Mig

Kærlighed ved første klip

Det er svært at finde ægte kærlighed. Der er ligesom tre faktorer, der skal spille sammen, for at den rigtig kan få ben at gå på: Tid, Sted og Person. Hvis bare en af de ting ikke spiller, går kærlighedskabalen sjældent op.

Jeg har altid haft held i mit kærlighedsliv, men aldrig haft held i mit frisørliv. Enten har timingen været dårlig, ellers har de boet langt væk eller også har den simpelthen bare ikke været der.

I går spurgte jeg i desperation internettet til råds, og fik et væld af frisøranbefalinger. Jeg fulgte en af dem og satte mig så i frisørstolen, efter 3 måneder med spændingshovedpine af tungt hår og et uheldigt gensyn med min hårpragt på sommerferie, på et billede: Hvorfor har ingen sagt noget?! Jeg har jo gået rundt med en rød håndbold på hovedet i et halvt år!

Han var sød, min nye frisør. Ikke for meget, ikke for lidt. Bare lige helt tilpas. Typen der både gad smalltalke og også gad tie stille og koncentrere sig om at klippe.

Salonen var lille, ren, hjemlig og hyggelig, uden at være intimiderende, som mange saloner i indre by kan være. Der var lavt til loftet og højt til loftet og jeg fik en fyraftens IPA efter kaffen, og blev totalt snaldret (fordi omgangssyge, ik). Ah! Og så blev jeg klippet så pænt. Det blev – hvis jeg selv skal sige det – den perfekte blanding af 70’er Farrah Fawcett og 04’er Karen fra Californication.

Christian, fra salon Ludvigsen. Vi ses!

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Kim 8. september 2018 at 17:11

    Åh hvor er du bare smuk! Og smukt hår tilmed!❤️

  • Reply Nina 10. september 2018 at 16:46

    SÅ pænt altså

  • Leave a Reply