Monthly Archives

september 2018

Det (mor)somme liv

Farvel og tak.

Lille dreng. Stor beslutning. Som forældrene forøvrigt har kredset om, som et par trætte baggårdskatte om den varme grød. Men i går skete det sgu. Alle Kurts sutter blev hængt permanent til tørre, på et suttetræ i Dragør.

Ud over hundrede forbehold og undskyldninger for at udskyde, havde vi også en lille gave med, som kun var for store, modige drenge. Et sørøversværd og en klap til øjet. Den gik rent ind og Kurt omdøbte sig til Pirat Klap og så gik vi på legeplads. Resten af dagen var god. Aftenen var virkelig slem. Faktisk ved jeg ikke, hvem der savnede sutterne mest, ham eller os.

I dag er heldigvis gået godt. I aftes var der nedsmeltning igen. Han savner bare sine sutter helt vildt, og vi må fortælle ham at det gør vi også, men at han bare er blevet for stor. …Av for helvede, altså.

Hvordan kan noget så småt fylde så meget?

Mig

Kærlighed ved første klip

Det er svært at finde ægte kærlighed. Der er ligesom tre faktorer, der skal spille sammen, for at den rigtig kan få ben at gå på: Tid, Sted og Person. Hvis bare en af de ting ikke spiller, går kærlighedskabalen sjældent op.

Jeg har altid haft held i mit kærlighedsliv, men aldrig haft held i mit frisørliv. Enten har timingen været dårlig, ellers har de boet langt væk eller også har den simpelthen bare ikke været der.

I går spurgte jeg i desperation internettet til råds, og fik et væld af frisøranbefalinger. Jeg fulgte en af dem og satte mig så i frisørstolen, efter 3 måneder med spændingshovedpine af tungt hår og et uheldigt gensyn med min hårpragt på sommerferie, på et billede: Hvorfor har ingen sagt noget?! Jeg har jo gået rundt med en rød håndbold på hovedet i et halvt år!

Han var sød, min nye frisør. Ikke for meget, ikke for lidt. Bare lige helt tilpas. Typen der både gad smalltalke og også gad tie stille og koncentrere sig om at klippe.

Salonen var lille, ren, hjemlig og hyggelig, uden at være intimiderende, som mange saloner i indre by kan være. Der var lavt til loftet og højt til loftet og jeg fik en fyraftens IPA efter kaffen, og blev totalt snaldret (fordi omgangssyge, ik). Ah! Og så blev jeg klippet så pænt. Det blev – hvis jeg selv skal sige det – den perfekte blanding af 70’er Farrah Fawcett og 04’er Karen fra Californication.

Christian, fra salon Ludvigsen. Vi ses!

Bæredygtighed

Små grønne skridt – hacks til en lettere, billigere og grønnere hverdag for børnefamilier

I er et par stykker som har efterspurgt flere grønne familie-indlæg, og selvom det ikke er min spidskompetence, vil jeg gerne skrive mere i den dur. Så her kommer et par ting, jeg synes har været rare i samvittigheden og samtidig nemme/ligefrem fantastiske at inkorporere i et travlt familieliv. Jeg håber de kan inspirere, selvom de for mange, nok forekommer både indlysende og uambitiøse. Fortsæt gerne i kommentarsporet:)

1. Droppe de små bleposer, og i stedet bede sin familie om at gemme deres Matas/apoteksposer/fryseposer mm. Hav dem i en æske ved puslebordet. Alternativt findes der måske majs/soya/mælkeprotein bleposer, men dem er jeg ikke faldet over. Hit me, meget gerne, hvis du ved noget.

2. Bruge stofbleer (hvis man orker, det ER et projekt). Jeg har skrevet lidt om de økologiske bindebleer, vi brugte til Otto de første 3-4 måneder, og de moderne stofbleer som vi brugte fuldtid frem til hans vuggestuestart og som vi stadigvæk bruger i næsten alle weekender og ferier.

3. Spis rester. Det lyder indlysende, men vi smider nærmest aldrig mad ud. I aftes fik jeg et lillebitte stykke mcs laks fra i forgårs, et stykke kold øko kylling fra i Fredags, en gulerod, en af ungernes fiskefrikadeller fra i går og en halv skive rugbrød, der var ved at være op over. Kedeligt? Ja. Billigt, nemt, sundt og godt for miljøet, at spise mad i stedet for at smide det ud? Også ja. Jeg spiser aldrig mad der er for gammelt, men jeg ser med sund fornuft og skepsis på pakkernes anbefalede brugsdato. Husk at “mindst holdbar til” er vejledende, og ikke det samme som “sidste anvendelsesdato”. Kig på maden og lugt til den. Virker det friskt og okay? Afsti afsted. Småslatne gulerødder og trætte kartofler? Gryderet the shit ud af dem. Hellere skide det ud end smide det ud, ik?

4. Mine drenge bader i Stokkes sammenklappelige badekar og jeg har fra starten vænnet dem til, at de ikke er fyldt op med vand. Max 10 cm fylder jeg i. Og når så Otto går op (de bader sammen, men i hver deres kar) så hælder jeg Otto’s brugte badevand over i Kurts kar og så synes han at det er for vildt. Når det kan lade sig gøre hopper jeg selv i brusebad samtidig med dem – det er noget af det hyggeligste jeg ved. Og så drypper det jo også lidt på d(r)engen der. Jeg bader aldrig mere end 5-10 minutter og for langt det meste kun 1 minut. Jeg vasker hår hver 2. uge eller når det trænger.

5. Vi snakker i det hele taget mere og mere med Kurt (som snart blir 3 år) om at spare. Især på vand og toiletpapir og prøver at forklare, at der ikke er uendeligt meget vand, selvom det godt kan føles sådan.

6. Vores Christiania el-ladcykel! Især i vinterhalvåret var der flere gange, hvor jeg med sikkerhed havde taget vores bilen, hvis ikke det var fordi det er så nemt, praktisk og nærmest behageligt at cruise gennem sne og sjap på den ladcykel. Jeg. Elsker. Den. (Men husk at køb den dyreste lås du kan opstøve og lås den fast til noget, uanset om den står i en privat have, aflåst gård, 2 minutter foran vuggestue osv. De forsvinder på et splitsekund! I hvert fald her i København).

7.1 Bo funktionelt. Jeg tænker en del over min boligsituation for tiden. Tænker på om vi skulle flytte ud af byen i et stort hus med have. Jeg drømmer også om det en gang imellem, og jeg nyder at følge med i andres renoveringsprojekter. Men jeg kan mærke, at jeg har det rigtig godt med at bo lige her. Ved Nyhavn, 10 minutter fra mit arbejde, og børnenes institutioner. Vi bor 2 voksne og 2 børn på 94 m2 på 4. sal. Vi kan cykle til alt, og selvom ungerne ikke kan få hver sit værelse, der er mange turister og endnu flere trappetrin, så er det faktisk ret perfekt for os. Der er den plads vi har brug for. Ikke mere, ikke mindre.

7.2 I forlængelse af ovenstående, har vi lige købt et sommerhus. Fordi vi drømte om græs, ren luft, strand, natur og stueplan. Og selvom det kommer til at koste på benzin-kontoen, at køre de 54 km der er til Liseleje og tilbage igen 2-4 gange om måneden, så tænker jeg på, hvor meget benzin jeg højst sandsynligt ville bruge, hvis jeg boede længere fra mit arbejde. Og så håber jeg desuden at sommerhuset (som om to uger får installeret den grønneste varmepumpe vi kunne finde på markedet), kan nudge os til flere ferier herhjemme og færre flyrejser.

8. Med undtagelse af fodtøj er 90% af mine børns tøj arvet eller købt secondhand i Mødrehjælpen og andre genbrugsbutikker. Det er SÅ sjældent vi køber nyt tøj til drengene. Selvfølgelig kommer der en dag, hvor de skal have lov til selv at vælge, og til engang imellem få lige præcis dén der hættetrøje som de ønsker sig. Men helt ærligt. De er 1,5 og 3! Der bliver masser af tid til det.

9. Desværre har vi lige fået en gammel ipad af min svigerfar, som Niklas insisterer på at give drengene når vi kører bil. Kurt blir så skræmmende (og unaturligt?!) gal, når vi tager den fra ham, og jeg har slet ikke lyst til at gå ned ad dén vej endnu – for det er faktisk gået helt okay med at være nogenlunde fri for små skærme. Jeg har aldrig downloadet en app eller ladet mine børn sidde med min tlf, med mindre der var seriøs emergency, eller vi var ude hos venner og trængte til fred og vin:) Til gengæld ser vi Ramasjang 30 min. næsten hver eneste dag.

10. Legetøj, løbecykler, senge, sengetøj, børnemøbler, babyindsatser, autostole, barnevogne… nærmest alt vi ejer er købt secondhand. Selvfølgelig med sikkerhed og funktionalitet som topprioritet. Men der er overraskende meget udstyr, som nærmest ikke har været brugt og både DBA.dk og Reshopper-appen bugner med gode ting. Desuden elsker Kurt når vi går i “legetøjsbutikken” (som er en Røde Kors butik ved siden af hans institution) og han må vælge en ny bil til samlingen. Den koster 10 kr. Vi betaler med glæde. Og han elsker den lige så højt, som hvis den var fra BR. Alt hans legetøj, inkl. komplet brio-togsæt, Thomas Tog toge, Cars-biler osv. har vi også købt secondhand.

11. Taknemmelighed. Jeg nævner det en gang imellem herinde og jeg bliver nødt til lige at skrive det igen. For markedskræfterne er så stærke og sygt gode til at få os til at glemme, hvor godt vi har det. Så jeg øver mig virkelig i aktivt at “elske mit græs” og ikke altid hige efter mere, nyere, større, flottere, anderledes… I stedet for at se på alt det jeg ikke har og alle dem jeg ikke er, så ser jeg på det jeg har. Og på den jeg faktisk er. Og så opdager jeg altid, at jeg har det ret fantastsisk.

Det var 11 ting jeg aktivt har valgt og fravalgt og som jeg synes letter både min pengepung, hverdag og grønne bevidsthed. Hvis jeg virker som en hellig og træls urtemama, så skriver jeg gerne et indlæg om hvor meget hakkekød vi spiser og hvad vores 2(!) Thailandsflyture har udledt af CO2. Omvendt er vi på ingen måde hverken specielt plastikforskrækkede eller specielt øko-radikale. Så forstår godt, hvis mange vil mene at jeg forsøger at sætte mig mellem to stole. Det håber jeg I vil bære over med. Hvis man vil have flere små og store spareidéer kan jeg både anbefale bogen ‘Et år uden overforbrug’ og at følge med, når Linda fra Blogsbjerg poster sine M2018 indlæg 

Moralen er vist bare: Hellere være lidt hykler og prøve, end slet ikke at gøre noget. Og uanset hvor meget vi gør som forbrugere, skal den store forandring drives politisk. Men grønne kryds på stemmesedlen, kan vi snakke om en anden gang:)

Bla bla bla

Ikke stolt af at indrømme at jeg..

– Virkelig synger igennem på mine børns godnatsange (altså, jeg kan ikke synge, vel). Sådan smider Whitney-finder ind a la “mmmmmhhh…nu-u tændes der-hmm stje-er-ner, på-å himlens blå-uuuuuuhiååå…” så meget at mine børn, ikke kan falde i søvn. Sorry. #Notsorry

– Græder. Af alt. Det ligger til familien og i dag, da vi fejrede at min smukke kusine Juliet har giftet sig med sin Jens i en ørken i Las Vegas, var bestemt ingen undtagelse. Da min 85-årige farfar bar hans (sin?) hjemmelavede 3-etagers bryllupskageprojekt ind i stuen med tårer trillende ned ad kinderne. Hyl.

– Aldrig har lært at bruge ‘hans’ og ‘sin’ korrekt.

– Ikke kan huske hvornår jeg sidst har gjort noget godt for min krop, og derfor vejer nok ca. 5 kilo mere, end jeg egentlig har det godt med.

– Nogle gange, i lufthavnen, liiiige går hen til parfumeafdelingen og finder min allerførste kærestes parfume og bare lige dufter – bare lidt – til den. Og bliver sendt direkte tilbage til mit 20-årige jeg’s første forelskelsesrus. Shhhh!

– Elsker at gå rundt herhjemme i min lejlighed i undertøj, og ikke altid gider rulle ned for gardinerne. Ja. Jeg er den nabo.

– Altid, altid spiser sovs af gryden. Mit kolestoroltal har gjort kometkarriere siden jeg blev teenager.

– Skriver blogindlæg samtidig med at jeg putter børn (som fx. nu). Mom of the year.

– Drikker juice af kartonen (Niklas hader det). Så ved man DET, hvis man er gæst hos mig.

– Har noget latent storhedsvanvid omkring mit liv og hvorvidt jeg mon udfylder mit enorme potentiale. KUNNE jeg Sulajma Gouranie eller Anja Andersen (astrofysikeren. Ikke håndboldstjernen) mig et eller andet sted hen? Skrive en bog, rejse jorden rundt som model? Altså sådan en lidt gammel, tyk og .. autentisk i-øjenhøjde-agtig model, ik? Suk. Ved ikke om det er en generationsting aldrig at være tilfreds med sig selv.

– Elsker ALT ved den nye sæson Gift Ved Første Blik på DR. Castet, parrene, setuppet. Gud, det blir godt!

– Gæt selv, om jeg lige har grædt til Gift ved første blik. Ejmen.