Familieliv

Livet holder mig fast i benlås

Det der med at der ikke er timer nok i døgnet – Det alle siger – Det er fandme rigtigt. Eller som Olga Ravn skrev i sin IG story: Society is not made for working parents.

At gå på arbejde hver dag er ikke det, der stresser mig. Heller ikke at lege med mine børn. Det er alt det midt i mellem: Indkøb, madlavning (i dag: madlavningsfløde og spinat kastet på en pande efter nogle rødspætter og færdigkøbt pasta med en mærkelig, meget sej skinkekerne. Åh, den sælsomme følelse af shitty mad..), at sende faddernavne og adresser til en præst, at skrive afvisninger til de franske teenagere på air bnb som vil leje vores lejlighed… Det er dét som stjæler timer, så man ikke har noget tid tilbage til sig selv i hverdagene.

Be the change you wish to see in the parforhold. Jeg ved det godt. At det er mig som skal gøre noget og ændre adfærd for at det bliver godt igen. Fx. rejse mig fra den her mørke seng mellem to sovende, syge børn, og gå ind i stuen og give nogen et kram. Men jeg orker ikke. Og jeg synes ikke det er min tur. Og klokken er 22.35 og jeg har været i gang siden kl. 6.30. Og så er det nemmere at ligge herinde og være offer.

Seriøst. Jeg fatter ikke at vi, når vi er færdige med at passe på os selv, to børn, to jobs, et hjem, så også skal til at passe på hinanden. Hvordan skal man kunne nå det, når man ikke engang kan nå sig selv?

Når det er sagt så havde jeg faktisk en 100% genial ego-weekend. Jeg var til julefrokost med mit arbejde OG til julefrokost med mit damecrew aka Damernes Magasin. Og det var helt fantastisk og jeg legede at jeg var 25 og har stadigvæk tømmermænd, selvom jeg fik lov til at sove til kl. (hold your horses) 11.fucking.40 i går. Så jeg må vist slet ikke brokke mig.

Nu går jeg sgu lige ind og kysser ham.

Godnat.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply Maude 19. december 2017 at 7:04

    Det er faktisk totalt et mirakel at man overlever den tid. Det er derfor jeg plejer at sige, at to børn er nok. Enough is enough, sagde moderen med de tre poder. Men heldigvis, så overlever langt de fleste jo. Selvom jeg stadig ikke helt har fundet ud af hvordan det er, vi helt præcist gør det. Og så er det jeg plejer at slå et slag for noget med nogle medaljer – noget ridder af Dannebrog – hvad ved jeg; det er sgu’ da ik’ så meget at forlange, er det?!

  • Reply Kamilla 7. januar 2018 at 7:26

    Åhh, jeg havde brug for at læse det dér – TAK <3. Om 6 måneder er jeg pseudotvillingemor, til 2 poder med ca. samme aldersforskel som dine (+ bonusmor til 2 ældre børn). Lige nu er jeg “bare” gravid, dødsyg af kvalme og opkast, og har forresten været vågen med ham på 8,5 måneder siden kl. 05.30. Og nej, jeg ved seriøst heller ikke hvordan man skal overkomme at være speltmor, working mom, kok, rengøringsdame, vaskekone, lektiehjælper, opdrager, ammekone, natteravn OG superwife.

    • Reply idabida 3. april 2018 at 22:27

      Åhmen, det er der jo INGEN der ved, Kamilla! Rigtig meget tillykke med at du snart er mor til 2. Det er altså også helt igennem vidunderligt (det er bare så sjældent dér jeg har behov for at tømme sjælen ned i mit tastatur;)) Kh Ida PS. Og undskyld jeg først får svaret dig nu. Jeg havde overset din besked.

    Leave a Reply