Det står ned i stænger og jeg har gemt mig på Emmerys med croissant og våde bukser. Jeg har taget et leap of faith og bestilt kaffen to-stay i håbet om at Otto lige er en guttermand og nupper en 30 minutters lur ude i Christiania-cyklen.
I dag afleverede jeg Kurt alt for sent, fordi Otto tog jordens længste formiddagslur. Må erkende at jeg nok ikke når at fatte hvordan man timer to børn i den her barsel…
Til gengæld fik Kurt og jeg leget virkelig godt sammen. Vi tegnede biler, klippede pandekager ud af tegnebog (i håbet om at de så ku spises – det ku de ikke) og legede rutchebane. Og han grinede sgu til mig! For tiden er det ellers Niklas som får alle smilene og mig der skal “GÅ UD!”. Så det var dejligt – jeg hackede lige mit eget barn. Ha!
Om 16 dage er min barsel slut og jeg forsøger at stjæle alle de små øjeblikke jeg overhovedet kan komme til. Jeg har derfor øremærket den sidste del af min barsel til at komme for sent og drikke al for dyr kliché-latte. For lige om lidt skal vi have gang i en hel anden hverdag hvor det i tre måneder er Niklas’ tur til at gå hjemme i den unikke blanding af gyldne øjeblikke, trappestress og spontan skitzolykke.
No Comments