Apropos ingenting #5

– Var jeg til crossfit træning for første gang i går. Lol. Allermest bare lol. Og så i næste åndedrag: Fy for faen, hvor var det hårdt. Der er åbenbart noget der hedder burpees? Og det er nogle rigtig stride kællinger. I går aftes faldt jeg i søvn klokken 19.00. Med alt mit tøj på. De har tilbud hos Crossfit Cph til og med i dag, hvis man er lige så syg i hovedet træt af at være slap, som mig.

– Har jeg så småt indset, at jeg ikke kan kalde Kurts nr. 2 for andet end – dyb indånding og lukkede øjne – Lort. Fordi at det hedder det altså bare rundt omkring os. Men jeg kan ikke give helt op endnu, så lidt endnu famler jeg mig vej gennem the Valley of børnevenlige lortesynonymer. #thestruggleisreal

apropos ingenting

– for at blive ovre i den latrinære afdeling har Kurt lært at slå prutter med vilje. Og han blir helt gasblå i hovedet når han prøver, for så at flække midtover af grin, hvis det lykkes. Boys…

– Er jeg så småt begyndt at lede efter et arbejde til når min barsel slutter til december. Er allerede deprimeret. Piv.

– Går det godt med at amme igen. Jeg fik så mange gode råd og masser af kærlighed i kommentarfeltet (tak!). Løsningen var at lægge alle ammeindlæg og bh’er på hylden, og ligne noget fra 70’erne i et par uger, så brysterne fik masser af luft. Og så samtidig malke ud i 2 døgn, indtil sårene var helet. Så er rådet givet videre.

– Glæder jeg mig helt vildt til at indløse min endagsbillet til Roskilde. Også selvom jeg er pænt skuffet over at det er Foo Fighters, og ikke Solange, jeg skal stå Fredag i aftensolen på Orange Scene og drikke fadøl til.

– Er jeg bare ikke i kridthuset hos Kurt for tiden. Øv. Jeg er den kedelige mor som altid har en baby på armen og siger at man skal have tøj på. Og far er ham den sjove som kaster rundt med en, og som man leger med snapchatfiltre med. Hver gang det lykkes mig at shanghaie mit ældste barn, begynder han at græde og kalde på sin far. Så det er hyggeligt.

– Har jeg lige ansøgt om – I ægte mommybloggerstil – at få et z sneget ind i mit navn. Så nu hedder jeg ikke bare det samme som mine børn (og mand, bevares), jeg har også for første gang i mit liv, fået mig et mellemnavn. Move over Saszeline, Szhirley og Amalie Szigethy. There is a new Zorro in town.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply