Småt brandbart

Bortset fra det

– Sidder jeg i en 350S på vej gennem morgentrafikken ved Nørreport.

– Har jeg lige set sidste afsnit af Bodyguard på Netflix. Slugte hele første sæson på en uge og har allerede krise over at den er slut. Hvad skal jeg nu flygte fra virkeligheden med?

– Er Richard Madden fandme pæn (OG at han jo er Robb Starck i Game Of Thrones, opdagede jeg først lige nu her, da jeg googlede ham. Mindexplotion!)

– Er vi også blevet færdige med Glow og er up to date med Doggystyle. Gode bud på (ikke voldelige/apokalyptiske) serier modtages derfor med kyshånd.

– Ser vi jf ovenstående muligvis i overkanten af tv herhjemme (tilgengæld tager vi hverken stoffer eller blir skilt).

– Er jeg på 2-dages kursus i Ballerup i går og i dag. I dag misser jeg af første halvdel af vores firmajulefrokost. Det har jeg det rimelig stramt med.

– Har min kursus-kollega og jeg tilgengæld aftalt at drikke bajer hele vejen i S-toget og skifte til pailletter og læbestift. Det blir også meget godt.

– Er det næsten 3 måneder siden jeg røg min sidste festcigaret(!) Det er temmelig stort for mig. Wish me lige luck i aften.

– Brugte jeg en time på at finde en parkeringsplads i går mellem seks og syv og missede både aftensmad og putning med mine unger. Hyl og damn you indre Kbh i december #ilandsproblem

– Klippede jeg selv pandehår i går aftes. Det skulle gå lidt stærkt. Nu ER jeg officielt Milla Jovovich i Jeanne D’Arc.

– Er jeg blevet færdig med forløbet hos min stresscoach/rådgiver/whateverzdethedder. Og går og brygger lidt på et indlæg om, hvad det har lært mig.

– Flyver december alt for hurtigt forbi – vores eneste julehygge består i hver morgen at sætte ild til resterne af sidste års kalenderlys. Det er hygge, åhh, det er hygge.

Previous Post Next Post

11 Comments

  • Reply Mie 14. december 2018 at 9:09

    Jeg er i gang med at anbefale ‘Babylon Berlin’ på DR til ALLE – det grænser til
    det pinlige, men jeg kan ikke dæmpe min begejstring: Krimi/drama i 20’ernes Berlin; natklubber, mord, social nød og politisk uro. Virkelig velproduceret og velspillet, sygt spændende, historisk interessant (Berlin anno 1929 er et fantastisk bagtæppe – også visuelt), fede karakterer – er helt skudt i de to hovedpersoner, men alle er gode – og så er er faktisk fedt, at de snakker tysk. Se den, se den!
    Og god fest 🙂

    • Reply Maja 14. december 2018 at 9:21

      Enig. Den er virkelig god! (Og ligger på DRTV indtil marts 2019)

    • Reply Ida 19. december 2018 at 19:14

      Ja?! Niklas har bare set lidt og jeg har været for prollet til at kigge med. Det vil jeg gøre. Tak!

  • Reply Matilde 14. december 2018 at 10:06

    Når jeg klipper min søn på 3 (der har lange, lyse krøller, jeg ikke nænner at klippe af, og pandehår) har jeg fået fat i sådan en pandehårsklippedims. Det er sådan en klipsefidus som man sætter i håret og låser fast – så klipper man bare lige langs med kanten og har helt lige pandehår! Fandme smart! Tror den er fra en pakke fra matas med klippekappe, fidus og curlere 😀 måske er det noget man kan finde i normal?

    • Reply Ida 19. december 2018 at 19:11

      Pandehårsklippedims. Genialt agregat – jeg vil kigge i min Tiger / Matas – Især i håbet om at min 3,5 årige også en dag bliver sådan en type der skal have klippet sit hår;)

  • Reply VenterPaaVinBlog 14. december 2018 at 11:07

    Tog-fest er det hyggeligste – i årevis tog K og jeg til hiphop koncerter og festivaler rundt i landet, altid ledsaget af billige dåsebajere, lakridser og mascara-liggeri.

    – A

    • Reply Ida 19. december 2018 at 19:04

      Yaaas! Kæft det lyder dejligt!

  • Reply Den Sure 14. december 2018 at 19:14

    Secret City, på ‘flix.

    • Reply Ida 19. december 2018 at 18:56

      Uh, goodt bud søde sure! Det tror jeg sgu er en af de efterhånden få serier, min kæreste og jeg kan mødes om. Tak.

  • Reply Sinone 14. december 2018 at 20:01

    Er han robb stark??!!! Hvordan har jeg ikke lagt mærke til det!

    • Reply Ida 19. december 2018 at 18:51

      I. KNOW!

    Leave a Reply