Familieliv

Tour De Chambre

Det er ret populært at vise sin bolig frem på nettet. Og min blog skal selvfølgelig ikke snydes for et par lækre hjørner af vores hytte. 

Det her er for eksempel vores spisebord. Her sidder vi tit (eller noget). 

90’erne har ringet. De vil så gerne have deres cd’er tilbage. Men det får de altså ikke, for vi elsker dem!

Intet københavnerhjem uden et stilleben af designessentials: Kay Bojesens fugle og soldat, Cobra lampen og så den tidløse klassiker: Ødelagt Kugleramme Som Bare Lige Skal Have En Klat Lim.

Babyhjørnet hvor Lamaze giver cirka nul fucks for pastelfarvet CamCam æstetik.

Soveværelset. Her er det vigtigt med rene flader og grønne planter, så man kan få ro og stresse af efter en lang dag. Det har vi løst sådan her.

Badeværelseshylden 1:2. Udpluk af mine post-birth beauty essentials fra top til tå. Vigtigt at fremhæve Aesop ansigsrens og Ac3 aka hæmoridecremen over dem alle.

Badeværelseshylden 2:2. Uldindlæg og sandpapir i perfekt kombination.

Så er børneværelset klar. Host. 

Det der 80’er tv til venstre, er vores microbølgeovn. Den er omringet af barskab. Her ses med andre ord, livsnerven i hele vores husholdning.

Et voila! Vores hjem i en nøddeskal. Til tider sygt stressende, til tider utrolig dejligt. Stedet hvor møblerne spyr vasketøj ud om natten, og gulvene er fire leverpostejsmadder fra at blive selvrensende. Vores hjem. 

Previous Post Next Post

15 Comments

  • Reply Maude // skøreliv.dk 2. juni 2017 at 19:59

    Jeg elsker virkelig det her indlæg, Ida! ❤️ Jeg tænker ofte en del over alt det hersens iscenesættelse af hjemmet; forventningen om at det ser helt rigtigt ud både hjemme hos én selv og hos andre. Og det pres, der følger med. Hjemme hos os er vi nogle gange begravet i bunker, og andre gange ser der relativt ordentligt ud. Fordi jeg vælger det til. Og derfor føler jeg mig faktisk lidt småskizifren i forhold til mit til- og fravalg af nullermænd. Hvis du keder dig enormt meget kan du læse mine tanker (af en lidt ældre dato) om det her: http://skøreliv.dk/?p=183
    Ha’ en fantastisk fredag aften – og tak igen for et skønt indlæg! ❤️

    • Reply Ida 3. juni 2017 at 19:34

      Herligt indlæg du har skrevet – tak for link! Ja, det kunne jeg helt sikkert have skrevet selv:) Det er nemlig så rigtigt det der med bevidst at vælge bunkerne fra og til. Tak!

  • Reply Maja 3. juni 2017 at 6:17

    Det her er awesome!
    Fik det lige lidt bedre med vores et-spædbarn-og-en-4arig-der-tegner-på-alting-hjem 🙂 Det er sgu også lidt hyggeligt sådan noget børnerod.

  • Reply Mie 3. juni 2017 at 8:42

    Ahahahaha! Er især vild med det hyperæstetiske badeværelse og klassikeren Ødelagt Kugleramme. Meget genkendeligt.

  • Reply Kira 3. juni 2017 at 9:55

    Elsker det her indlæg! Som jeg fortalte dig ser der også sådan ud hjemme hos os

  • Reply T 3. juni 2017 at 11:59

    Mange, mange tak for – også – det her indlæg, Ida!
    Jeg er ny læser af din blog og jeg elsker den 😉
    Jeg har tre børn og kan betro dig, at det kun bliver værre. Man skulle jo ellers tro at børnene også kunne rydde lidt op (mine er ældre end dine!) – på den anden side; hvem skulle de have lært det af…

    • Reply Ida 3. juni 2017 at 19:38

      Hvor er jeg glad for at du kan lide at læse med! Haha, 3 børn må være helt vildt Jeg har kun 2 hvoraf den ene ikke kan bevæge sig endnu… Frygter lidt hvor det hele ender – vi må købe nogle flere vasketøjskurve:) Tusinde tak fordi du læser med! Kh Ida

  • Reply Kathrine 3. juni 2017 at 12:27

    Bare tak ☺

  • Reply Amalie 3. juni 2017 at 23:19

    Åh tak. Sådan ser det også ud hos os. På badeværelset var det ikke sandpapir der sprang i øjne en men derimod Pigion ammeindlægene HVOR har du opstøvet den? Stor misundelse herfra, har ikke kunnet opdrive dem under denne amning og ingen ammeindlæg er som den. Hahaha ammehjernen ved godt hvad der vigtig at fokusere på her i livet.

    • Reply Ida 20. juni 2017 at 13:52

      Fuuuck, jeg har glemt at svare dig Amalie. Sorry! Jeg har fået dem af min nabo, men får dem ikke brugt. Har ca. 4 par tilbage. Hvis du en dag er i nærheden af Gammel Holm, så er det dine 😉 Og TAK – Hvor er jeg glad for at jeg ikke er alene med bunkerne. Kærlig hilsen Ida

    • Reply Manja 31. juli 2017 at 10:50

      Pigeon ammeindlæg er de bedste!! Men de har skiftet navn til “Mininor” og selvom damen i Ønskebørn forsikrede mig om at det KUN var det ydre (læs: æsken og navnet) der havde ændret sig, så var det desværre ikke tilfældet!

  • Reply Josefine 4. juni 2017 at 20:13

    Tak

  • Reply Karen 20. juni 2017 at 23:02

    Er lige klikket herover fra skøreliv… og det her indlæg vandt mig hjerte. Du har hermed en ny fast læser:0)

    • Reply Ida 21. juni 2017 at 21:31

      Hvor er jeg glad for at du kan lide mit blespandspalads Og min blog. Tusinde tak og velkommen til!

  • Reply Manja 31. juli 2017 at 10:46

    Hahahhaaha – tak. Min kæreste siger hver dag: Her roder! Så rydder han op og dagen efter roder det igen!
    Han snakker som om det er MIN skyld eller jeg burde gøre noget ved det, jamen det gør jeg.. Mindst lige så meget som ham, men det rod vil ingen ende tage…
    Måske vores knapt 2-årige også har en lille finger med i spillet!
    Og ja, vi har det der vennepar hvor der altid er spotless og pænt = det bliver aldrig mig – ikke fordi jeg ikke trives i orden, men jeg trives bare ikke med at skabe den! 😀

  • Leave a Reply