Apropos ingenting #11

– Sidder jeg lige i bedste bloggerstil på en kaffebar i Århus, mens min baby står i sin barnevogn og sover. Otto og jeg er stukket af et par dage for at være sammen med min familie og nogle veninder herovre. Og det er dejligt.

– Var jeg i går hos frisøren for første gang i tre år. Og vil ikke afvise, at en enkelt flagermus flaksede ud af min høstak af et hår, da jeg løsnede knolden. Oh the joy! Massagestolen, øko-hårkuren og Christinas hovedbundsmassage alene var alle 3 timer i familiekupéen værd.

– Er jeg endelig up-to-date med VoksenABC podcast. Det har været et hyggeligt lydtapet at gå og voksenspejle sig i de sidste par uger. Hvad skal jeg nu høre?

– Har jeg i den her uge sendt to jobansøgninger og været til én jobsamtale. Prøver at være vældig Stine Bosse omkring det.

– Drømte jeg i nat, at jeg var til bryllupsfest hos Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard. Og de boede i det vildeste, kringlede, nordiske, drøn af et hjemmetegnet drømmehus ude ved det vilde vand, med langborde, blomster og hånddryppede stearinlys. Ib Michael lagde an på mig mens Helena Christensen legede med min baby og blev sur da jeg spurgte om jeg måtte få et selfie. I wonder what it means…

– Er vi egentlig snart færdige med at male vores vægge lyserøde på instagram?

– Troede jeg aldrig at jeg skulle sige det, men jeg har sgu lige købt en fastvikle, for nogle af mine pensionspenge. Havde ellers lovet at melde mig ud af alle de der slyngegrupper på Facebook, men så kom jeg til at chatte med en af slyngemødrene, som var skidesød. Og nu er der en (and I kid you not) ”Sling Studio Falling Feathers Salcombe 3” vikle på vej til os. Og jeg glæder mig da Otto virkelig ikke synes det er spændende at sidde i en klapvogn, men til gengæld har en FEST de gange jeg har haft ham på ryggen. Prøver at være vældig Andrea Hejlskov omkring det.

– Har jeg fået sådan noget svamp af mine power bitch fingerringe. Huden bliver ligesom helt hvid og nasty indenunder dem.

– Har en tunet motorcykel lige vækket min baby. Svin.

Previous Post Next Post

4 Comments

  • Reply Signe 22. september 2017 at 11:59

    Bare lov mig, at du ikke bliver vikle-religiøs ligesom de er inde i de grupper. Hvor det i deres øjne grænser til omsorgssvigt at anvende barnevogn.
    Og alle motorcykler burde forbydes i nærheden af sovende børn.

  • Reply Louise S 22. september 2017 at 14:35

    Grrrr, bliver helt arrig på dine vegne over den motorcykel!! Er seriøst bekymret for, at jeg en eller anden dag får en røvfuld af sådan en type, fordi jeg kommer til at råbe ad ham eller vise ham min pæneste finger. Satser på, de har et princip om ikke at slå på damer.

  • Reply Mai O. 22. september 2017 at 15:18

    Du skal høre ‘My dad wrote a porn’! Eller Fedeabes Fyraften (hedder det vist, det er Lund Madsen på 24syv). Jeg skal lige hurtigt indrømme, at jeg ikke har hørt så meget af det selv, MEN LYSTEN, Ida. Og ‘The Moth’! Dét har jeg hørt et par gange, tror de spillede noget derfra én af morgenerne på Testrup. Og inden jeg tager mig sammen, rejser mig op og hiver pigerne op af badekarret: HIGHFIVE på fastvikle! Hvis du blir vild til det med ryggen, så vil jeg sygt gerne lære det!

  • Reply VenterPaaVinBlog 23. september 2017 at 9:46

    Det er sjovt som en kaffebar altså bare er ekstra hipster-cool, end en almindelig café. Men sådan er det bare, når man sidder der. Åh, barista-stilen B-)

    – A

  • Leave a Reply