Selvfølgelig snoozede jeg da vækkeuret ringede i går morges kl 3.30. Primært fordi det eddermanme er et sindssygt tidspunkt at stå op på. Sekundært fordi jeg efter 200 år på barsel åbenbart har glemt, hvordan man står op efter et vækkeur [indsæt arbejdsløs smiley].
Et par timer senere sad vi, mod al forventning i et fly mod Alicante. Kernefamilie in spe på jomfrutur! Med sygt meget leverpostej i håndbagagen.
Turen gik faktisk okay: Otto skreg sig kun til en enkelt blodkarsprængning, og så snart vi havde stocket op på jamon, ost og San Miguel, var det faktisk bare at hoppe i poolen. Jeg gik dog kold med Otto, mens nogle på magisk vis sørgede for aftensmad til børnene.
Da de (børnene alså) lidt senere var gået omkuld, drak de voksne rødvin på altanen og hørte heartbeats og cikader. Det var sådan cirka totalt perfekt.
Status indtil videre: Børneferie med venner er sgu helt igennem okay. Men vi skal nok lige lande helt her i Casa Del Badedyr, før jeg vil vove at kalde det afslappende.
PS. Hvorfor bade når man kan amme?
1 Comment
Casa del Badedyr, lol!