Apropos ingenting #7

– var det som sagt UMULIGT at trodse pasbilledmafiaen i går. Efter 8 timers kamp i photoshop og telefonrøret til Rigspolitiet og Borgerservice, opgav jeg og spurgte min søster hvor de fik taget pasbillede til deres datter. “Jamen vi tog det faktisk bare selv”. Lukkede øjne og dyb indånding. “Mmmmh…”. 

– har vi stadigvæk ikke fået vasket gulv. 

– stresser jeg lidt over at jeg skal nå at malke 1 liter mælk ud inden Fredag, hvor min mand og jeg stikker af til Roskilde. 

– er jeg til gengæld helt underlig afslappet omkring at Otto skal passes af sin morfar fra Fredag eftermiddag til Lørdag morgen. 

– har jeg altid haft virkelig mange storesøsterkomplekser. Min søster er seriøst perfekt. Sådan verdens bedste tegner / ven / kollega / mor -perfekt. Måske det er en storesøsterting, at have komplekser.

– Og så er hun samtidig så sød at man kun kan elske hende. F.eks. Har hun lige sendt mig en SMS helt fra Seoul og foræret os 2 mrd’s gratis rengøring. Og min far har lånt os penge til en ladcykel. Og I der læser med (fandme 3000 om måneden, opdagede jeg lige. HEJ!) har hylet mig helt ud af den med jeres søde, dejlige beskeder, gode råd og tilbud om hjælp fra nær og fjern. Tak! 

– har jeg besluttet mig for at Otto skal døbes. Det blir en ret lille fest, kan jeg godt afsløre. #rækmigligefjernbetjeningen

– står jeg i løbebukser ude foran mit træningscenter. Sgu! Det sværeste ved at træne for mig, er uden tvivl at komme hen til centeret. Så langt, så godt. 

– om lidt holder det op med at regne og solen begynder at skinne. Og så smiler livet. Lige om lidt.