Tanker

Tom for ord.

Jeg har ingen ord for tiden. Jeg går ellers pligtskyldigt i gang med en masse indlæg som er sjove, likeable, aktuelle og sarkastiske på den perfekte, ironisk distancerede måde: “Jeg fik taget den ultimative voksenlivsmødom forleden”-agtige indlæg. Men det går ikke. For der er lige præcis 0% overskud til den slags ord for tiden. Det er bare hårdt. Vi kører totalt på pumperne, og det er både kedeligt at skrive og læse om flyverdragter og vinterstøvler. Og faste udgifter for 36.000kr(!) og arbejdsstress og småskænderier. Men det er sådan det er lige nu. Ikke så meget madplan her. Og mens vores børn spiser pasta og pølser prøver vi på at lede efter små åndehuller i iskappen.

Jeg går stadigvæk til stresscoach en gang om ugen og selvom det måske ikke lyder sådan, så hjælper det helt vildt. Bare det at blive tvunget til at sætte nogle af de glemte ord på hvordan jeg har det. Drikke the. Krydse (overraskende mange -shiit) stresssymptomer af i et skema og få sat ord og metaforer på de følelser som kan være svære at forstå når jeg står i dem til halsen – Og svære at eje fordi det føles som sådan en kæmpe kliché. Stress ‘ing? Så er man lige en af de der seje karrieremoms der lige har lidt eksistentiel krise og stress. Suk. En klub jeg aldrig troede jeg skulle havne i. Men sådan er det. Og det er okay. Seje, stressede karrieremoms, unite!

Hun lærer mig ord som Fartblind for eksempel. Jeg har en følelse af at have kørt på motorvej nonstop i et år, og så er hun – min coach – ligesom en rasteplads, hvor jeg lige kommer ned i gear og opdager hvor stille der kan være. Og hvordan jeg egentlig har det, når jeg ikke er bedøvet i fart.

Lige nu sidder jeg på min yndlingscafé ved Helligåndskirken med en 2. dags febersyg Kurt i barnevognen. Han sover, min lille store dreng. Og jeg drikker kaffe og slapper af for første gang i 100 år og drømmer om deltid og læser min mors gamle ‘Tilværelsens Ulidelige Lethed’ af Milan Kundera. Det er så dejligt.

Jeg håber at jeres weekend bliver vidunderlig og efterårsagtig og fyldt med pumpkin spice. Og så håber jeg at jeg er den eneste som seriøst stadigvæk har jetlag, efter vi er skiftet til vintertid.

Nåmen jeg fik altså taget en ganske særlig voksenlivsmødom i sidste uge. Min allerførste lygtefest i skovbørnehaven.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

14 Comments

  • Reply Maja 2. november 2018 at 15:26

    Hvor har du fundet din stress-coach? For sådan en tror jeg også godt, jeg kunne bruge..

    • Reply Ida 4. november 2018 at 17:55

      Faktisk gennem bloggen: Hun læste et blogindlæg, jeg engang skrev om stress. Jeg kan lige spørge om hun tager imod bestillinger:) Det er det bedste jeg har gjort for mig selv længe.

  • Reply Rie L 2. november 2018 at 18:15

    Let’s unite – og jeg er endda ikke mor endnu. Jeg er der til gengæld også i stressen. Første gang hos psykolog i onsdags, og jeg har lyst til at flytte ind i freden på hans kontor. Pfeeew.

    • Reply Ida 4. november 2018 at 18:05

      Jeg tænker så tit på sætningen “Society is not made for working parents”. Måske skal den tweakes lidt – for det er jo immervæk hver 5 af os alle sammen som er ramt af arbejdsrelateret stress (https://www.forebygstress.dk/stress_i_tal_statistikker.htm). Så måskw er det ikke os den er gal med?

      Dejligt at du har fundet et helle hos din psykolog❤️

  • Reply Caroline 2. november 2018 at 19:10

    Fartblind. Det er sgu da det jeg (også) er. Tak fra en der også sidder i børnesuppedasen big time

    • Reply Ida 4. november 2018 at 18:06

      Yes! Vi ses på Circle K;)

  • Reply Stine Dybendal 2. november 2018 at 22:44

    Tak fordi du deler! Kender det hele – stress, 36.050 (for at være præcis) i faste udgifter, børnekaos og deltidsdrømme. Vi er der sammen og det er en rar følelse, trods alt. Så tak fordi du droppede sarkasmen <3

    • Reply Ida 4. november 2018 at 18:07

      Tak for din besked. Det hjælper så meget at høre. Tak.

  • Reply M 3. november 2018 at 18:06

    Shit – 36.000 i faste udgifter! Så har jeg da én voksenlivsmødom i behold hilsen SU-mor

    • Reply Ida 4. november 2018 at 18:08

      Haha, jeg har været dagpengemor i 2 år, så jeg hører dig! Det er virkelig vildt.

  • Reply Louise 3. november 2018 at 20:52

    Puh, det er meget bacon der skal tjenes hjem! Måske jeg skulle droppe ideen om at flytte i hus…. Jeg synes det er fedt at høre om livet som mor i en familie med små børn. På godt og ondt. Fuck jeg synes det er hårdt det meste af tiden. Og forstår slet ikke hvordan du har kunnet hænge sammen som gravid samtidig med at du har haft et lille menneske at tage dig af samtidig. Har fx råbt sid så stille for helvede, på legepladsen i dag, foran børn og forældre, og lagt det lille menneske til at sove UDEN godnatsang. Og kylet med hans legetøjsbil. Virkelig flot gået. Og har selvfølgelig hylet af dårlig samvittighed, efter han faldt i søvn. Prøver lige at gøre det bedre i morgen.

    • Reply Ida 4. november 2018 at 18:23

      Det kan da også være så fuldstændigt umuligt ikke at råbe af sit barn ind i mellem. Jeg er sikker på at dit barn elsker dig helt til månen uanset hvad❤️

  • Reply Marie 4. november 2018 at 21:45

    Ved du hvad – det er et af de bedste blogindlæg, jeg har læst her. Så genkendeligt og ærligt og meget mere værd end sarkasme. ❤️
    I dag huskede jeg at lægge mig på sofaen i de 10 minutter, hvor der var ro i huset, selv om min umiddelbare reaktion var at styrte rundt og fikse alt det, der sejlede eller kunne gøres på forkant.

  • Reply Stina 5. november 2018 at 18:32

    Når isen er tynd, ligger sikkerheden i farten.

  • Leave a Reply