Hvad jeg i virkeligheden mener når jeg snakker med mit modelbureau.

Det jeg siger, når jeg er på besøg hos mit modelbureau med en 4 mrd gammel baby: “Jeg var bare lige i området og tænkte jeg ville komme op og sige hej” (indsæt stor, stiftsmilende smiley – den helt forpint-desperate facebookversion, du ved)

Det jeg mener, når jeg er på besøg hos mit modelbureau med en 4 mrd gammel baby: “Min krop er så småt begyndt at ligne en krop igen, og så har jeg ikke spist morgenmad i dag (RETTELSE: i et år), og mine åresprængninger er også næsten væk og jeg trænger bare virkelig til penge og en undskyldning for at komme i bad. Og til at nogen gir mig make-up på og nusser mig lidt i håret. Og til at komme lidt ud. Ik? Okay, bare glem det med pengene så. Fik du lige set mine bryster? Hva? Kunderne vil elske mig! I kunne jo bare give mig et lille bitte job. Et lille bi.. Nej, vent ikke gå.. (synger)“…Din mund sir’ nej Men hjertet siger: ja” … Please?”

Previous Post Next Post

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply Pernille | MorMedHjertet 7. august 2017 at 0:26

    Hahahaha ❤️

  • Reply Maude // skøreliv.dk 7. august 2017 at 4:13

    Altså Ida, for helvede! ❤️
    Hvis de nu ikke vil åbne deres øjne på det dersens bureau, har du så tænkt på at tage andre midler i brug? Medbringe knojern, for eksempel? Komme med slet skjulte hentydninger om tæskehold? Ja, jeg ved ikke med dig, men jeg så tilfældigvis afslutningen på FCK-Brøndby-kampen i går, og der var nogle slemme, slemme fyre som tydeligvis kunne et og andet. Og bortset fra, at de fleste nok sidder og spjælder den de næste par uger, så er de sikkert ledige når de kommer ud. Friske og klar på nye udfordringer? Bare en tanke…. ❤️

    • Reply Ida 8. august 2017 at 11:53

      Hahaha! Så desperat er jeg ikke endnu – De må godt blive ude i parken eller hvor det foregik. Det så jo helt sindssygt ud. Måske om et halvt års tid 😉 Tak for tanken!

    Leave a Reply