Suk

“Hun er blevet flyttet rundt i alle solpletterne i dag”

Jeg ved ikke om det er fordi at hun altid har været der. Fordi hun ligesom er den sidste flig der er tilbage fra huset vi boede i, i Espergærde, da jeg gik i gymnasiet. Eller bare fordi hun er så kælen og uperfekt og fyldt med brok og har en skæv hale. Min mors 13 år gamle blinde kat. Men jeg er faktisk virkelig ked af, at hun skal aflives i morgen. På den barnlige, naive måde. Hvad så med alle kattehårene, hendes cykelkurv, madskålen (som Kurt elsker at sortere i – mmmmhh) Hvem skal jeg så hate på når vi besøger min mor og jeg får akut kattehårsflip? Hvem skal Otto så rive i ae? Hvem skal nu være min mors partner in crime i imponerende lange sofa-romanlæsnings-sessioner? Kan man virkelig ligge i en hel dag på en sofa og læse bog og ae kat, spørger du? Og ja, det kan man. Hvis man er min mor og Tilde – Et fascinerende syn.

Lille fine, trætte, gamle Tilde. God tur op i kattehimlen og tak fordi du var her og passede så godt på min mor.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Henny Stewart 5. maj 2018 at 17:33

    Ja, så ked af det kan man sagtens blive, når man skal af med et kæledyr. De bliver jo medlemmer af familien, selv om de ikke er mennesker. En god ting kunne være at få en ny kat. Der er så mange af dem rundt om på internaterne. Et nyt kæledyr tager ikke det forriges plads, men det fylder så godt.

  • Leave a Reply