Det MORsomme liv

En dag finder jeg måske svaret.

Det er meningen jeg skal ud og have drinks med en veninde om et kvarter. Og her sidder jeg i mørket og putter og er alt andet end festlig. Jeg har det som om alle mine venskaber flyder væk fra mig, mens jeg sidder her. Lænket til tremmesengen på 4. år i træk. Lige da jeg så baren for enden af tunellen, blev jeg slået hjem af Otto og da Kurt var 9 mrd startede det forfra med en ny graviditet.

Det er ikke fordi jeg ønsker det skulle være anderledes. Det er bare fordi det er hårdt. Og svært at give slip på den man var. Den glade, friske type. Som fx. kan huske hvilket postnr hun bor i. Og sine børns personnumre. Og hvem hun har aftaler med hvornår. Og som ikke altid – altid – får lyst til at udskyde de aftaler i allersidste sekund.

Jeg har stadigvæk ikke forstået hvordan de rigtigt voksne vil have, at man skal være nærværende mor, når man lige har været nærværende kollega i otte timer. Og kok i en halv. Og hvis man så skal til at være nærværende drinks-og-rød-læbestift-veninde efter man har været nærværende aftenputte-mor.

Hvordan? Hvordan? Hvordan?

Previous Post Next Post

You Might Also Like

12 Comments

  • Reply Julie 10. oktober 2018 at 19:42

    Svaret er simpelt: Det kan du ikke.
    Jo før du accepterer det, jo bedre får du det
    Det er den samme problemstilling alle mødre med små børn står i, når man også gerne vil udleve sig selv lidt. Men at forvente du kan være alle de ting efter en arbejdsdag på 8 timer?! Ingen kan klandre dig for at være træt. Du har været på i 12-13 timer når børnene er puttet – så er tid til at trække sig ind i sig selv og lade op. Ikke at tage stiletter på..
    Planlæg efter dit overskud, du er absolut ikke alene om disse tanker

  • Reply Anna 10. oktober 2018 at 20:06

    I. Feel. You! Shit mand hvor jeg kæmper mega meget med samme problemstilling. Så giv lige en heads up, hvis du finder ud af hvordan man tænder det der lys for enden af tunnellen. Det er tiltrængt herhjemme.

  • Reply T 10. oktober 2018 at 20:30

    Garanteret røvirriterende sagt, men altså: nedsat tid ❤️

    • Reply Anna 11. oktober 2018 at 18:13

      Ville give min højre arm for nedsat tid, men det lader sig kun meget sjældent gøre i min branche. Desværre. Har ellers spurgt.

  • Reply Anne R 11. oktober 2018 at 6:54

    Det er ganske enkelt umuligt. Og jo før man indser det og indretter sig derefter, jo bedre, er min erfaring. Man må holde kontakten på andre måder, end man plejer, og så må man indgå pagt ved håndslag med nære veninder på, at jeres tid kommer igen, og indtil da ses I, når I kan. Og dårlig samvittighed er forbudt.

  • Reply Jeanette 11. oktober 2018 at 7:56

    Kender det alt for godt. Og har kun 1. Nedsat tid ville være dejligt, men ikke har mulighed for dette (branche og/eller lønmæssigt). Jeg savner også hende jeg var før. Hun var sku mere sjov og knap så træt og moragtig.

  • Reply Mette 11. oktober 2018 at 9:06

    Jeg har det præcis ligesom dig.

  • Reply Jane 11. oktober 2018 at 10:07

    Man lader da bare være. Inviter veninderne hjem til snak og et glas vin under tæppet på sofaen, så kræver det minimum af forberedelse, og man skal ikke forholde sig til flere mennesker end højst nødvendigt.

    Og overvej at invitere venner med børn til “spis og skrub af” = man laver sædvanlig hverdagsmad, bare dobbelt portion, vennerne ankommer direkte efter afhentning af børn, man spiser, hygger og alle skilles, når ungerne skal puttes. Kan klart anbefales.

  • Reply Mette 11. oktober 2018 at 11:47

    Du er ikke aleeeneeee… Vi er mange der følger diiiiiig…. Og det’ helt på det reeeeneeeee.. Vi har det lissom dig!

  • Reply Maria 11. oktober 2018 at 20:27

    Du rammer fuldstændig plet! Hvor er det rart at læse at det ikke bare er mig.
    Jeg er relativt ny læser af din blog og jeg ELSKER at læse med.
    Desværre, har jeg heller ikke svaret.

    • Reply Ida 23. oktober 2018 at 19:25

      Det er jeg så glad for at høre! Tak! Og kæmpe velkommen til <3

  • Reply Astrid 12. oktober 2018 at 18:22

    Står midt i det samme. Har kun én og nummer to på vej indenfor 14 dage. Synes slet ikke min mand er ramt af det samme og lige for tiden synes jeg det er pisse uretfærdigt med den ulighed mellem mig og ham. Er faktisk lidt rasende over det nogle dage. Graviditet + amning skaber bare et andet forhold til veninderne som manden ikke bliver ramt af i samme grad over lige lang tid.

    Ved godt det er en fase, men for helvede altså. Skulle ønske jeg havde mere overskud til de ting som var mig i gamle dage.

  • Leave a Reply