Det (mor)somme liv

Long. Pink. Amazing.

Jeg sidder på en parkeringsplads i Frederiksværk med Otto og har lige lidt stille og rolig optur over mit liv.

I går kom jeg hjem til nogle søde børn og en helt ødelagt mand. Og jeg var overskudsagtig og krammede dem alle sammen og proppede min fellow voksne med flødeskumskager og gaver, da børnene sov. Det var rart for en gangs skyld at være dén. I morges stod jeg op kl. 6.15(!) med Otto og vi hyggede os faktisk ægte. Han er blevet stor nok til at man kan sidde og chille og tegne med ham og (næsten) forstå hvad han vil og ikke vil. For første gang i 3 år har jeg ikke en baby. Og – undskyld mig – men shit, hvor er det dejligt! Så sleb jeg en port ned og nu stikker vi af til sommerhuset. Boom.

Jeg glæder mig og har planer om at lave et genoldigt bål (i regnvejr. Tro på det ida) som vi steger pølser og laver pandekager på, mens vi drikker vin. Yes, ik? Det går lige.

God weekend:)

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Louise 23. september 2018 at 10:59

    Ville ønske der lige var en like knap. Kan godt lide hverdags indlæg 🙂

    • Reply Ida 23. september 2018 at 14:58

      En likebox skal man ikke bede 2 gange om. Den er hermed installeret:) og tak! Jeg kan også godt lide/overskue at skrive dem❤️

    Leave a Reply