Det MORsomme liv

6 råd, som har gjort livet med små børn meget dejligere for mig

Jeg har aldrig rigtig forstået mig på børn, opdragelse og den slags. Det har ikke sagt mig det store, og efter jeg har fået børn, hører jeg nok stadigvæk til ovre i den afslappede forældrekategori. 

Her et par tricks jeg har samlet op gennem tiden. De er måske banale, men jeg bruger dem hver dag, mens jeg famler mig vej igennem børnefamilielivets skovbryn.

De kommer her. 

1. Med mindre der er en god grund til at sige nej, så sig ja / Hvad-er-det-værste-der-kan-ske-reglen 

Det var min fars motto gennem min barndom. Og selvom det nogle gange blev lidt ekstremt (ikke alle 10-årige behøver nødvendigvis at kunne betjene en motorsav eller at kravle rundt oppe i vindmøller), så kan jeg godt lide tanken: At man skal have en god grund til at sige nej, og at man grundlæggende har jahat på overfor sit barn og alle dets tossede idéer.

Sidder barnet f.eks. og har det lol og pop over 3 tomme coladåser så tænk: Hvad er det værste der kan ske? Kan han blive kvalt? Brændt? Få skåret fingrene af? Nej vel. Kan han drikke 2 dråber cola og mærke at hullet er lidt skarpt i kanten? Kanon! Godkendt. Weiter gehen!

2. Børn er kun til låns / Lineal-reglen

Den her tænker jeg rigtig, rigtig tit på når jeg har en(dnu en) evighedsputteseance og sidder ved tremmesengen og drømmer mig tilbage til 20’ernes frihed med lambrusco, bytyre på Chokoladefabriken (go-to sted nr 1 i Århus, da den her mamasita var ung) og uendeligt lange weekender, hvor det eneste man skulle, var at pleje sine tømmermænd og knalde spise brunch i sengen.

Hvis vi er heldige har vi ca. 100 år at rutte med her på jorden, ikke?Forestil dig en lineal på 1 meter. Hver centimeter = 1 år. Med mine 32 år er jeg altså godt 1/3 gennem løjerne. De næste 3-5 centimeter er den tid mine børn er små og putteagtige. Seriøst. Det er jo ingenting! En lille bitte tegning i det store billede. En lille boble, som jeg en dag vil sidde og drømme mig tilbage til, med præcis samme længsel, som jeg for tiden sukker efter frihed og dans på bordene med.

Børn er nogle vi låner, indtil de lige pludselig en dag er blevet deres egne.

3. Et barn vil allerhelst bare være en del af flokken / Forsker-reglen

Har jeg lært af min mor, og bruger jeg f.eks. når jeg skal lave aftensmad og Kurt er mega opmærksomhedskrævende. De gange jeg har sat mig ned og leget med ham, blir jeg oftest bare indebrændt og vi får ikke aftensmad. Men når jeg i stedet sætter ham op ved køkkenbordet og gir ham en sløv smørekniv og en gulerod og viser ham at jeg stoler på ham, og giver ham ansvar i en helt begrænset opgave, så sidder han jo faktisk bare og hjælper mig med at lave aftensmad. Og det er – mærkeligt nok – det han helst vil: At sidde som en lille forsker og undersøge vores (og hans) liv og hverdag, én åndet dimsedut ad gangen. For mig er det bedste ved at have fået børn faktisk at se ham kopiere os voksne i al stilfærdighed. Jeg får så meget respekt for hans udvikling når han bare sidder og koncentrerer sig med en kartoffelskræller og er med. 

4. Arbejd dig ud af stressen / Det-skal-ikke-være-godt-det-skal-være-færdigt-reglen / TILFØJELSE: (nu har jeg nemlig fundet det helt rigtige navn) Husk-at-sjusk-reglen

Lidt misvisende navn på den her regel, da hovedpointen faktisk er at det er okay at gøre tingene halvt. Så længe man bare gør noget

Ammehjernen er en sælsom størrelse. Alle de tanker der flyver rundt, mens man sidder helt handlingslammet med en baby på armen. Det må man acceptere. Samtidig må man acceptere, at man ikke nødvendigvis når at færdiggøre noget som helst, i de der små mellemrumslure barnet tager i begyndelsen (i hvert fald ikke hvis man også skal nå at vaske hår, stene og slappe lidt af – og det skal man altså). Så bare gør tingene halvt. Og gør dem dårligt. Mange bække små, du ved. Støvsug et enkelt rum ad gangen (den kan forøvrigt fint lige tage de værste krummer på bordet, nu man er der, jævnfør regel 6). Skal man have skrevet en svær mail, så skriv en kladde. Sæt en hurtig uldvask over. Tag løbesko på (måske gider du løbe om en time, og så er skoene i hvert fald på). Smid hele den spredte tøjbunke ned i vasketøjskurven. En enkelt solhilsen er også yoga. Bare husk: Du må godt lave sjusk. Det kan have sin særegne charme at lave lave mad med benspændet: Du har 2 løg, en halv pose gamle gulerødder, nogle fiskepinde og et hoved spidskål. Og du har et kvarter til at lave noget mad ud af det. Kør! 

5. Børn kan det man tror de kan / Tro-på-det-reglen 

Den her er den sværeste regel. Den handler nemlig om at tro på det. Tro på at man er den største, klogeste og stærkeste. Og at man derfor er den der bestemmer. Jeg har lært den af en veninde, og man må også godt sige det højt (mest til sig selv). Ahem: “Nu skal du sove” [barn flipper skråt ud] “Nå, det siger du? Men jeg er større, stærkere og klogere end dig og derfor er det mig der bestemmer”. 

Barnet tror at det vil have is/syltetøj/iPad/whatever. Men i virkeligheden vil det faktisk mega gerne i seng. Det blir så glad, når man så putter det og læser bog og aer. Udenpå råber og skriger det selvfølgelig som om du kastede glødende kul efter det. Men indeni er det roligt og trygt, fordi det ved at der er en voksen, der kender dets behov bedre end det selv gør. 

Men altså. Sygt svær regel. 

6. Clean as you go / Så-lærte-man-da-noget-af-at-arbejde-et-halvt-år-på-Mc’en-reglen 

Som 21-årig slog jeg mine folder på Mc. Donalds på Hovedbanegården. Der måtte man aldrig forlade et sted, uden lige at scanne det man forlod for affald eller snavs. Bære papkrus med, lige tørre bordet, fjerne en fedtfinger eller hvad det nu kunne være. Alt tæller og intet er for småt. 

Det var også her jeg lærte at overhøre stive teenageres tilråb, når deres big mac menu ikke lige var klar, i samme sekund vi åbnede klokken 5.30: “Hey Røde, tag dig fucking sammen!” Men jeg tænker – trods alt – at der lige går et par år, før dét blir aktuelt…


Previous Post Next Post

You Might Also Like

29 Comments

  • Reply Sara Michaela Olsen 25. juli 2017 at 9:23

    Det kan godt være, at jeg ikke har nogle børn endnu, men vil helt klart tage dine råd med videre. Er SÅ enig i det du skriver!
    Jeg har valgt at skrive et brev til mig selv, som automatisk vil blive sendt til min mail hver 6. måned, når jeg har født, med punkter der beskriver hvordan jeg ikke vil være som mor, og hvad jeg skal huske på. Så må vi se, om jeg kan efterleve det, når det sker;-) Jeg vil i hvert fald tilføje et par ekstra punkter på min liste efter at have læst din mail.
    Knus

    • Reply Ida 25. juli 2017 at 16:31

      Åh, det brev lyder spændende! Det gad man godt at læse (med man mener jeg mig;)) Totalt god ide! Og tusinde tak for din søde kommentar Sara! Kh Ida

  • Reply Orddame 25. juli 2017 at 12:10

    Chokoladefabrikken! Ja da! Al min tid som 19-årig gik med at fordømme, at jeg var for ung til at komme ind + prøve at snyde mig ind via scoringer af DJ’s og what not (dem fra den gruppe, der en overgang lavede hemmelige fester i fabrikshaller osv. – kan du huske dem? Det var virkelig også hipt). Jeg nåede vist ind lovformligt tre gange, da jeg endelig blev 20 – og så lukkede de og blev til Heidi’s. Så måtte vi igen luske til Den Sidste og andre mystiske steder.

    • Reply Ida 25. juli 2017 at 16:30

      Åh, Heidis! Et af mine livs allerstørste traumer!! Og ja – jeg kan svagt huske noget med en silo. Ikke? Og noget Deep House og man frøs lidt. Men det var pissehipt!

      • Reply Orddame 26. juli 2017 at 11:41

        Ja netop! OPP hed det. Og blev endda nævnt i iByen, den ene side, der handlede om Århus. Så blev det altså ikke vildere i mine øjne. – og man fik en sms en time inden om, hvor det var. Arhmen arhmen arhmen!

  • Reply Mie 25. juli 2017 at 13:34

    Du er meget vis.
    (Er forresten selv en manisk clean-as-you-go’er efter alle ungdomsårene i amerikaniseret servicefag. Men praktisk er det!)

    • Reply Ida 25. juli 2017 at 16:29

      Tak Mie Og apropos amerikansk servicefag, så burde sådanet moderskab da også ryste en eller anden form for udmærkelsespin af sig. Månedens medarbejder FOR EVIGT!

  • Reply Lizell 25. juli 2017 at 15:30

    Hej
    Jeg er helt ny læser her, og det her indlæg gør, at jeg bliver hængende!
    Jeg ELSKER de regler og vil gemme dem, til jeg engang selv får ansvar for små levende væsener, som jeg skal forsøge at gøre til ordentlige mennesker!

    • Reply Ida 25. juli 2017 at 16:27

      Hej Lizell, Det er jeg så glad for at høre! Tusinde tak for kommentaren og velkommen til! PS. jeg beklager at jeg ikke kan garantere at mine børn ikke blir nogle værre skiderikker endnu;)

  • Reply Linda 25. juli 2017 at 19:35

    Det er fandme gode, brugbare regler, som jeg vil tage med mig videre ud i livet. Hvis man må supplere (?) har jeg lige en lille tilføjelse til #5, som virker virkelig godt for mig: At sige “Jeg hjælper dig” til sit barn, når man putter dem, børster deres tænder eller gør nogle af de hundrede milliarder andre ting, de umiddelbart ikke bryder sig om. Jeg siger det ca. 4000 gange om dagen. For mig har det næsten været magisk, hvad den sætning har givet mig af ro. Dels hjælper den mig med at huske, at selvom der står en brølende flitsbue i barnevognen, og jeg lige der godt kan føle mig som verdens største forælderfiasko, så ER det faktisk det, jeg gør; hjælper dem. Og det minder mig også om, at når de reagerer, så gør de det som oftest, fordi noget er svært for dem. Det kan jeg godt have brug for at huske, når bølgerne går højt.

    • Reply Ida 27. juli 2017 at 5:29

      Kære Linda! ÅH, det er en god sætning. Det. Er. Så. Rigtigt! Den nupper jeg. Og messer for mig selv gennem diverse benlåse, varme autosæder og utimede putteseancer. Tak! ❤️

  • Reply Karoline fra I carried a watermelon 25. juli 2017 at 21:16

    Whaaaat, Chokoladefabrikken! Du er fra Århus?! Også mig!

    • Reply Ida 27. juli 2017 at 5:33

      Jaaaaaaa! Sgu! Eller. Wannabe i hvert fald. Blev forelsket i Århus (i en jeg mødte på chokoladen -selvfølgelig!). Og simultant forelsket i Århus. Boede der fra jeg var 20-28 år. Det er stadigvæk lidt min yndlingsby i hjertet, selvom jeg er fra Helsingør.

      • Reply Karoline 27. juli 2017 at 9:32

        Hvor skønt at høre! Som born-and-raised-århusianer møder jeg meget sjældent nogen, der ikke er voldsomt trætte af den. “Been there, done that”. Og jeg er faktisk træt af trætheden. Århus er rar. Egentlig.

        Jeg flyttede efter gymnasiet, men vendte tilbage for at gå på Journalisthøjskolen, så måske har vi været naboer i et prøverum i Bruun’s Galleri eller været på Gemmestedet eller LYNfabrikken på samme tid!

        • Reply Ida 28. juli 2017 at 19:54

          Jeg har jo altid været dødmisundelige på de rigtige århusianeres hjem i byen. Har flere gange overvejet at crashe gløgglich-festen (men åh Gud, hvor ensom ville man ikke føle sig!?). Hvor gik du i gymnasiet? Og LYNfabriken! Der lavede jeg min optagelsesprøve til designskolen. Ejmen! Vi må altså drikke et glas vin en dag. Please. Jeg gir.

  • Reply Kamilla 26. juli 2017 at 7:50

    Kære Ida. Jeg har aldrig stødt på din blog før, men den poppede lige op i min Facebook-feed fra en anden kærlig mor, som også inspirerer mig – altså som du også lige har gjort. Lineal-reglen fik en tåre frem i mit øje. Den rammer plet. Flere af de regler, du lever efter, lever jeg også efter, men det vidste jeg ikke. Det er rigtig bekræftende at se nogle af sine egne tanker på skrift. Lineal-reglen og hvad-er-det-værste-der-kan-ske-reglen er spot on og meget rørende. Du reddede min dag og i aften vil jeg nyde putningen mere end igår. Tak. Glæder mig til at læse mere. Kh Kamilla

    • Reply Ida 27. juli 2017 at 5:35

      Hvor er jeg glad for at du kan bruge de regler. Og du har helt ret: Jeg blir også rørt når jeg husker på det store perspektiv midt i alt det hårde. Vi er rige❤️ Velkommen til!
      Kh Ida

  • Reply DummeDitte 26. juli 2017 at 8:45

    Lineal-reglen er simpelthen blevet mit mantra efter jeg har fået børn.

    Det er så gode regler! Jeg elsker især den første. Den vil jeg øve mig i at være bevidst om at leve efter! 😀

    Hvis jeg var sådan en der huskede at læse blogs jævnligt, havde du fået en ny læser! 😉

    Kh. et andet ø-lejrbarn

  • Reply Mor Drejer 26. juli 2017 at 12:30

    Af hjertet tak!!!

    Mor til to små piger (en baby og en stor børnehavepige) og lige nu belemret med en sygdom der gør mig periodisk svimmel A.F.

    Dine regler falder på et tørt sted her i Cirkus Kaos!

    • Reply Hanne 1. august 2017 at 11:18

      Hehe, Cirkus Kaos er også et navn, jeg for nyligt er begyndt at omtale vores hjem med 😉

      • Reply Ida 8. august 2017 at 11:55

        Det er et dejligt navn!

  • Reply Morten 26. juli 2017 at 13:56

    Det er eddersparksme nogle gode regler. Man skal lige minde sig selv om dem fra tid til anden. Jeg er helt enig i dem alle – og særligt nr. 3.

  • Reply Marie 26. juli 2017 at 17:46

    Jeg kyssede min mand for første gang på Chokoladefabrikken, det er tolv år siden, og jeg er ikke fra Århus… Her sidder jeg med min seks måneder gamle datter, der lige er faldet i søvn til natten, og tænker på min snart femårige inde ved siden af. Hold nu op han vil have godt af, at jeg kører den der regel nummer 1 lidt mere. Man bliver en bitter kælling af at sige nej. Jeg begynder nu, eller i morgen, at kigge lidt mere den anden vej. For du har helt ret. Gode råd alle seks.Tak fra en ny læser.

  • Reply Anja 26. juli 2017 at 18:59

    Tak for gode råd som jeg fuldt kan bakke op om. Du rammer det lige på kornet. Når jeg ser tilbage har jeg gjort noget ligende, men var ikke så velformuleret omkring det som dig. Ikke desto mindre er der kommer tre gode børn ud af det, hvor to er voksne og en er næsten voksen. Det er som du skriver gået skræmmende hurtigt. Det er utroligt skønt at se dem blomstre og tage fat på deres eget liv. Nyd det hele mens det sker. Alle aldre har deres egen charme så der er hele tiden noget at glæde sig over, at se tilbage på og at se frem til. Keep up the good work!

  • Reply Hanne 1. august 2017 at 11:23

    Sikke en god liste – som jeg straks vil tage i brug. Jeg har to børn på 1 og 6 år, og jeg har på det sidste søgt højt og lavt (mest indad) for at finde en løsning på det kaos, som det lidt for ofte bliver til. Særligt lineal-reglen vil jeg tage til mig!!
    Tak mange tak! 🙂

    • Reply Ida 8. august 2017 at 11:54

      Tusinde tak Hanne, hvor er jeg glad for at du kan bruge reglerne. Tak for din søde kommentar 🙂

  • Reply Mia 9. september 2017 at 20:53

    Holy Crap. Mind = Blown!
    Fødte den skønneste dreng for 3,5 mdr siden, og er den ulykkelige vinder af en fødselsdepression oveni hatten. Jeg synes aldrig jeg gør noget godt nok, og er helt ødelagt når fx søvnen om natten går galt, fordi han de sidste 10 uger kun har villet sove på mig i dagtimerne. Det kan være svært at se det positive i noget som helst. Men 2, 4, 5 og 6 giver allerede mega meget mening for mig, så der skal lige tygges på det hele igen. Tak!

    • Reply idabida 14. september 2017 at 6:42

      Tusinde tak for dit søde svar! Hvor er jeg glad for at du – måske – kan drage lidt nytte af teksten. Og åh, hvor jeg kender til det du beskriver med ikke at føle sig tilstrækkelig. Jeg håber din fødselsdepression snart letter, så du kan nyde dit barn og din nye rolle som mor, selvom jeg efterhånden har måttet sande at den der mor-lykke som jeg troede var et endemål, jeg nåede hen til så snart jeg havde klaret opvask/vasketøj/lortebleerne, simpelthen ikke eksisterer (tak for lort, Hollywood!) Den er snarere små glimt af lykke midt i alt det kaos man er omringet af de første måneder år. Nogen ku faktisk godt lige lave en film der hed Happiness through a shitty diaper 🙂 Kh Ida

  • Reply idabida 14. september 2017 at 6:47

    Selvtak! 😀

  • Leave a Reply