger “mer” og “Reje!”) på samme tid.

– skinner solen udenfor. Og indenfor sidder jeg og sætter mine cd’er i alfabetisk rækkefølge. Ammehjerne vs Ida – 1:0.

3. maj 2017 6 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest

Dette skulle have været en hilsen til 1. maj og arbejdernes kampdag i går, men så fik jeg ikke skrevet (fordi baby, ik?).

For 7 år siden stiftede jeg nemlig en vaskeægte wannabe fagforening (som den her blog faktisk udspringer af ? hele første år var alle mine blogindlæg virkelig dølle noter). Dengang gik jeg på Designskolen og manglede et emne for min bachelor.

Projektet blev at stifte verdens første fagforening for fotomodeller.

Det greb lidt om sig, og de sidste 7 år har jeg været formand for en forening som har

– Stået til rådighed for mere end 500 medlemmer

– Udarbejdet en analyse af modellers arbejdsforhold og fået kortlagt modelbranchen.

– Hjulpet jeg-ved-ikke-hvor-mange modeller og forældre med uvildig juridisk rådgivning.

– Udarbejdet to standardkontrakter sammen med Dansk Artist Forbund og LO.

– Afholdt Model-Til-Model møder i samarbejde med Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser.

– Arrangeret Model Lounges under CPH Fashion Week.

– Været med til at etablere et landsdækkende sundhedstjek for modeller.

– Siddet med i styregrupen for Det Etiske Charter.

Når jeg tænker på at idéen oprindeligt udsprang i mit lille køkken i Århus, hos et par modeller som var pissetrætte af Uffe Buchard (og hele modebranchen generelt), så blir jeg ekstra stolt, når jeg ser på hvad vi har opnået. For vi er ikke længere uvenner med Uffe. Faktisk sidder vi i styregruppe med ham. Og Eva Kruse, Helle Hestehave fra Baum und Pferdgarten, As Øland fra Dansk Mode & Textil, modelbureauerne og Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser. Og den gruppe har samlet modebranchen på en måde som globalt set er helt unik. Det gør mig stolt. For er det ikke det faglig organisering handler om ? At samle?

Men nu er det slut. På en ekstraordinær generalforsamling for en uge siden, lukkede vi vores forening. 

Der var hverken tid, penge eller energi tilbage. Gnisten var væk. Men jeg håber og tror at vi har efterladt os et lille fedtet fingeraftryk på det politiske landkort. Og forhåbentlig har et par unge modeller lært, at det er helt på sin plads at stille krav til sin(e) arbejdsgiver(e).

Foreningen har i hvert fald lært mig at være optimistisk, hård, politisk, nævenyttig, engageret, oprørsk, kompromissøgende og først og fremmest: At det faktisk ikke er svært at gøre en forskel.

Farvel Foreningen Danske Modeller. Tak for denne gang.

(Og glædelig kampdag:)) Fagforening

2. maj 2017 3 comments
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2