Når jeg nu ikke kan finde ud af at skrive for tiden, så er det godt at jeg har Youtube, at boltre mig på.
I weekenden prøvede jeg kræfter i genren : Beautyblogger / Mor med overskud / Glattejernsrebel. Hvis du vælger at se med, så husk lige, at de 2 minutter filmen tager, dem får du aldrig igen. Undskyld for det.
Og Guldtuben – I ringer bare.
I går var jeg til bryllup. Uden børn men med silkekimono og modebloggerhår. Hele svineriet – Wallah, det var fedt! Var lige ude at smage på friheden, og til dem der også sidder med hovedet i en blespand for tiden, kan jeg sige at den stadigvæk findes. Og den er stadigvæk nice.
Mine svigerforældre kom og hentede to glade unger om formiddagen. De fik også en Northfacetaske, som min kæreste havde tetrispakket med 3 forskellige modermælkserstatninger, 2 slags instantgrød og 2 hjemmelavede glas frugtmos. Og nå ja, så bare lige den liter modermælk, jeg har brugt de sidste 250 år på at malke ud.
Det var første gang, siden Otto kom til verden, at vi havde helt børnefri i mere end et døgn, og jeg synes selv at jeg er blevet ret god til at holde fri fra mine børn. For åh, hvor er det dejligt at mute havregrøden og have pæne sko på. Og spise mad med bestik, uden der er en toårig som prøver på at stikke sin hånd ned i ens underbukser.
Tricket er at hvile i, at jeg aldrig kommer til at føle mig klar til at gå fra Kurt og Otto. Men så længe jeg ved at dem der passer, elsker dem lige så meget som jeg gør (og det gør de jo, de bedsteforældre. Det er så genialt!), så giver jeg faktisk mine børn en gave, fordi jeg giver dem tid til at bygge relationer med de vigtige mennesker i sit liv.
Dét prøvede jeg at sige til mig selv, når jeg fik ondt i mor-maven, de gange jeg lige måtte forlade festen for at stå i et sygt akavet bøj henover verdens mindste håndvask, med hovedet mast op mod spejlet og malke ud imens jeg junkede børnebilleder på min telefon. #Muh
Festen foregik på et idyllisk gammelt vandrehjem og det koncept med at du kan vælte direkte i seng fra din dansegulvskoger, holder for evigt. Så det gjorde jeg. Traskede durk op i seng klokken 6, efter at have drukket den sidste dark’n’stormy og brølt med på Tarzan Mama Mia (og fangirlet hårdt på seje Maren, som også var med til fest)… #Godnat
I mellemtiden var Kurt blevet 2 år. Yes. Festen faldt sammen med hans fødselsdag. Så da vi stod der og klappede i takt til brudevalsen klokken 00.16 var det præcis to år siden, min lille glade, skeptiske, sjove yndlingsperson, kiggede på mig for første gang med sine absurd mørke øjne. Nu er de blevet lyse og det er han også. Blevet lys. Kæft, jeg elsker den lille dreng der kan sige Honda Fireblade, Lamborghini og motorcykel, helst hopper på trampolin og stadigvæk er håbløst forelsket i Onkel Reje.
Kærlighed holder. Både ude og hjemme.
Som det føles at læse facebook kommentarsporet, til den artikel jeg sidste uge var hovedperson i ovre på BT.dk :
Som jeg måske i virkeligheden burde have det, da jeg læste kommentarsporet igen, efter have tjekket et par af profilerne på dem der skriver :
Som jeg til gengæld har det når jeg på 2. uge prøver på at skrive en ovenpå-agtig blogpost om hvad der egentlig skete :
Puha. Ikke mere selvmedlidenhed nu!
Til gengæld er min lille digitale papirflyver lige landet her hos Storyplanes. Og selvom jeg lige mangler at få de sidste ting på plads og der desværre er røget et par kommentarer i svinget, så er her dejligt.
Og min baby sover, og jeg har 4 gratis kopper kaffe tilbage på mit kaffekort.
Det er de små ting.
– Er jeg ved at flytte min blog over til Storyplanes, som er et bloggernetværk hos Egmont. Det var derfor jeg var forpustet på vej til et møde forleden, og det er grunden til at her er stille for tiden. Det kommer ikke til at betyde noget for indholdet. Her vil være præcis lige så stil-, komma- og voksenlivsforvirret som her plejer.
– Har Otto konstant charmeren på. I går da jeg havde ham med til et møde med en caster, sagde hun at han virker til at være glad for at være havnet lige præcis her. Tænk hvis hun har ret i at sjælene bare flyver rundt i universet og venter på en krop at lande i? Og så ligger den der lille, gamle sjæl bare i sin spritnye krop, og tænker “Fedt! Jeg har forældre som ikke er skilt (…endnu), og en storebror! Og lækkert klima der er i det her land – Og der er ikke længere toiletter i gården!”.
– Er der egentlig landskamp?
– Rejser jeg om 10 minutter ned til en lille sydfynsk ø, hvor jeg skal være med mine børn i et par dage. Fordi der er turister, DHL løbetyper og biler overalt herinde i Kbh K for tiden. Har købt dobbelt familiezone-pladsbillet. Wish me luck!
– Glemmer jeg at spise for tiden. Det er altså vildt, når jeg for 5 mrd siden var et sort hul, hvad angår mad.
– Kan jeg tilgengæld passe mine bukser nu.
– Overdeler jeg videre på Youtube. Det stak lidt af den her gang. Undskyld. Please stop mig hvis det blir for meget, ikke?
