I det tidlige forår, for et halvt år siden, begyndte Niklas og jeg at lede efter et sommerhus. Selvom vores venner (og alle på IG!) flytter permanent ud af byen i lind strøm, har vi indset at det er vi ikke klar til endnu*.
(* jeg flyttede til Århus og Kolding som 20-årig og tilbragte 8 år derovre, så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg endnu ikke er ovre København❤)
For tre måneder siden så vi et hus med en magisk have, som var alt for dyrt for os. Det havde imponerende mange rum og psykomeget nips. Og vi var forelsket. En måned efter blev huset sat ned i pris [ indsæt en masse blablabla om huskøbsprocess ]
Anyhuv! Vi så, vi bød, vi sejrede. For midt i vores første Roskilderus fik vi en mail fra mægleren om at sælger havde godkendt vores bud. Ugen efter blev vores banklån godkendt. Og – jeg kan næsten ikke skrive det – i går fik vi så nøglerne og overtog det fineste sortmalede 1960’er sommerhus i Liseleje. I nat sov vi her for første gang – på den store grund på et lille bjerg 1 km fra stranden.
Det er nærmest for godt til at være sandt, og da børnene sov og vi sad og drak et glas hvidvin, måtte jeg lige knibe mig selv i (v)armen. Men den er god nok: Brombærerne er vores, kurvestolene er vores, græsplænen er vores, det gamle skrammel og alle de fine fund (koklokke, slagbænk, damecykel, plæneklipper, opvaskemaskine to name a few) som gemmer sig under det gamle skrammel, det er fandme bare vores.
Stille og roligt er jeg ved at forstå det: Det er her vi skal være. Det er – helt ægte og alt for fedt – vores nye efterår-, vinter-, forår- og sommerhus. Og jeg vil forbeholde mig ret til at svæve på en lyserød real-estate sky lidt endnu. Ligesom en barselsboble bare med hus – Der kommer masser af tid til sprængte vandrør, uventede regninger, væltede træer og tvivlsom strømføring. Men ikke nu. Nu vil jeg bare nyde, at jeg er blevet husejer.
