Familieliv

For 4 år siden i dag…

… havde jeg et par uger forinden, været vildt forvirret omkring mit liv i Jylland, hvor jeg ellers havde tilbragt 8 år af mit liv. Og i  den forbindelse spurgt min søster, om ikke vi skulle tage ud på nogle af sommerens festivaller. Det skulle vi.

… var jeg derfor på Roskilde for første gang i 6 år – og havde kronisk eksiljydekomplekser tøjkrise.

… gik jeg rundt i galaksegamacher og drak papvin i en hel uge.

… var jeg så fuld efter en Metallicakoncert at jeg, efter to år som vegetar, gik direkte ombord i en Meyers flæskestegssandwich. Jeg har spist kød lige siden.

… mødtes jeg efter den der flæskestegssandwich, klokken 3 om natten med min søster for at følges hjem til vores lejr.

… faldt vi på vej hjem til lejren over en morgenfest i Vest. Pludselig var min søster væk. Og lige som jeg havde besluttet mig for at gå hjemad, faldt jeg ind i et par grønne øjne. Og det tog mig ca. 10 sekunder at blive forelsket i indehaveren. I dag er de øjne det sidste jeg ser inden jeg falder i søvn, og det første (nej vent, det første er Kurts røv) det andet jeg ser om morgenen når jeg vågner.

Det hårdeste jeg nogensinde har gjort, var at sige farvel til mit liv i Århus. Men jeg kunne ikke lade være. Og i dag er jeg glad for at jeg turde stole på min kuldrede, bagstive mavefornemmelse, som fortalte mig, at ham den selvglade type med krøller og hættetrøje, sgu nok ville være det hele værd.

Det var han. Og det er han.

roskilde

Previous Post Next Post

8 Comments

  • Reply Skalotteløg 1. juli 2017 at 14:40

    Jeg er dødeligt misundelig på de der galaksebukser. Altså over, at du kan bære dem! Jeg vil også kunne bære dem!

    • Reply Ida 13. juli 2017 at 20:11

      Kunne! Kunne bære dem. Prøvede lige i år og de var SÅ stramme og helt utroligt ubehagelige i materialet. Pis. Jeg er blevet voksen. Du må godt låne dem!

  • Reply Kim 1. juli 2017 at 17:41

    Dejligt indlæg!

    • Reply Ida 13. juli 2017 at 20:10

      Tusinde tak Kim❤️

  • Reply Liselotte 1. juli 2017 at 18:54

    God begrundelse for en lille fælles fejring i går! Tillykke til jer!

  • Reply Mie 13. juli 2017 at 5:54

    Enig med Kim, dejligt indlæg. Enig med Skalotte i galaksemisundelse.
    Roskilde kan noget. Og flæskestegssandwicher!

    • Reply Ida 13. juli 2017 at 20:09

      Ja! Roskilde kan så meget noget. Jeg håber virkelig din var lige så god som den skulle være – og at i ikke druknede helt i løbet af dagene. Hold kææææft jeg frøs til sidst til den sorte skole – og det var bare én dag. NÆSTE år er jeg tilbage som partouttype. Jeg glæder mig!

      • Reply Mie 21. juli 2017 at 7:27

        Fedt – så ses vi 😉
        Havde en helt fin festival – lige som den skulle være – men missede faktisk lige præcis den sorte skole, fordi jeg tog hjem den nat for at sætte mine ting og få varmen… Lidt gammel er man vel.

    Leave a Reply