Tak for i år 2017 – Og hvad 2018 skal handle om

I livets store sinuskurve, vil jeg huske tilbage på 2017 som en kæmpe bølge af medvind og opdrift (og søvnløse nætter).

Først og størst var 2017 året hvor jeg fødte min baby. Min søster, kæreste, mor og søn holdt skansen hjemme i vores stue, mens jeg stod for underholdningen i en komisk stor hoppeborg af et badekar.

Og så kom verdens bedste Otto.

I Kurts tredie leveår blev han længere, sjovere, kærligere og mere tænksom end jeg nogensinde kunne forestille mig. Hold kæft hvor er det fedt at have børn. Sygt hårdt, men sygt fedt.

Efter at være blevet slået op med af mit arbejdsliv i motherfuckeråret over dem alle aka 2016, fik jeg i sommers en tiltrængt oprejsning med hjælp fra min fagforening. Da jeg så i efteråret skulle i gang med den store, stygge jobsøgning fik jeg en masse gode råd her på bloggen. Og ikke mindst fandt jeg ud af at vi er mange der føler at vi sidder fast i arbejdsløshedens klør. Skål for alle os!

En af kommentarerne kom fra Karoline. Hun rådede mig til at være åben og ærlig på nettet omkring at jeg var jobsøgende. Det råd fulgte jeg og tænk – Min bedste efterskolevenindes veninde læste med og inviterede mig på kaffe et sted jeg har drømt om at arbejde i tre år. Og 1. december i år, startede jeg på et vildt spændende nyt kapitel i mit arbejdsliv. Det gør mig glad hver eneste dag.

2017 blev også året hvor jeg var en sur, brystbetændt og indebrændt version af mig selv. Barsel og søvnløshed – Seriøst. Det er så en vild kombination og det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Jeg forstår stadigvæk ikke at der ikke er kommet nogen forbi med en elefantorden til alle os småbørnsforældre.

I 2017 har jeg også gået til crossfit i cirka 10 min., opdaget hvor lange hår man kan få på sine ben, gået til babysalmesang, lavet et par modeljobs med Otto på armen, fodret ustyrligt mange ænder i Kgs Have, oppet mit transportgame med både Christianiacykel og en gammel Ford Focus. Og så har jeg skiftet bjerge af bleer, skrevet jobansøgninger, faktisk haft sex (jo, det er en præstation (hej svigermor!)) rejst til Spanien, set Motormille og været en uge på ø-lejr med 2 børn under 2.

2018: Back to the Minimalisme

Og så har jeg fundet ud af hvad mit 2018 skal handle om. Det skal handle om mindre. Om at give slip, og have mindre af det hele. Og om at ændre vaner, når jeg nu rigtig godt kan lide ting, bor 10 minutter fra strøget og har fået en rigtig dårlig vane med at scrolle mig igennem bloggernes konstante stime af flot, farverigt forbrug. I hele 2013 prøvede jeg kræfter med Købestop, men det var for drastisk for mig: Da året var gået, faldt jeg pladask i og kompenserede med overforbrug.

Så 2018 skal være minimalismens år for mig. Denne gang i 12 bæredygtige trin. Et trin for hver måned. Og så må vi se hvordan det går. Det er en rejse jeg ikke aner hvor ender, men som jeg rigtig gerne vil dele med dem af jer der vil være med.

Rigtig godt nytår – Jeg håber jeres 2018 bliver fyldt til randen med det I drømmer om.

Ida