Telegram fra Ao Paradiso

(Følgende blir i stikord. Fordi 2 børn og virkelig dårlig wifi. Det er den eneste måde jeg kan skrive på. Beklager).

Det er svært ikke at føle sig som den vildeste danskerturist her. Ånden fra Simon Spies og 60’ernes charteri lever virkelig i bedste velgående – Her er grisefest og Sangria på Costa Del Sol er bare skiftet ud med Pad Thai og sundowners på Long Beach;) Lidt andre omgivelser, men eller rimelig meget samme koncept: At gå rundt på et lukket resort og være doven i sin bikini. Jeg er ret vild med det. Undskyld.

Jeg tror måske, at jeg kom til at give mig selv et lavement med vores toiletbruser forleden. Ad. Og av.

Efter at have forhørt mig lidt rundt omkring, har jeg endelig fået booket overnatning til vores næste 2 øer (hvis I gerne vil vide det – ellers undskyld!) Vi skal til Koh Jum og Phi Phi.

Jeg er blevet ret gode venner med en drink der hedder swimmingpool. Og ja, den er turkis og smager af kokosmælk.

Der sidder over 20 myggestik på Kurts krop. #parentsoftheyear

Der er et par stykker i kommentarsporet til min seneste minimale pakkeliste som undrer sig over at jeg kun har i alt 3 par underbukser med. Det kan jeg egentlig godt forstå. Det er altså ikke fordi jeg ikke skifter undertøj hver dag. Det er bare fordi at jeg har badetøj på 80% af tiden, den type er jeg åbenbart (nejnej, selvfølgelig ikke på restaurant. ALDRIG på restaurant ..vel?) Og så har jeg noget fast tøjsæbe (ligesom håndsæbe) som jeg bare vasker og skyller mit tøj op med løbende og lader hænge ude natten over. Så er det klar dagen efter. Jeg mangler virkelig ikke tøj! Heller ikke til børnene. Tværtimod er det ret dejligt hurtigt at kunne overskue det vi har med, og ikke bruge tid på at rode en stor, sammenklemt og svedig tøjbylt igennem, hver gang man skal finde en solhat.

(Forøvrigt driller min blog-app mig, så jeg kan desværre ikke svare på kommentarer fra min tlf).

I går var vi på en 10 timers sejl- og snorkeltur. Med 2 små børn skulle vi lige overbevise os selv om at vi ikke var helt hjernedøde, men så blev det virkelig dejligt. En sød kineser tog uden jeg vidste det, et billede af mig og Otto. Og jeg ser slet ikke så tyk ud på det, som jeg føler mig. Så det skal selvfølgelig ud på internettet. Move over Mathilde Gøhler😛

Forleden mødte jeg for allerførste gang en læser i virkeligheden. Jeg blev så glad. I findes. Det er dejligt. Tak!