Sommerhus

Hverdagsramt – og tanker om vores nye hus

Hverdagen har ramt os. Og selvom jeg er rigtig glad for mit arbejde, så er tiden officielt aldrig gået langsommere, end den gjorde forleden, på min første arbejdsdag efter ferien.

Mine børn er stadigvæk mega feriekuldrede og kan ikke falde i søvn af sig selv. Så Nik og jeg sidder derinde i mørket, på ungernes fællesværelse, som forstenede forældremumier. Een ved hver seng. Det er sgu til grin – Det tager seriøst mellem 1,5-2 timer hver eneste aften og jeg er ved at blive sindssyg af det.

Men. Hverdag betyder også weekender. Og i de weekender har vi nu et hus. Og DET ER SÅ VILDT! Vi tager derop hver eneste Fredag og hjem hver eneste Søndag og jeg elsker det allerede.

Det kan godt være, at det hedder et sommerhus, men for os bliver det et fritidshus som vi vil bruge året rundt (huset ligger i Liseleje, som er ret præcist en times køretur fra vores lejlighed i Kbh) – Så har vi en have og et lille hus på landet, at mærke årstiderne i, samtidig med at vi kan cykle rundt til vores jobs og institutioner i hverdagen.

Vi har ikke lyst til at køre bil eller tage offentlig transport til hverdag. Og helt ærligt er vi ret lykkelige her i vores byliv, som vi ikke har lyst til at hive op med rødder, selvom pladsen er begyndt at skrumpe lidt her på det sidste. Jeg tror det her er den helt rigtige løsning for os. Nu må vi se, om det også er det i virkeligheden.

Jeg håber huset kan slå vores rejselyst lidt til jorden, så vi får nogle flere ferier herhjemme i dk. Jeg håber jeg ikke får slået alle planterne i haven ihjel den første sæson. Og så håber jeg at vi bliver lige så glade for det i praksis, som jeg lige nu er det i teorien.

Huset lugter stadigvæk af fortid, støv, fugt og skyllemiddel, og så er der så mange nips og hjerteformede alustager, at jeg kan blive helt rørt (og lidt træt..). Der er bogstavligt talt, så meget kærlighed i det gamle hus der. Men mon ikke lidt maling, et par køreture til den lokale Røde Kors og noget Rodalon kan gøre tricket? Det håber jeg.

Nu sover min mand ved siden af mig, mine børn er endnu ikke kommet listende. Jeg har (endelig!) fundet min dyne frem igen og klokken er næsten midnat. Det er med andre ord *nu* jeg slukker lyset og siger godnat.

Previous Post Next Post

11 Comments

  • Reply Maude 7. august 2018 at 3:32

    Altså vi kører på niende år med ‘lejlighed på Frederiksberg og sommerhus i Ellinge Lyng-kombinationen’, og for os holder det max. Også selv om det ikke er muligt for os at tage afsted så ofte som vi gerne ville, fordi ungerne har sindssygt travlt i weekenden – så er vi SÅ glade for den løsning. Faktisk flyttede vi til forstaden i hus på et tidspunkt, og det holdt præcis i 11 måneder og 3 dage før vi måtte rykke tilbage til byen igen fordi jeg var ved at blive sindssyg af det – bogstaveligt talt. Jeg var virkelig ulykkelig. Kæmpestort tillykke med det nye hus – jeg kan godt huske hvor overvældende det hele var.

    • Reply Ida 19. august 2018 at 20:53

      Tusinde tak for beskeden søde Eva! Faktisk bød vi først på et hus i ellinge Lyng, men blev mega overbudt. Der er virkelig også skønt! Jeg er stadigvæk helt høj (og mørbanket) her efter mine 3 første uger som haveejer/fritidsnarkoman❤️

  • Reply Benedikte 7. august 2018 at 7:20

    Det lyder fantastisk. Og er 1:1 det samme jeg drømmer om, når der lige er et lidt mere solidt økonomisk fundament. Tillykke til jer og jeg glæder mig til at læse med om Rodaloneventyr og om hvordan det spiller i praksis.

    • Reply Ida 19. august 2018 at 20:54

      Hej Benedikte! Tak. Og jeg glæder mig til at berette om det! Jeg er ok flittig med mine sommerhusestories på IG, hvor jeg hedder @idaburchardi

  • Reply Max 7. august 2018 at 17:13

    Det lyder virkeligt skønt med er hus man kan bruge i weekender, så de føles mere ferieagtige!

    • Reply Ida 19. august 2018 at 20:55

      Hvis min mand spurgte om vi skulle flytte ud af byen, så ville jeg nok være nem at overtale. Men det her er (indtil videre) et genialt kompromis. Håber det også fungerer når hverdagen rigtigt melder sig.

  • Reply Marie 8. august 2018 at 19:15

    Jeg bor i villa i en forstad med BH og skole indenfor 200 m og både min mand og jeg kan gudskelov cykle på arbejde. Så jeg får opfyldt alle drømme om have osv til fulde (og lidt til). Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se hvordan vi skulle få brugt et sommerhus andet end i ferierne: drengene har tit legeaftaler i weekenden og begynder også til svømning nu (hvis vi var mere tjekkede og ude i god tid ville det ikke have været søndag eftermiddag kan jeg godt afsløre) og der foregår bare en masse i de weekender. Så for os ville det ende med at blive et par uger om året, og så er det pludselig nogle dyre kvm! Men er det bare os eller hvad tænker I om det?

    • Reply Marie 9. november 2018 at 18:27

      Forskellen er vel, at I bor i villa, formentlig med en have? Når man bor midt i Kbh i lejlighed, så er dét at have et hus og en have i weekenderne skønt. For os var det enten eller: enten flytter vi i hus – ellers bliver vi i lejlighed OG har sommerhus.

      • Reply Ida 10. november 2018 at 11:19

        Præcis – sådan havde vi det også. Vi bor i lejlighed på 4. Sal uden elevator. Der er fælles gårdhave, og selvom den er dejlig er det bare noget HELT andet, at være i stueplan og med sin egne træer og friske luft:)

  • Reply Lene 13. august 2018 at 10:09

    Fedt med fritidshus – tillykke! Jeg kan totalt køre med på din bølge. vi købte sommerhus i februar og har været der hele sommeren. Det er bare skønno!
    Vores børn går i 2. og 6. klasse, og jeg ville ønske vi havde haft det da de var lidt yngre men bedre sent end aldrig.
    Vores børn har også aftaler og andet i wee men vores hus ligger også i Liseleje, og det kan sagtens lade sig gøre at smide dem ind på Vesterbro, få lidt alene tid, handle ind eller vokset ben 🙂 og så kører tilbage igen – det er jo nemlig kun en time.
    Det er feeeedt med hus ‘på landet’ og lejlighed i byen 🙂

    • Reply Ida 19. august 2018 at 21:38

      Ej, hvor der det fedt at høre at det også holdet for jer! Jeg tror også på at det kan være en totalt god løsning at have et ben i hver lejr Vi ses på grillen!

    Leave a Reply