Sommerhus

Efterårs-, thanksgiving- og halloween i én og samme fest.

I Lørdags holdt vi houswarming i vores sommerhus. Det blev en af de slags fester som starter med et vidunderligt rend af alle vores bedste mennesker og børn og scrabble og bål og får og pandekager og kaffe og græskartærte. Og som slutter her. Med andendagstømmermænd mandag aften.

Om eftermiddagen blev vores børn hentet og så gik der seriøst Dawsons Creek i den. Vi fyldte haven med glas og fyrfadslys og de græskarmonstre folk havde snittet i løbet af dagen. Så huggede vi propperne af to flasker champagne med en økse, tændte for lyskæderne og lavede langbord under halvtaget midt mellem udepejs og indianerovn.

Nangiala ringede lige kort og bad om at få deres bålfad tilbage, men det tændte vi altså også op i. Og så husker jeg mest bare noget med en masse drinks, DJ Alligator og Kim Larsen og at danse og spise popcorn omringet af bål og lysende græskarhoveder. Og noget med en stjernetur med en gammel veninde og nogle vigtige snakke og til allersidst: en masse folk på en masse luftmadrasser i en masse værelser.

Jeg har stadigvæk tømmermænd. Og det føles lidt som om min krop er gået i stykker.

Yes!

Det gør vi sgu igen til næste år.

Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply