Slidgigt

5 år med en kunstig hofte: en slags midtvejsevaluering

(Advarsel: indlægget indeholder billeder af ar (og min røv)).

Jeg har længe ville evaluere lidt på hvordan det har været at have en kunstig hofte.

Tilbage i 2013 tog jeg nemlig, som 28-årig, et ufrivilligt jump to lightspeed i livets gang; Efter 2 år med smertestillende piller og krykker på daglig basis, gav jeg op i kampen mod de sindssygt store smerter (jeg vil hellere føde igen) som svær slidgigt medfører.

Mit anlæg for slidgigt er medfødt, men en forkærlighed for virkelig lange løbeture og et slag på den ene hofte (jeg faldt af en motorcykel, don’t ask..), fik speedet processen så gevaldigt op at jeg som 25-årig fik at vide af min læge at jeg “havde en hofte som en 90-årig – du har jo slet ingen brusk tilbage”.

Great.

Så jeg fik indopereret en kunstig hofteprotese (og skrev forøvrigt om operationen her). Kort efter operationen blev jeg tildelt et 3 ugers genoptræningsforløb på Montebello i Spanien. I en indskudt sætning vil jeg virkelig anbefale alle der er i et gigt/sclerose/kræft-forløb at ansøge om sådan en plads: Det var sindssygt godt, at komme ned i varmen, med gode fysioterapeuter og kunne fokusere 100% på at lave de øvelser som alle, der har prøvet at genoptræne, ved kan være pænt svære at få udført i dagligdagens trummerum.

Arret efter 2 uger og efter 5 uger

Arret 2 uger og efter 5 uger efter operationen.

Arret i dag – efter 5 år.

Et halvt år efter operationen mærkede jeg vitterligt ingenting til min hofte. Glemte faktisk alt om den. Det var kun når jeg bippede i Security i lufthavnen, at jeg blev mindet om, at jeg faktisk er en robocop.

Det sidste halve års tid er det dog begyndt at røre på sig derinde. Det “murrer” omkring leddet og to gange har jeg været sikker på, at den ville ryge ud af led. Det er noget værre pis, faktisk.

Dengang jeg takkede ja til operationen (hvilket er en voldsom ting at takke ja til, da man jo faktisk får savet sit lårben over) fik jeg stillet i udsigt, at hoften ville kunne holde 10-15 år, hvis jeg passede på den.

Bortset fra at jeg ikke længere løbetræner, lever jeg mit liv fuldstændig som jeg ellers ville have gjort. Min kunstige hofte har således 2 graviditeter -og fødsler- på cv’et samt en helvedes masse trappegang med unger på armen koncerthopperi, dans og alt muligt andet. Derudover arbejder jeg stadigvæk som model med lange arbejdsdage i mærkelige stillinger.

Så! Jeg synes den holder gevaldigt ud, min lille kunstig hofte og derfor kan jeg også mærke at det er skræmmende, at den så engang imellem knager og det går op for mig, at jeg måske ikke kan tage min førlighed for givet, på samme måde som jeg har gjort indtil nu.

Jeg kan faktisk slet ikke overskue når den skal erstattes af en ny protese: Hvordan mit arme overskårne lårben (som jo ikke kan erstattes) skal have revet protesen ud, for at der kan blive banket en ny på plads. Hvordan jeg skal få genoptrænet med to børn og et fuldtidsjob – Hvad nu hvis jeg blir en gammel, tyk kone der ikke kan rejse sig uden der står to børnebørn og haler i mig. Suk.

Men så tænker jeg bare på Rosa fra mit genoptræningsforløb i Spanien. Lille, petit Rosa på 92 år der gik rundt i sine Ivan Grundahl kjoler og lignede noget fra et modemagasin og var så sød. Hun fik sin første kunstige hofte som 30-årig og havde hele 4 hofter på samvittigheden. Hendes hofteproteser havde født 3 børn. Og der valsede hun så rundt på en bjergskråning i Spanien. Over firs og mega fierce.

Hver gang jeg synes det er synd for mig, at jeg åbenbart har trukket guldkortet i en gammelmandsklub jeg ikke selv har bedt om, vil jeg prøve at være lige så sej Rosa. Hvis hun kan, kan jeg også.

Previous Post Next Post

6 Comments

  • Reply Mai 18. juli 2018 at 19:01

    Ja, du kan! <3

    • Reply Ida 1. august 2018 at 20:51

      Alle der hedder Rosa kan et og andet:)

  • Reply Maiken 10. december 2018 at 12:15

    Hej Ida.
    Jeg har selv slidgigt (34 år) pga. hoftedysplasi og kan kun vente på at smerterne bliver så slemme, at jeg må have en kunstig hofte. Jeg har lige et spørgsmål: hvordan synes du din bevægelighed i selve leddet er blevet efter operationen? Tænker på fleksibiliteten, da jeg næsten ikke rotation har i leddet længere.
    Og Rosa lyder som en person som man virkelig gerne ville møde… (hjerte).

    • Reply Ida 12. december 2018 at 18:49

      Hej Maiken, Fleksibiliten EF blevet virkelig god. Jeg kan sagtens sidde i skrædderstilling (kunne jeg *slet* ikke før) og dyrke yoga. Dog er jeg især varsom med indadrotationer pga fare for at den ryger af led. Rigtig meget held og lykke med dit forløb – og skriv endelig igen hvis du har flere spørgsmål. Det er bare dejligt at kunne hjælpe❤️ kh Ida

  • Reply Trine 2. maj 2019 at 13:37

    Hej Ida,
    Sidder og søger info rundt omkring på nettet omkring unge der får en nye hofte. Jeg har en bror der er opereret flere gange i hoften og dagligt lever på smertestillende (morfin) og alligevel kan han nogle dage ikke gå pga. smerter. Han har desuden fået tilkendt fleksjob grundet nedsat funktionsevne. I hans tilfælde er det ikke grundet slidgigt men pga. en ulykke han var med i tilbage i 2005 som har gjort hans hofte er skadet og giver ham uudholdelige smerter som senerehen er blevet ledsaget af smerter i ryg og ben grundet kroppen prøver at “kompensere” for hoftens manglende funktionalitet og smerterne forbundet hermed. I dag var han så til endnu en lægeundersøgelse og lægen var meget klar i udmeldingen “Du skal indstille dig på at du aldrig kommer af med dine smerter førend du får en ny hofte og det kan du ikke få lov til i din alder”. Han er 31 år.

    Mit spørgsmål til dig er: Hvordan “fik du lov” at få en ny hofte i så ung en alder?

    Det er primært pga. alderen at han får at vide han ikke kan få lov at få en ny hofte. Han er nu igen sendt videre og vil formentlig blive tilbudt endnu en “lappeløsning”-operation som han har været igennem 2 gange. Efter genoptræning efter operationerne er hans smerter blevet markant mindre men så går der kort tid (½-1 år) så kommer smerterne igen. Lægen sagde i dag at sådan vil det også blive med den næste operation…og den næste…og den næste…

    Ved ikke om man nemmere får “lov” til at få ny hofte når der er tale om slidgigt end når der er tale om en ulykke der har forårsaget hofteproblemet?

    Ej undskyld det blev en lang smøre for et kort spørgsmål – Bliver bare så frustreret over at se min bror enten have så mange smerter at han er ved at besvime eller at han er så dopet på morfin at han næsten ikke er til at kommunikere med. Svært at stå på sidelinjen og se ens bror og hans liv være så ødelagt.

    • Reply Ida 6. maj 2019 at 19:12

      Hej Trine! Beklager det sene svar. Jeg er ret chokeret over at de siger at din bror ikke kan få en hofte i hans alder? Undskyld mig, men hvorfor ikke? Jeg fik også en operation som nærmest kun gjorde ondt værre (de sleb nogle udgroninger væk fra lårbenet – og det gjorde psykopatondt længe efter operationen).. Hvorfor i alverden kan han ikke få en ny hofte? Det forstår jeg ikke… Min slidgigt er også blevet “tricket” af et traume jeg har fået (har en formodning om at det skete engang da jeg faldt på MC ca 5 år før jeg for alvor begyndte at få smerter. Min erfaring med det danske sundhedsvæsen er at det er rigtig fantastisk når man kræver sin ret – Men man skal satme kæmpe for den! Altså ikke give op! Jeg baksede virkelig for at få ordentlig genoptræning. Og SÅ fik jeg 3 ugers genoptræningsophold. Men man skal ikke give op. Jeg synes da han skal prøve at kontakte nogle andre sygehuse eller læger og få en alternativ vurdering. Han skal da netop have en hofte nu hvor han er ung og kan nå at komme sig og ikke får kompenseret sig ud i en masse følgesygdomme med tilhørende smerter. Held og lykke. Og hold mig gerne opdateret, hvis du gider 🙂 Ida

    Leave a Reply