Kh hende der står og googler kandidater i stemmekøen

Edit: Har lige skrevet et langt indlæg og opdagede så netop nu, at det kandidat-filter jeg efterlyser, faktisk findes inde på altinget.dk. Flot, Einstein. Nå. MEN det kunne godt være meget bedre (og nemmere at finde – eller er det bare mig der er helt idiot?) så jeg tillader mig alligevel at trykke “publicer”. Det kunne jo være at jeg ikke var den eneste der drømte om at man erstattede, bare et par af, alle de balloner og valgplakater med et lidt mere overskueligt og visuelt overblik online.

Nå, men vi var jo inde og stemme i går – Demokratiets festdag and all that jazz!

Først og fremmest er det kanon at så mange mennesker stiller op til kommune- og regionrådsvalget. Men jeg synes godt nok det er svært at få et overblik over kandidaterne. Seriøst. Den der valgseddel er jo ikke en seddel, men et landkort!

Jeg vil –som mange andre– rigtig gerne stemme personligt, så jeg tog på forhånd alle de tests jeg kunne komme i nærheden af. Det kan godt være at DR’s og TV2’s tests kan konstatere at jeg er 74% enig med 70-årige Leif fra Kærlighedspartiet, men hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at stemme på ham, fordi jeg ikke føler at han repræsenterer mig?

Hvad hvis der fandtes et sted hvor man kan se ALLE kandidaters navn og ansigt (på et landkort) og så vælger man sit postnummer. Det skal være VISUELT! Og SÅ kan man ellers selv sætte filtre på, der matcher ens kriterier, ligesom når man køber tøj på nettet. For eksempel kunne jeg sætte flueben ud for alle 1. kvinder, 2. under halvtreds, 3. der har bæredygtighed som mærkesag, osv…

…og så var det jo så her jeg opdagede at inde på Altinget.dk, når man vælger “Se din stemmeseddel” og scroller ned, kan man faktisk vælge kriterier i en rullemenu. Super.

Dét ville jeg godt lige have set inden i går.

Kh Hende der stod og googlede kandidater i stemmekøen

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Karoline 22. november 2017 at 13:46

    You are so on point! Jeg har taget et væld af tests, men havde brug for noget meget mere konkret. Hvem vil kæmpe for daginst. og den slags. Endte med SF fordi jeg tænkte at de plejer at tale børnenes og pædagogernes sag, så det kunne jeg godt stå inde for.

    • Reply idabida 24. november 2017 at 16:18

      Jaaa! TAK Karoline! Håber du trods alt havde et godt valg 😉

    Leave a Reply