Monthly Archives

september 2018

Sommerhus

Det er (stadigvæk) magisk at have et sommerhus

Det lille sorte sommerhus på Uglebjerget har været vores i to måneder nu. Og selvom vi kun har været der i weekenderne, føler vi os så småt hjemme når vi er der. Okay, der er stadigvæk kroge der lugter lige vel af møl og mormor, men overordnet set, ik. Så er det bare vores. Både på en instinktiv her-og-nu måde, hvor det hele føles rigtigt. At kløve brænde. At tænde op (oh, brændeovn! Hvorfor har jeg aldrig vidst hvor lyksaglig en brændeovn ville gøre mig?). At rode rundt i det oprindelige trækabinet i køkkenet: et tidsmaskinerisk virvar af Karolines 70’er kogebøger, amerikansk originalt Tupperware (som er sindssygt godt forøvrigt! Skud ud!) og mørt messingbestik.

Men også i et fremtidsaspekt: Når jeg opdager at der gemmer sig den smukkeste horisont af grantræsplantage lige bag vores høje krat. Og jeg forestiller mig en østvendt morgenterasse lige dér. Med en spansk trappe der omfavner vores skrånende grund, og så væk med et par (ikke for mange! Og først om et år! I know!) af de trætte gamle træer, så vi får et sted at sidde at drikke kaffe og glo ud på den morgenhorisont. Noget vue, ik. Efter 20 år i byen. Åhmen! Og et udebad dér. Et sekskantet tehus af gamle vinduer lige dér i krattet. Udkigtstårn/legehus der og højbede dér. Og så et finsk bad lige der. Alt det man kunne gøre, men som kun er rart og flødeskum på kagen, fordi at der allerede er rart at være i udgangspunktet. Og hvis intet af det bliver til andet end drømme, så er det også helt okay. Hvis vi kun har overskud til at passe nogenlunde på haven (der med sine 2200 m2 også er lidt af en mundfuld), så ville det stadigvæk være et helt fint og formfuldendt hus der opfylder alle vores behov.

Om morgenen når børnene går i hyper mode, har jeg fundet ud af, at det fungerer ret godt, at kaste dem i nogle regnbukser og gå en to minutters tur op på bjerget, hvor nogen siger hej til fårene og ruller sig i græs, mens andre (gæt hvem) kan sidde og drikke kaffe af sin termokop og kigge ud over Kattegat og tænke, at det næsten -men også kun næsten- er for godt til at være sandt.

Kh Mor Gris (The Artist Formerly Known As Ida)

PS. Karoline har født❤️ og hun har heldigvis orket at skrive en sej, smuk og nervepirrende beretning om det, som man kan læse her.

Det (mor)somme liv

Long. Pink. Amazing.

Jeg sidder på en parkeringsplads i Frederiksværk med Otto og har lige lidt stille og rolig optur over mit liv.

I går kom jeg hjem til nogle søde børn og en helt ødelagt mand. Og jeg var overskudsagtig og krammede dem alle sammen og proppede min fellow voksne med flødeskumskager og gaver, da børnene sov. Det var rart for en gangs skyld at være dén. I morges stod jeg op kl. 6.15(!) med Otto og vi hyggede os faktisk ægte. Han er blevet stor nok til at man kan sidde og chille og tegne med ham og (næsten) forstå hvad han vil og ikke vil. For første gang i 3 år har jeg ikke en baby. Og – undskyld mig – men shit, hvor er det dejligt! Så sleb jeg en port ned og nu stikker vi af til sommerhuset. Boom.

Jeg glæder mig og har planer om at lave et genoldigt bål (i regnvejr. Tro på det ida) som vi steger pølser og laver pandekager på, mens vi drikker vin. Yes, ik? Det går lige.

God weekend:)

Mig

Børnefri Ulvetime

Tidligt i morges tog jeg til Nordjylland på arbejdstur. Og nu ligger jeg på et hotelværelse og holder fyraften. Som i: klokken er 18.11. Lige midt i ulvetimen. Og jeg har ligget i verdens bedste, blødeste seng i 30(!!) minutter og jo længere tid jeg ligger her, jo mere synker jeg ned i den. Seriøst. Som en anden Evan Mcgregor på syretrip, ligger jeg her og od’er hårdt på Børnefri. Det er fandme dejligt. Helt høj på alene.

Apropos narkomani, kommer lige en hurtig opdatering på min Insta-afvænning: jeg savner det sgu (næsten) ikke. Ægte. Jeg tror forskellen er at jeg fik skrevet farvel derinde. Sådan sat et officielt punktum på strømmen af -helt ærligt- rimelig ligegyldigt indhold fra mig. Selvom jeg selv synes jeg er/var *ret* sjov på IG, så tænker jeg verden godt kan undvære:

[billede af de 10 gigantiske fluesvampe som har slået lejr i min sommerhuse have] Caption: Så er ungerne sat i gang med årets første svampejagt😋 #mums

Ik? Tror lige det går. At IG nok lige akkurat klarer sig uden mig og min onkelhumor. Og det er langsomt ved at gå op for mig at det faktisk – vildt men sandt – nok mere var dét som holdt mig derinde: Frygten for hvad det mon ville ske, hvis jeg ikke konstant lossede meh-indhold ud i hovedet på folk. Om de så ville glemme mig. Og om jeg så ville opleve det alligevel.

Disclaimer til idiotida: Det ku godt lade sig gøre. Det går så fint. Verden klarer sig. Og det gør jeg også.

Beauty tamtam

Min badeværelseshylde (fordi I didn’t at all wake up like this).

Vi har allesammen en. Hos nogle er den stor og fyldig, hos andre er den lille og spartansk. Den gør ikke et stort nummer ud af sig, og alligevel siger den så meget om os. Fordi den bare skal performe i de 3 (seriøst!) minutter man har den i enrum om morgenen. Badeværelseshylden. Nej til junk og ja til gear der kan få mig til at ligne noget der har sovet de sidste 3 år.

Jeg elsker selv at se andres plejegear og føler på en måde at jeg skylder lidt. Så. Her er er er min hylde. Tror den er nogenlunde standard, selvom jeg måske lægger lige lovligt lunt i svinget når det kommer til mængden af pigegrej og makeup (som jeg selvfølgelig har meget mere af end det der er her – På min hylde står de 50% jeg bruger mest/får mest yay-følelse af at glo på hver eneste morgen). Om det er mine 13 år som model, eller bare det faktum at jeg i virkeligheden er ret forfængelig, kan jeg ikke finde ud af.

Nå. Without further ado:

1) Karmameju tørbørste. Købte den for et par år siden. Den har såkaldte ioniske metalhår (så man kan afionificere sig fra alle de ophobede mobilstråler man apparantly har siddende på lårene, ik?) Jeg synes den er lige lovligt hård ved min hud og får den ikke rigtig brugt så ofte som jeg gerne vil. Men den er rar at bruge og føles lidt som når ens far klør en alt for hårdt på ryggen.

2) Hårbørste fra Mason Pearson. Den er tilgengæld lidt for blød til rigtig at tage fat i mit kraftige hår. Får den måske brugt en gang om ugen, imellem hårvaske, når jeg synes mit hår og hovedbund skal have en ekstra treat. Det er så rart i hovedbunden og håret BLIR pænt og velplejet af det (selvom jeg ligner Grace Coddington bagefter)

3) Menstruationskop fra Divacup. Jeg har brugt den i et par år og er fan.

4) Stor blød børste fra Nilens Jord. Havde først en børste fra Tromborg, men den fælder altså. Den her er vildt god (bruger den til min løse mineralpudder fra Tromborg, som jeg tilgengæld har svoret til i 15 år – har farven Favorite om sommeren og Vanilla om vinteren). Har haft den her børste i 5 år og den er blød og har aldrig tabt et eneste hår.

5) Huile prodigieuse olie fra Nuxe. Måske det produkt jeg har været, og er, mest loyal overfor. Tror jeg har brugt 20 flasker i løbet af de sidste 15 år. Den dufter helt vidunderligt og kan bruges som både parfume, kropsolie, ansigtsolie, negleolie og ikke mindst i håret. Den er genial.

6) Narciso Rodriguez parfume. Har brugt den fra jeg var 20 år og lige flyttet til Århus. Uhmmm. Er dog gladest for den originale, sorte duft.

7) Bronze pudder fra Tromborg (elsker den! Den er psykodyr (420 kr), men virkelig god. Jeg har den der hedder ‘Baked Mineral Silk’ som er god til min rødmossede lyse hud), MAC øjenskygger (køber dem uden emballage for at spare lidt på plastic’en. Har til gengæld købt en palette med plads til 4 øjenskygger, man så kan skifte ud løbende. Ret smart. Jeg bruger øjenskygge hver dag, men tilgengæld er de ret lyse. De hedder Jest, Grain (beige-agtige i farven med lidt perlemor i), Vanilla og Blackberry (mørke lilla – og pissepæn til blå øjne)). Derudover er der en cream blush fra Kjær Weis i farven Sun Touched – som jeg altså ikke er vild med. Den er underlig klæg i konsistensen og farver alt for meget. Jeg synes jeg ligner en teenager med den. Gud, hvor jeg til gengæld savner min Jane Iredale in touch cream blush (i farven Chemistry). Den er mørk, smuk, let og dyr (ca 200kr) men man blir så voksen og 30-something smuk med den på kinderne. Og læberne. Og øjenlågene. I skøn og nem kombi. Åh! Den må jeg altså lige få genkøbt mig)

8) ‘Parsley Seed’ facial serie fra Aesop (scrub, skin tonic og ansigtsrens). SÅ drøjt i brug, smukt at kigge på og dufter godt. Tilgengæld også herredyrt, desværre.

9) Ansigtscreme fra Neutral. Fordi min Aesop creme er brugt op og jeg ikke kan overskue at købe en ny. Og så synes jeg faktisk at den er virkelig god til prisen.

10) Smykker: Fingerringe fra Katrine Nexø (Gargarin og Waves fingerringe i sølv) og starfish hårspænde fra Seoul Import. Er ikke den store smykkeperson, men dem her bruger jeg hver dag, og bliver glad for, hver gang jeg ser dem.

11) Face and Body foundation fra MAC i farven N2. God, let dækkende og nem hverdagsfoundation.

12) MAC læbestifter i ca 200 (neeej, men 6 måske) forskellige farver. Min yndlingsfarve til fest er og bliver ‘Rebel’. Er også glad for ‘Spice is nice’ som er mere brunlig. Drømmer lidt om en lidt lysere pink/hverdagsfarve.

13) Pensler og mascara (jeg køber bare de billigste jeg kan finde til omkring 100kr – pt er den fra Rimmel). Så er der en øjenbrynsblyant fra Tromborg i farven #1 (som jeg elsker! Meget svært for en rødhåret at finde nogle der er lyse nok og som samtidig er bløde og nemme at bruge. Den her har jeg købt mange, mange gange og er stadigvæk glad) og parfumer fra Jo Malone, som dufter godt og så er det faktisk vildt smart at de er så små og nemme at have dem med på rejser. Den hvide er blomsteragtig og god om dagen og den sorte er lidt tungere og god til aftenting og byture (lol).

14) Neglefil med ægte diamantstøv(!) fra Diamondeb. Den er tudsegammel (måske 40 år – ved det ikke – har arvet den) og helt fantastisk.

15) Øjenmakeupfjerner fra Matas. Den bedste jeg kender til prisen.

16) Le Lift, ansigtsmaske fra Chanel. God og lækker, men dyr (og dufter meget af parfume).

17) Elektrisk tandbørste fra Oral-B. Fik den af min svigermor i julegave og mine tænder føles som et bonet marmorgulv, når jeg har brugt den. Børster mine tænder alt for hårdt med en almindelig tandbørste og frygter lidt for mit tandkød når jeg bliver gammel. Den her elektriske basse har virkelig hjulpet mig med at oppe mit tandkødsgame.

Tandkødsgame. Undskyld, men det skal næsten have lov til at være det sidste ord, i min lille Tour De Badeværelse. Lad mig endelig vide om det var lige så hyggeligt at læse som det var at skrive, eller om jeg bare skal overlade den her slags indlæg til de rigtige beautybloggere.

Kh Ida

Det er ikke altid kønt

Et par betragtninger fra en IG junkie på afvænning (igen)

I dag er det en uge siden jeg slettede min Instagram app (ryste, ryste og samtidig flov, flov over hvor helt igennem kikset det her indlæg kommer til at blive). Ligesom ethvert bad relationship, er det især vanen der er svær at give slip på. Jeg har f.eks ikke tal på hvor mange gange, jeg er gået ind på den app, som nu sidder hvor IG plejede at sidde. Mine fingre gør det helt automatisk flere gange dagligt

I dag hentede jeg IG appen tilbage og havde den et par timer. Det var sgu rimelig sex with an ex agtigt: Skulle bare lige prøve det og se hvordan det ville være. Jeg skrev en opdatering og ændrede min profiltekst. Sygt, men jeg havde åbenbart behov for at IG – min ex lover – lige fik en ordentlig begrundelse, i stedet for at jeg bare skred uden i det mindste at fortælle hvorfor. “It’s not you, it’s me”.

Jeg overkompenserer stadigvæk lidt på facebook (hurtig betragtning: Vores forældre holder jo mayhem derovre! Gud, hvor er der kommet mange videoer: Min MOR lægger gif-selfies på stories og jeg er seriøst i tvivl om hun gør det med vilje – og så lever de der “kopier denne tekst og tag mig og del det, så vi rigtig kan snyde facebook algoritmen” til min store overraskelse, stadigvæk). Men Facebook giver mig slet ikke samme endorfin kick, så jeg er ikke så bekymret for at det kommet til at tage overhånd.

Men hold kæft, hvor jeg savner det. IG. Især likes’ne – de små lækre, limbiske skiderikssukkerknalder.

Her må man forøvrigt gerne grine hånligt af min manglende rygrad og at jeg gang på gang skriver om det her. Jeg tror bare jeg havde brug for at rapportere lidt fra processen – Om ikke andet så for mig selv, eller for mine børn, til når de engang er store nok til at bladre sig igennem den her blog (oh gru). Så vil de sidde der med deres hyperintelligente 100% usynlige, skærmfrie internet 4.0 og grine af deres forældres forældede hjerner, dengang i 2018.

Desuden har amerikanske ‘Quit Smoking’ blogs og sider gjort det ret godt for mig. Og når jeg ikke føler mig helt åndssvagt ynkelig over ikke at kunne styre mit misbrug, så føler jeg mig lidt sej for i det mindste at stå af. Og selvom jeg ikke aner om jeg om en måned kommer kravlende tilbage, så tror jeg det faktisk ikke.

Ting jeg kommer til at savne:

– at følge med i mine venners (og blogger-venners) liv

– at følge med i profiler som gør mig klogere på virkelig underholdende måder (fx. everyoutfitsatc).

– at få likes

Ting jeg ikke kommer til at savne:

– at stå og glo ned i IG hvert 5. minut mens mine børn er vågne

– at ligge og junke fremmedes profiler lige inden jeg skal sove

– at glemme at alle profiler er koreograferet og komme til at tro at folk faktisk lever sådan og i direkte forlængelse, få det sygt dårligt med mit eget liv.

Som min søster skrev: Det er ligesom et bad relationship. Det tager mere end det giver. Ja.

Dét skal jeg lige huske, der om 2 uger når jeg har lyst til at instagramme the shit ud af mit efterårsgyldne sommerhus og bliver opdateret på hvad alle I mennesker har gang i. For jeg kan ikke styre det.

It’s not you, it’s me.

Bla bla bla

Her er ca. 217 ligegyldige facts om mig, du ikke vidste du bare *måtte* vide

– Jeg har en tatovering på min underarm. Den kostede mig en plovmand og jeg fik den lavet for 8 år siden – et af de sidste år jeg boede i Kolding. Den forestiller Orion, mit ultimative yndlingsstjernebillede, og minder mig om at verden er gigantisk og at jeg skulle have været astronom.

– Jeg ville ønske at jeg var lige så kølig som Mie, når det kommer til at skrive det jeg fornemmer rigtig mange af os bloglæsere tænker for tiden. Jeg elsker at læse blogs, men helt seriøst. Der skal tages en slapper med det der overforbrug i blogland. Dét tør jeg godt stå ved – og sige højt.

– I forlængelse af ovenstående tør jeg også godt love, at der aldrig kommer et sponsoret indlæg her igen. Det har jeg prøvet en enkelt gang, og det var rigtig fint – No regrets – gode penge og et produkt jeg snildt kunne stå inde for. Men altså. Been there, done that.

– Jeg indser mere og mere at min blog er en hobby. En god gammeldags hobby/syssel/afstresningsfaktor i mit liv. Som giver nye venskaber og udvider min horisont i diverse kommentarspor.

– Jeg er til gengæld en idiot til at passe på mine gamle venskaber for tiden.

– Jeg har et modermærke på min balle.

– Jeg er ikke så bange for at dø som jeg har været. Måske er det ligesom at hvis man står foran spejlet hver dag og siger “du er smuk”, så tror man på det til sidst. Jeg står foran spejlet hver dag og siger “du skal dø en dag”. Og nu tror jeg på det, forstår det og accepterer det også (lidt mere). Især hvis det først bliver om mange vidunderlige år.

– Da jeg var barn var jeg virkelig ked af at jeg var så tynd. Mine knæ var sådannogle gigantiske papkasser og jeg hadede dem. Nu er jeg lidt misundelig på mit barndomsjeg.

– Det klør stadigvæk i min hjerne når jeg tænker på, hvordan her ser ud om 10.000 år. Det prøver jeg så på at lade være med.

– Jeg har virkelig ikke særlig god tøjstil. Jeg kan godt fake noget der ligner noget lidt smart. Men instinktivt har jeg det allerbedst i et par løse jeans, et par løbesko (nej, ikke på modebloggermåden) og en turtleneck. #jesuisstevejobs

– Jeg er så forelsket i mine børn at jeg nogle gange kommer til at tungekysse en lille smule med dem af bar eufori.

– Livet er fandengalemig bare nu, det har jeg endelig indset.

– Det er tre dage siden jeg slettede min Instagram app, og jeg har kun lidt abstinenser (ryste ryste). Bruger helt sikkert mere tid på facebook appen end jeg plejer (måske 20 min dagligt) men slet ikke i nærheden af de op til 2 timer jeg sagtens kan bruge på Instagram, når jeg har den.

– Jeg har en kunstig hofte, der bipper i alle lufthavne.

– Jeg havde engang en kanin der hed Sussi. Min lillesøsters hed Bettina. Det var der sgu format over.

– Jeg drømmer om at få en kat, men har åbenbart giftet mig med en kynisk dyrehader.

– Jeg kan løse en rubiks cube på tre minutter, men er totalt talblind.

– I 4. klasse blev jeg drillet ret meget og bla. kaldt “rødhåret fisse”. Så skiftede jeg klasse. Når jeg ser dem der drillede mig dengang i dag, får jeg sgu lidt ondt af dem. Jeg vandt. Ha!

– Tilgengæld søger jeg stadigvæk bekræftelse fra fremmede på internettet. Indset selv oplagt psykologisk konklusion.

– Jeg har lige set første afsnit af “Ku Godt Må Godt” på DR3 og det var lidt som at kigge ned i et åbent kødsår: Helt forfærdeligt og umuligt at lade være. Puha. Forfærdeligt.

– Jeg drikker en øl om dagen.

– I dag gik det op for mig, i en alder af 33 år, at melodien til “Søren har fødselsdag og det har han jo…” er den samme som “Ris Ras Filiongongong”. Woah.

– Efter jeg er blevet klippet *er* mit indianernavn faktisk Står Med Knytnæve.

Det (mor)somme liv

3 år.

I går havde Kurt fødselsdag. 3 år, Mulle. Og det bliver jo kun sjovere at have den lille godte i mit liv. Tænk at det er 3 år siden jeg ikke fattede, at sådan nogle  mavekramper en uge inden termin måske kunne være veer (og i forlængelse deraf kravlede op ad en elevatorvæg på Rigshospitalet). I går holdt Niklas og jeg fri og overraskede ungerne med en tur i Den Blå Planet. Vi så en hammerhaj og en hel masse piratfisk og råflirtede med vores familie. Det var en god date. Jeg tror måske godt det kunne blive seriøst.

I morgen har Kurt noget med at dele ud i børnehaven (glemte det i dag.. wåps). Må jeg egentlig godt lige spørge om noget? De der fine små frugtfigurer, der i virkeligheden er en banan, men så ligner den en delfin? Eller en vandmelon der bare lige er skåret op, så det ligner et piratskib. Laver vi egentlig alle sammen dem? Eller er det bare lige min terminsgruppes “inspirationstråde” på facebook? Uanset hvad, smider Kurt og jeg 2 poser kanelgifler i puljen. Selvtak.

Mig

(Sindssyge) tanker jeg har imens jeg er/så jeg kan komme på Instagram

– Det er ret vigtigt at vide hvad  [indsæt B list celebrity] lavede i går. Tanke tænkt mens min mand læste godnathistorie og hyggesnakkede med mine børn efter en lang dag og jeg lige havde afvist at være med. Fordi. Ja… Instagram.

– Nu jeg har 2000(!) følgere, er jeg faktisk forpligtet til at poste noget.

– 2000 er jo faktisk in-gen-verdens mennesker i IG perspektiv.

– Ej, hvor skal jeg (og min tlf) lige tisse.

– Mit limbiske system og jeg, når jeg – omringet af opvask og med to søde unger om fødderne – tapper mig igennem The Fat Jewish stories

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det går jo ikke. Ejmen! Det går jo fandme bare ikke. Selvom jeg vægter mine IG venskaber højt og helt uden sarkastisk mellemlægningspapir synes at det giver mig noget værdifuldt, så kan jeg jo ikke styre det. Og imens jeg ignorerer mine børn, sidder der nogle neoropsykologer i Silicon Valley og tjener boksen på mit (a)sociale bingeparty.

Nogen kan sagtens nøjes med et enkelt glas vin til hverdag, og så drikke sig fulde en gang i mellem. Men jeg er sgu straight up instaalkoholiker. Og hvor sygt det end lyder, så ved jeg ikke hvordan jeg skal komme ud af det. Nu har jeg i første omgang slettet min instagram app (igen).

Wish me luck.

Det (mor)somme liv

Farvel og tak.

Lille dreng. Stor beslutning. Som forældrene forøvrigt har kredset om, som et par trætte baggårdskatte om den varme grød. Men i går skete det sgu. Alle Kurts sutter blev hængt permanent til tørre, på et suttetræ i Dragør.

Ud over hundrede forbehold og undskyldninger for at udskyde, havde vi også en lille gave med, som kun var for store, modige drenge. Et sørøversværd og en klap til øjet. Den gik rent ind og Kurt omdøbte sig til Pirat Klap og så gik vi på legeplads. Resten af dagen var god. Aftenen var virkelig slem. Faktisk ved jeg ikke, hvem der savnede sutterne mest, ham eller os.

I dag er heldigvis gået godt. I aftes var der nedsmeltning igen. Han savner bare sine sutter helt vildt, og vi må fortælle ham at det gør vi også, men at han bare er blevet for stor. …Av for helvede, altså.

Hvordan kan noget så småt fylde så meget?