Det er ikke altid kønt, Det MORsomme liv

Kære Julie Andem. Vil du ikke køre moderskabet en tur igennem din SKAM maskine?

De her dage, drukner mange kommentarspor i ønsker om en SKAM Sæson 5. Det sker selvfølgelig ovenpå den mere end fine sæsonafslutning i Fredags. Men kære Julie, vil du ikke nok lade være med at lave en sæson 5? Vil du ikke i stedet tage på den vildeste daseferie og drikke et stillehav af Singapore sling?

Og når du så er færdig med at være fuld og sove, vil du så ikke please lave en TV-serie om at blive mor? SKAM men med en mødregruppe i hovedrollerne. Hvor vi får lov til at se hvor fucked up sindssygt det er at blive forældre.

I dag hjalp damen i Vester Kopi mig med at få printet mine hjemmetagede pasbilleder. Og jeg var som sædvanligt lige ved at græde. Og billederne blev afvist oppe på Borgerservice, så jeg endte med at sidde i Japan Foto og amme på en af de der hæslige, lalleglade lortebørnemøbler fra IKEA. skamDér. Der sad jeg. Og prøvede at lade være med at græde. Fordi jeg så alligevel skulle betale 99 kr, som vi bare slet ikke har, for 4 åndssvage pasfotos.

I serien kunne man måske også se, hvordan man ligger og kører krummer, støv, havregrød og indtørrede madrester rundt med barnets vaskeklud aften efter aften, for at få gulvet til at se nogenlunde rent ud. Hvordan ens telefon forvandler sig til et eskapistisk rabbithole fyldt med social anerkendelse og tiltrængt vokseninteraktion. Hvordan hele verden forsvinder når ens baby smiler sit store lykkelige, tandløse smil.

Det her er bare min situation, men der kunne også være en mor til et sygt barn som shufflede ind og ud af Riget. En mor med en fødselsdepression. Der kunne være en mor, som arbejdede kort efter fødslen, en der fik stress, en alenemor…

Jeg trænger bare til noget ægte, virkelighedstro fiktion om det med at blive og være mor. Ikke de der DR2 programmer med journalister og skuespillere der sidder parvis i en sofa og griner og snakker om hvor hårdt det er, med rød neglelak. Ikke det der perfect imperfection pis. Med ufarlige bekendelser om frysepizzaer til aftensmad, som Mie beskriver det (læs hele hendes indlæg om junkfood som cool identitetsmarkører her – hun beskriver det uendeligt godt).

Mine spejlneuroner har en kæmpe fest, når jeg læser med på blogs. Jeg er så glad for at så utrolig mange forskellige, velformulerede mødre orker at blogge. Men det kan være svært at skelne i autofiktion, for det er jo en redigeret virkelighed vi udgiver: Selvom jeg har været ved at græde hele dagen i dag, og tydeligvis ikke kan finde ud af at vaske mit gulv, så er jeg ikke i tvivl om at jeg har de sødeste og gladeste børn i verden. Som snakker nonstop, peger, smiler, slår kolbøtter og har et godt liv. Og jeg har også gode barselsdage med latte og latter. Det er bare så sjældent dér jeg har behov for at tømme mit hjerte ned i min blog.

I sidste uge blev en af de ærligste bloggere jeg læser, Lortemor, meldt til sin kommune af 3 anonyme læsere. Det er både hæsligt og tankevækkende at det sker. Det ultimative tegn på at det perfekte mediebillede af moderskabet er alt for dominerende, må være når helt ærlige, rå, bekymrede, triste, kærlige tekster bliver tolket som omsorgssvigt.

Så kære Julie Andem. Vil du ikke lige køre moderskabet en tur igennem din SKAM-maskine? Jeg tror vi har brug for det.

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply Liselotte 26. juni 2017 at 22:46

    Åh, hjælp!

    Nu blev jeg ramt af skam, skam over at min største udfordring i dag var ikke at svare helt ærligt på en kaffeinvitation fra en kollega (forsker), der gerne ville vende, hvordan man kombinere “for meget arbejde, narcissisme og engagement” (jep, hans ord) uden at ødelægge familieferien på to relativt omfattende arbejdsopgaver (jep, mine ord).

    Bortset fra, at den slags råd er noget, jeg forventer honorar og ikke kaffe for …

    Har aldrig været, hvor du er lige nu, men tror på din ide hele vejen. Nu har alle de voksne siddet og søbet i teenagernes problemer, så fint, hvis de reflekterer over egne.

    Men mest fordi det er så ynkeligt, når folks børn bliver statister i mors eller -som i min oplevelse fra i dag – fars “lille skam til PR-brug”.

  • Reply Skalotteløg 27. juni 2017 at 5:52

    Jeg er ikke hoppet på SKAM… Havde nemlig ikke lige overskud til at sætte mig ind i, hvad der for mig virker som lidt ligegyldige problemstillinger (men jeg kan godt huske tiden, hvor det bare var hele min verden…) – nå, men det virker bare så ligegyldigt med drengeproblemer og russebusser, når ens unger er syge, og man selv ikke har sovet i næsten tre år. Og kun har fået vasket gulv, fordi man skulle holde barnedåb. Og kun fordi, svigermor insisterede på at komme og gøre det. Om mange år vil jeg forhåbentlig grine kærligt af den, jeg er luge nu, som jeg lige nu griner kærligt af den, jeg var for 15 år siden, men LIGE NU… Der gad jeg virkelig godt se en spejling af det her helvede, jeg har bragt mig selv i. Bare så det bliver lidt nemmere at være i. Hvem laver den serie..?

  • Reply Karina 27. juni 2017 at 7:22

    DR P1 har lavet en virkelig fin program serie om den uperfekte mor ❤️❤️❤️ Har du hørt den?

    https://itunes.apple.com/dk/podcast/den-uperfekte-mor/id1247792474?l=da&mt=2

  • Reply Liv 27. juni 2017 at 10:43

    Anbefaler lige Zara Zernys film ‘Aquamamas’ – om med en trist hovedperson på barsel på Nørrebro og om mødregruppens hjælp og støtte

  • Reply Liv 27. juni 2017 at 10:49

    Der står her, at hun er ved at udvikle filmen til en ‘webserie’ – very SKAM-like, I think
    http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2017/marts/Portraet-af-Zara-Zerny.aspx

  • Reply T 27. juni 2017 at 11:48

    Åh, Ida, altså – stor krammer til dig 🙂

    Den der barselstid er så skøn og så umulig. Husk, det er en fase og om et år eller to kan du igen vaske gulv, hvis du synes, det er vigtigt (til den tid kravler børnene ikke så meget på gulvet og så er det måske ikke så nødvendigt).
    Min yngste er 2 nu og jeg vasker fortsat køkkengulvet med en karklud de steder, hvor det klistrer for meget. Resten af huset klarer sig med støvsugning og så køber man bare mørke strømper. Ingen ser det.

    Jeg har ikke set Skam, men din serie gad jeg gerne bruge min tid på. Håber den bliver til noget!

  • Reply Astrid 28. juni 2017 at 18:30

    Jeg har haft præcis samme tanke som dig <3

  • Reply dorteS 28. juni 2017 at 19:30

    Åhhh, du skal læse bogen 100 hemmeligheder om at være Mor! Og det kan kun gå for langsomt. Den starter blidt og blødt – og ender tæerkrummende og befriende ærligt med de grumme hemmeligheder! Og læseren kan ikke undgå at få sine egne skuldre og ambitioner lidt ned. Burde være pligtlæsning under graviditeten efter min mening.

  • Leave a Reply